ELLEN MARIE JENSDATTER OG HANS LARSENS VERDEN
Ellen Marie var fra Soderup i Holbæk Amt, og Hans var fra Uggeløse i Frederiksborg Amt.
De blev gift (anden gang) i Trinitatis kirke i København den 29. juni 1873.
Men ægteskabet blev forholdsvis kort.
Allerede i 1887 blev Ellen Marie enke, men hun skulle vise sig at være en af denne families stærke kvinder.
PETER KROMANS FARMORS MORS FORÆLDRE, ELLEN MARIE JENSDATTER OG HANS LARSEN
Ellen Marie var datter af Husmand Jens Kjeldsen i Soderup og hustru Karen Hansdatter.
Karen og Jens fik i alt 5 børn:
- Ane Jensdatter født i 1828 (hende vender vi tilbage til)
- Mette Kristine Jensdatter født i 1830
- Peder Jensen Født i 1832 og død i 1835
- Ellen Marie Jensdatter født i 1834 (forfatterens ane)
- Peder Jensen født i 1837
Ved folketællingen i februar 1840 bestod Jens Kjeldsens familie af ham selv, hans hustru Karen Hansdatter og de to sidstfødte børn, Ellen Marie og Peder.
Men den familiemæssige idyl varede ikke længe, for allerede samme år, i 1840, blev Karen Hansdatter erklæret for at være "vanvittig", og blev skilt fra familien og placeret på et bosted i Soderup. Her finder vi hende i 1845, hvor det i folketællingen fremgår at hun har været vanvittig i 5 år.
I samme folketælling, 1845 husede Jens Kjeldsen en insider familie, i det samme hus i Soderup som hele familien boede i ved den foregående folketælling i 1840. Ellen Marie boede der også, men nu som det eneste hjemmeboende barn.
Jens' storesøster Karen var gift med Gaardmand Jens Nielsen i Soderup, og de hjalp Jens meget med børnene. I 1840 havde de således taget Ane ind som plejebarn, og i 1845 havde de taget Peder ind som plejebarn i deres familie. Han blev en slags efternøler i den familie da der i forvejen var fire hjemmeboende børn i alderen 13 til 25 år.
Peder levede således det meste af sin barndom, indtil efter sin konfirmation i 1852 som plejebarn hos faster Karen og hendes familie. Billedet viser familien i 1845.
Det kan lyde lidt drabeligt, men der er en god forklaring. Anders Hansen var sidste barn i en stor flok, og han var 15 år yngre end sin ældste søster. Anders var således bare 7 år ældre end Mette Maries mor Karen Hansdatter.
Billedet viser Anders Hansens familie i 1840
Jens' ældste datter Ane, som allerede i 1840 boede hos storesøster Karens familie, kom til at bo der igen, idet hun i 1855 var kommet ind i familien igen, nu som tjenestetyende.
Men der har været sket noget dramatisk i perioden mellem 1855 og 1860. For i 1860 finder vi Ane som indsat tugthusfange i Christianshavns Kvindefængsel.
Her er hun også at finde i 1864, hvor vi af Jens Kjeldsens skifte kan se at der er disse tre børn der skal arve:
1. Ane Jensen, 36 aar, Ugift, Tugthuset i København
2. Marie Jensen, 29 aar, København (forfatterens ane)
3. Kristine Jensen, gift med Anders Hansen i Tingerup
Billedet viser folketællingen fra 1860.
Det der skete for Ane Jensdatter kræver sin egen lille historie i historien her.
På et tidspunkt omkring Juni 1855 blev Ane Jensen gravid. Hun var stadig i tjeneste hos fasteren Karen Kjeldsen, og onklen Jens Nielsen på gården i Bukkerup. Faderen til barnet kendes ikke, men på gården boede Karen og Jens' to sønner Lars og Niels som begge var nogenlunde jævnaldrende med Ane. Om det er en af brødrene eller en helt anden person, som er fader til barnet står helt og aldeles hen i det uvisse.
"Ugift Fruentimmer Ane Jensen tjenende hos Gmd. Jens Nielsen af Bukkerup 28 Aar gl. Barnefaderen erklærede Moderen ikke at kunne opgive."
Endvidere en der skrevet under bemærkninger (ses ikke på billedet) på fødselsopslaget således:
"Moderen fødte i Dølgsmaal i Gmd. Jens Nielsens Stakhave"
Sønnen blev altså født i hemmelighed (i dølgsmål) i Gårdmandens stakhave. En stakhave defineres således: En plads ved en gaard, hvor stakke anbringes fx. indtil der skal tærskes, ell. hvis der ikke er plads inde i bygningerne.
