De blev gift i Trinitatis kirken i København den 14. februar 1865. De får sammen 5 børn, som alle tilsyneladende kommer godt i vej, men familien skal stå grueligt meget igennem inden de når så langt. Dette er historien om er ægteskab der tilsyneladende ikke ville dø ...
Caroline Amalie Kaufmann kommer fra en ikke velhavende bogbinder familie i Nykøbing Falster. Hendes fader var bogbinder Herman Isac Kaufmann og hendes moder var Antonette Wilhelmine Munthe. Caroline Amalie var den næstyngste ud af en søskendeflok på i alt 8 søskende.
Der kan læses mere om Kaufmann slægten her.
Niels Olsen kommer fra en fattig familie i Thorslunde, hvor begge hans forældre var tyende igennem hele hans barndom, og allerede som 2 årig var han i pleje hos mormoderen, Kirsten Jensdatter, der var husmandsenke i Greve. Faderen var Ole Nielsen der var tjenestekarl, og moderen Ane Christophersdatter var tjenestepige.
Så baggrunden for de to har været barsk, men de har haft et fantastisk liv sammen - omend deres ægteskab blev alt for kort fordi Caroline Amalie døde i en ung alder. Der er tydelige tegn på at Niels Olsen var mere end almindeligt forelsket i Caroline Amalie igennem hele sit liv.
Niels Olsen fik i alt 8 børn med tre forskellige kvinder. Niels Olsens liv kan der læses meget mere om på denne side.
Niels Olsens børn kan der læses mere om her.
Søskendeflokken så således ud:
• Christian August Kaufmann født 1831, og senere malermester i Nykøbing Falster
• Charlotte Amalie Kaufmann født i 1834 og død i juni 1842
• Anton Vilhelm Kaufmann født i 1838
• Andreas Jacob Kaufmann født i 1838 og død i juni 1842
• Herman Isac Kaufmann født i 1842
• Caroline Amalie Kaufmann født i 1844
• Frederik Ferdinand kaufmann født i 1848, og senere malermester i Nykøbing Falster
Niels var således skomagervend i 1864 hvor han på et tidspunkt mødte Caroline Amalie formentligt i København. Det var her familien blev startet.
De blev, som tidligere nævnt, gift i februar1865, og deres første barn fødtes samme år.
De var nu flyttet tæt på havnen og på de militære forlægninger. Det kan virke som om Niels Olsen havde en plan om at drive det til noget med skomageriet - måske inden for militæret.
I januar 1877 var de flyttet til Nyboder. De boede her i Fredericiagade 69, og Niels arbejdede sandsynligvis for militæret som skomagermester. Alt så tilsyneladende lyst og venligt ud for den lille familie, og Caroline Amalie var også blvet gravid igen, og skulle føde sit femte barn i januar måned 1877.
Den 9. januar 1877 fødte Caroline Amalie parrets 5. barn. En pige.
Men noget gik helt galt.
Caroline Amalie blev syg i forbindelse med fødslen. Så syg at hun i hast blev indlagt på Kommunehospitalet, formentligt med en svangerskabsforgiftning.
Carolina Amalie døde på Kommunehospitalet den 21. januar 1877. Bare 32 år gammel.
Det har været et forfærdeligt slag for familien, og ikke mindst for Niels, at miste sin elskede hustru i så ung en alder.
Den 27. januar 1877 begravede Niels Olsen sin hustru fra Skt Pauls kirke i København
Den 28. januar 1877 døbte Niels Olsen, fra samme kirke, deres femte barn: Caroline Amalie
Peter Kroman ©