Hans og Cæcilie kom begge fra jævne kår i Odsherred. Hans fra Højby, og Cæcilie fra Abildøre.
Men her på Glostrupvej 33 i Egebjerg skabte de sammen en stor og sund familie med 10 børn hvoraf kun en døde som barn.
Her er historien om Hans og Cæcilie.
Hans Hansen blev født 30 juli 1857 i Gudmindrup, Højby, Odsherred.
Laurits Peter Nielsen født i 1865
Niels Christian Nielsen født i 1867 og
Anna Caroline Marie Christine Nielsen født 1874
Hans Hansen voksede som nævnt op hos sin morfar Frederik Hansen i Gudmindrup hvor han var plejebarn indtil efter sin konfirmation i 1871.
Her er Hans Hansens konirmation i 1871
I 1880 var Hans Hansen tjenstekarl hos forpagter Jean Andre Svensson på Anneberggaard i Højby.
I 1884 tjente Hans Hansen på Braadegård, og samme år blev han den 20 august 1884 gift med Cæcilie Margrethe Christiansdatter i Egebjerg kirke
Cæcilie Margrethe Christiansdatter blev født i Abildøre, Egebjerg den 12 marts 1864, og blev døbt i Egebjerg kirke den 1 maj samme år.
Et lille kuriosum er, at en fadderne ved hendes dåb var en søster til Cæcilie Margrethes mor, Dorothea Maria Pedersdatter fra Braadegård fordi det indikerer at familien har haft forbindelser til Braadegård alerede på et tidligt tidspunkt. Og Braadegård blev jo ret vigtig for Cæcilie Margrethe senere i hendes liv.
Hendes far var drejersvend og husmand Niels Christian Christiansen, og hendes mor var Ane Kristine Pedersdatter. Parret blev blev gift i Egebjerg kirke i marts måned 1862. Cæcilie Margrethe var deres førstefødte. Senere fik Cæcilie 3 søskende:
Else Henriette der blev født i 1867
Anna Maria der blev født i 1870
Kristian Jørgen der blev født i 1875
Både Cæcilie Margrethes forældre og hendes søskende var alle født i Egebjerg sogn, så man kan med rimelighed sige at Cæcilie Margrethe var en ægte indfødt i det sogn hun levede hele sit liv.
Cæcilie Margrethe blev konfirmeret i Egebjerg kirke den 28 april 1878.
Og derefter kom hun, som vanen foreskrev, ud at tjene og i 1880 tjente Cæcilie Margrethe hos gårdejer Mads Peter Petersen i Glostrup Egebjerg.
I 1884 tjente Cæcilie Margrethe Christiansdatter på Braadegård, og samme år blev hun den 20 august 1884 gift med Hans Hansen i Egebjerg kirke
Cæcilie Margrethe var en smuk ung pige på bare 15 år i 1880, hvor hun, som nævnt, tjente hos gårdejer Mads Peter Petersen i Glostrup, Egebjerg. Men på forunderlig vis kom både Cæcilie Margrethe og Hans Hansen sammen til at tjene på Braadegaard hos Johan Theodor Christian Wellendorf, og hans søn Niels Ulrik Wellendorf der var forvalter på gården på dette tidspunkt.
Braadegård ligger temmelig idyllisk helt op til Kongsøre skov og ned til Lammefjorden.
Her ligger Braadegård
Braadegård stuehus omkirng 1890
Hans Hansen og Cæcilie Margrethe Christiansdatter kom begge til Braadegaard mellem 1880 og 1884, hvilket er bemærkelsesværdigt - eller måske bare meget heldigt - fordi der faktisk ikke var ret mange tjenestefolk på Braadegård. I 1880 var der således i alt 7 tjenestefolk, en landbrugselev, og en mejerske på gården.
Under alle omstændigheder har de været sammen her på Braadegård, og det er sikkert også her de er blevet så forelskede i hinanden at de i februar 1883 lagde grunden til deres store familie med i alt 10 børn (deres første datter Valborg Margrethe blev født 21 november 1884), og de besluttede sig for, at det skulle være de to for livet.
Den 20. august 1884 stod brylluppet mellem den 20 årige Cæcilie Margrethe og den den 26 årige Hans i Egebjerg kirke. Hmd Lars Nielsen, Hans Hansens stedfder, var en af forloverne ved vielsen.
Som allerede nævnt grundlagde Hans Hansen og Cæcilie Margrethe deres familie i 1883 på Braadegård, og deres datter Valborg Margrethe blev født den 21 november 1884 i Gjelstrup.
Næste barn var Nikolaj, som blev født 28 maj 1891 i Hølkerup. Der er lidt interessant at Lars Peter Larsens søn, Skomager Niels Larsen, er fadder til Nikolajs dåb. Hans og Cæcilie var stadig insiddere i Hølkerup på dette tidspunkt. Man fornemmer nærmest at Hans og Cæcilie sparede op til “noget større”. Nikolaj var også en af de 5 udvadrede børdre, som man kan læse mere om her. Nikolaj var den første af brødrene der emigrerede, og han blev gift og fik børn i USA. Nikolaj døde i staten Minnesota, USA i 1967, 77 år gammel.
Den 21 juli 1893 var Hans og Cæcilie stadig insiddere i Hølkerup, men det forhindrede dem ikke i at fortsætte deres store produktivitet. For på denne dejlige fredag blev Hans Sejr født. Hans og Cæcilies 5. barn. Der var også sket den ændring, at Hans Hansen var blevet landpost. Familien var godt på vej fremad i verden. Hans Sejr var også en af de 5 udvandrede brødre, hvilket man kan læse meget mere om her. Hans Sejr blev gift og fik børn i USA. Han døde i staten Minnesota i 1973, 79 år gammel.
Men det var anvendeligt for Hans Hansen. For Hans Hansen ville nemlig være husejer, så han byggede i perioden mellem 1 marts og 30 september 1895 et hus på den lejede parcel.
Her er huset fotograferet, formentligt omkring 1908-09, med Mor Cæcilie stående ved soveværelsesvinduet, og nogle af børnene ude på vejen foran huset. Det kan bemærkes at billedet er taget før parcellen er matrikuleret, hvilket kan ses bl.a. på hækken i baggrunden der tydeligt indikerer at den senere matrikel 8p på dette tidspunkt ikke var en del af ejendommen
At tage rejsen fra at insidderfolk (lejefolk) og altså at bo i andre folks huse og gårde, til at få foden under eget bord i eget hus, stoppede slet ikke produktiviteten hos Cæcilie og Hans.
Hans Hansen døde den 7 april 1921, 63 år gammel. Et fantastisk livsforløb, og en særdeles handlekraftig og målbevidst herre, som man kun kan bundre for sit livsværk.
Peter Kroman ©