Hvorfor det skulle foregå i hemmelighed ved vi ikke, men vi ved at Ane ombragte sit nyfødte barn straks efter fødslen, så hun har på ingen måde kunnet overskue det at skulle passe og tage sig af et barn.
Ane forsøgte at skaffe sig af med barnet ved at lægge i en nærliggende bæk, men hendes ugerning blev opdaget, og hun blev faktisk dømt til døden for sin forbrydelse.
"Livsstraf. Ved Landsoverrettens Dom af 4de d. M. er arrestantinden Ane Jensdatter af Bukkerup, der tiltales for barnefødsel i Dølgsmaal og for at have ombragt sit Foster, efter Lovens 6-6-7 og 8 anset med Straf af at miste sin Hals og hendes Hoved at sættes på en Stage"
Helt så galt gik det dog ikke. Ane Jensdatter fik ved Dom af 4 Marts 1857 omstødt dødsstraffen. og fik den erstattet med fængsel på Livstid.
Senere blev hun, i Oktober 1863, ved en Kongelig Resolution, overflyttet fra Tugthuset til Forbedringshuset, og ved endnu en Kongelig resolution i 1865 blev hun benådet og hun blev løsladt i April 1865.
Så historien fik en relativt lykkelig ende.
Disse kongelige resolutioner var udstedt i forbindelse med to forskellige Kongers fødselsdage.
Den første, i Oktober 1863, var Frederik 7. som havde fødselsdag den 6. Oktober, og den anden, i April 1865, var Christian 9. som havde fødselsdag den 8. April.
Christian 9, overtog kongemagten i Danmark efter Frederik 7. den 15 November 1863 efter Frederik 7.'s død samme dag.
I billedboksen herunder kan dokumenterne vedr. Ane Jensens dom og fængelsesophold studeres nærmere.
Billede 1: Merløse Tuse Herreds Domsprotokol 1854 -1864 side 116_1. Den oprindelige dom. 16. august 1856
Billede 2: Merløse Tuse Herreds Domsprotokol 1854 -1864 side 116_2. Den oprindelige dom. 16. august 1856
Billede 3: Merløse Tuse Herreds Domsprotokol 1854 -1864 side 117_1. Den oprindelige dom. 16. august 1856
Billede 4: Merløse Tuse Herreds Domsprotokol 1854 -1864 side 117_2. Den oprindelige dom.16. august 1856
BIllede 5: Transskription af ovenstående dom
Billede 6: Justitsprotokol Merløse Tuse Herred 1856. Stadfæstelse af dommen i Justitsprotokollen Merløse-Tuse Herredsret, 16 august 1856
Billede 7: Transskription af Justitsprotokol
Billede 8: Domprotokol
Landsover., samt Hof- og Stadsretten, Justitskontoret. 1825 - 1919, side 261. Landsrettens dom. 4 november 1856
BIllede 9: Domprotokol.
Landsover., samt Hof- og Stadsretten, Justitskontoret. 1825 - 1919, side 262. Landsrettens dom 4. november 1856
BIllede 10: Transskription af ovenståendee dom
BIllede 11: Højesterestdom, Stadfæstelse af Landsrettens dom
BIllede 12: Dommen ændres til Tugthus på Livstid, Gehejmestatsrådsprotokol (1848-1866 5: IV 1854 - V 1857 pagina 287 nederst
BIllede 13: Dommen ændres til Tugthus på Livstid, Gehejmestatsrådsprotokol (1848-1866 5: IV 1854 - V 1857 pagina 288 øverst
BIllede 14: Transskription af ændring af dommen jf Gehejmestatsrådsprotokollen
BIllede 15: Christianshavns Straffeanstalt,
1834 -1932 Protokol over kvindefanger, 1855- 1859
BIllede 16: Side 2 af Protokol over kvindefanger, 155-1859
Billede 17: Delvis transskription af fangeprotokol
BIllede 18: Kgl. Resolution af 5 oktober 1863 - Overflytning fra Tugthus til Forbedringshus
Billede 19: Transskription af Kgl. Resolution af 1863
BIllede 20: Kgl. Resolution af 5 April 1865 - Benådning
Billede 21: Transskription af Kgl. Resolution af 1865
BIllede 22: Artikel fra Midtsjællands Folkeblad 10.04.1991
Tilbage til Ellen Marie, som blev konfirmeret den 15 april 1849, og straks efter kom ud at tjene. Hun tjente således i februar 1850 hos Gaardmand Peder Jacobsen i Smidstrup.
I 1855 tjente hun på en nabogård i Smidstrup hos Gaardmand Peder Sørensen. Ellen Marie var nu blevet 20 år,
De næste mange år, tjente Ellen Marie stadig på forskellige gårde rundt om på Holbæk egnen, og det kunne se ud som om hun havde vanskeligt ved, eller måske ikke lyst til, at finde sig en mand at blive gift med.
Hans var altså 12 år yngre end Ellen Marie, men ikke desto mindre er der opstået en stormende forelskelse imellem dem, eller også har de bare været sammen, og Ellen Marie er blevet bange for at ende som sin søster Ane ….
Det er forfatterens gætterier, men under under alle omstændigheder blev de gift.
Denne første vielse er lidt mystisk, for i kirkebogen er der ikke nogen vielsesdato, der er ingen angivelse af om vielsen er foretaget i kirken eller hjemme, og der er ingen vidner angivet. Så hvorvidt denne vielse har været en juridisk gyldig vielse, eller som det nærmere har været en forlovelse, må stå hen i det uvisse.
Anden gang stod vielsen den 29 Juni 1873 i Trinitatis kirke i København, 2 måneder før deres andet bar blev født,
Denne gang var der ingen tvivl - her er både vielsesdato og vidner.
Hans og Ellen fik to børn
- Jens Valdemar født 18 Maj 1870
- Olga Hansine født 31 augist 1873 (forfatterens ane)
Allerede den 24. august 1887 døde Hans Larsen på Kommunehospitalet i København, kun 42 år gammel. På dette tidspunkt var Olga Hansine 13 år gammel.
Ellen Marie blev altså alene med Valdemar - der var 16 år gammel, og Olga Hansine der var 13 år gammel - da hun selv var 53 år gammel. Og der er nok ikke tvivl om at det blev hårdt for hende. Men der er heller ikke tvivl om at Ellen Marie var stålsat på at bringe sine to børn godt i vej på trods af situationen, og det gjorde hun - omend at hun helt sikkert også fik hjælp af børnene undervejs. Familien boede i Thyrasgade 3 på 2. sal, som lå på yderkanten af Nørrebro på dette tidspunkt De flyttede hertil på et tidspunkt mellem 1873 og 1880. Gaden blev først etableret omkring 1870, og i 1880 boede der 44 personer i gaden, så det var det helt yderste Nørrebro på dette tidspunkt, og man kan vist sige at familien Larsen har været en slags pionerer her.
I 1890 bestod Thyrasgade kun af to huse, nemlig nummer 3 og nummer 5. Husene har sikkert ca. set ud som på dette foto, som viser det eneste tilbageværende “gamle” hus i Thyrasgde i 2011.
I nr 5 boede i 1890 10 familier med i alt 53 mennesker, og i nr. 3 boede 13 familier med i alt 45 mennesker herunder ejeren af ejendommen M. Niebling. Der boede altså bare 98 mennesker i Thyrasgade i februar 1890. Kortet ovenfor er fra 1879, og viser at der er to hjørneejendomme på hjørnet af Gormsgade på hver sin side at Thyrasgade, og så er der to huse på venstre side af Thyrasgade, som formentligt er nr 3 og nr 5, hvoraf det kun er nr 3 der, jf folketællingen i 1880, er beboet på dette tidspunkt. Et lille kuriosum er at Sankt Stefan kirken, der ses på kortet ovenfor direkte overfor Gormsgade, er indviet i 1874, så den er ganske ny på dette tidspunkt.
Sådan ser Thyrasgade 3 ud i 2011. Meget anderledes end det gjorde i 1880‘erne, er jeg sikker på.
I 1890 bor de tre stadig i Thyrasgade, og Ellen Marie ernærer sig, efter Hans Larsens død, som vaskekone. Det er ikke usandsynligt at hun gør det sammen med sin nabo i Thyrasgade 3 på 2. sal, Kristine Nielsen som er jævnaldrene med Ellen Marie.
Billedet er fra folketællingen i 1890, Thyrasgade 3, 2. sal, og viser Ellen Marie med børn og Kristine Nielsen med hendes søn.
Kirsten Nielsen er også enke og hun bor sammen med sin søn Laurits der er 26 år og hvidgarver. Olga Hansines bror, Jens Valdemar, er 19 år gammel, er snedker, og begge de unge mænd bor stadig hjemme. Så de bidrager til husholdningen der uden tvivl er anstrengt. Olga Hansine er 16 år og hun hjælper helt sikkert også til med vaskeriet. På denne måde har de klaret sig - de to enker, de to sønner med arbejde, og Olga Hansine.
I foråret 1892 flytter Ellen Marie tilbage til Thorsgade. Nu til nr 27a på 4 sal. Olga Hansine flytter med her. Hun bor, i henhold ti Politiets registerblade, sammen med sin mor i Thorsgade i både 1892 og 1895. Nedenstående er registerblade fra 1892 for begge.
Endnu en af denne families mange seje kvinder.
Peter Kroman ©