Slægtens historie og historier i ord og billeder


OM NIELS OLSENS BØRN

Stacks Image 19604


De fleste af Niels Olsens børn voksede op og levede det meste af deres barndom her I Saxogade på Vesterbro i København.

Det var da også i kirken i Saxogade, Aposteklirken, Niels Olsen blev begravet fra den 17. februar 1904.

NIELS OLSENS BØRN MED CAROLINE AMALIE KAUFMANN, METTE MARIE JENSEN, OG MATHILDE BIRTE MARIE VEISEL

De to yngste, Caroline Amalie og Caroline Antonette, kom begge i pleje. Man kan sige at det måske var lidt barskt af Niels Olsen at sende sine to mindste piger i pleje mens han producerede nye børn med en anden kvinde. Men det var det der skete.

Caroline Amalie
Caroline Amalie var 8 år i 1885, kom i pleje hos kogekone Globdine Petersen i Lille Regnestræde i København.

Stacks Image 19619













Her voksede hun op, tilsyneladende trygt og godt.
I 1892-93 fremstår hun som datter af Globdine og er angivet med efternavnet Petersen.

Stacks Image 19622



















Stacks Image 19625
Hun bliver konfirmeret i Helligåndskirken 24. april 1992, og her er der ingen tvivl om at hendes forældre er Niels Olsen og hustru Caroline Amalie Kaufmann.

Hun gik i Suhrsgades skole (Fællesskolen Ole Suhrsgade)


Stacks Image 19628


Fra 1892 og frem kom Caroline Amalie ud at tjene, og havde derfor mange skiftende adresser således som det også fremgår nedenfor. I 1908, da hun var 21 år gammel. boede hun i Jens Juelsgade 18, 1 sal. hos Kgl. taffeldækker Malthe Eamnuel Fremming, hans hustru Marie Møller, og deres søn Albert Emanuel Fremming.










Stacks Image 19631
Caroline Amalie og Albert Emanuel bliver gift i Garnisions kirke den 15. november 1908





Stacks Image 19634





De boede på en del skiftende adresser bl.a. i Saxogade 25. Hun var tjenestepige og han var registreret som maskinarbejder, men det kunne virke som om han også havde andre skiftende job, sikkert som tyende i forskellige sammenhænge.








Stacks Image 19637
Den 8. februar 1914 fik de en søn, der blev døbt Malta i Skt. Pauls den 7. juni 1914. Caroline Amalie var 37 år på dette tidspunkt.

Men lykken for familien skulle ikke blive lang. For allerede i oktober 1915 blev Caroline Amalie og Albert Emanuel separeret. Herefter bor Caroline Amalie alene med Malta i Skt. Poulsgade i Nyboder, ihvertfald indtil 1921 hvor hun er 44 år gammel, og ernærer sig ved kontorrengøring. Herefter ved vi ikke mere om Caroline Amalie på dette tidspunkt.





Caroline Antonette
Søsteren Caroline Antonette kom i pleje, eller mere korrekt på børnehjem, hos frøken Fransiska Antonette Adelaide Hjorshøy. Vi ved p.t. ikke præcist hvornår det skete, men det var på et tidspunkt mellem 1880 og 1885.

Caroiline Antonette blev konfirmeret i Holmens kirke den 23. marts 1890, og igen var der ingen tvivl om at det var Caroline Amalie Kaufmann og Niels Olsen der var forældre.

Stacks Image 23118
Men til forskel fra alle andre konfirmationer vi kender til fremgik plejemoderens navn også her. Det hænger nok sammen med at Caroline Antonette blev konfirmeret sammen med 3 andre af frøken Hjorthøys plejebørn samme dag i Holmens kirke, og at netop denne gerning nok var en af de sidste frøken Hjorthøys sidste aktive handlinger som bestyrerinde for et børnehjem.

Den 1.9. 1892 var frøken Hjortshøy forhenværende bestyrerinde og boede i Marstrandsgade 19, og den 1.11.1897 boede hun i Lipkesgade  22 hvor hun døde den 20. marts 1898.

Men Caroline Antonette var tilsyneladende kommet rigtigt godt i vej hos frøken Hjortshøj.

Efterkonfirmationen må hun være kommet til Vejle området og tjene.

Hun bliver ihvertfald gift i Vejle den 20. februar 1898 med Peter David Molin Pedersen


Stacks Image 23121
De bosætter sig i Thejls og får sammen får 8 børn:

Chresten, Helga, Peter, Viggo, Erik, Karoline Amalie Jensine, Laurids Theodor, Anna Wilhelmine.

Her i 1911 med  de 6 første børn.
Stacks Image 23124
Caroline Antonette og David Peter Molin skal efter sigende have nået at holde diamantbryllup.






Christian Valdemar
Sønnen Christian Valdemar kom i lære som buffist og senere blev senere politibetjent (opdagelsesbetjent = kriminalbetjent). I 1897 blev gift med Mathilde Theodora fra Snave ved Odense, der var jordemoder.

Her er de i 1901, hvor de bor på Pilealle 45 på Frederiksberg.

Stacks Image 23134
Christian Valdemar og hustru stod faddere til Anna Wilhelmines datter Aase der fødtes den 16. december 1903.

Det vides ikke om Christian Valdemar og Mathilde Theodora fik børn.




Anna Wilhemnine
Er den ældste af Niels Olsen og Caroline Amalie Kaufmann’s børn, og søster til min oldefar Niels Olsen. Hun bliver født på Fødselsstiftelsen 23.4.1865

Stacks Image 23144
Hun bliver gift med Svend Emil Andersen, 26.2.1892 på Københavns rådhus – noteret i Skt. Matthæus 1892-1895 opslag 16


De bosætter sig i Nansensgade i København hvor de bliver boende hele livet.
Stacks Image 23147





Stacks Image 23150
Anna Wilhelmine og Svend Emil fik 16.12.1903 datteren Aase




Stacks Image 23153
Svend Emil døde 23. August 1920, og blev bisat fra Andreas kirke den 29. August 1920 og begravet på Vestre Kirkegård.

Aase tog den17. august måned 1929 til New Jersey USA, hvor hun ankom den 27. august, for at besøge sin kusine Anne Jepsen, der boede på 14. Street 42 i Noboken, New Jersey. Aase tog af sted på et 3 måneders visum.
Stacks Image 23159































Men der skete noget mere for Aase i New Jersey. Hun mødte kemikeren August Marcus Heinrich Holm, som hun tilsyneladende blev meget hurtigt og meget alvorligt forelsket i.

Hvorvidt hun forblev længere i New Jersey end de tre måneder hendes visa var gældende, eller om hun tog kemikeren med hjem til Danmark, vides ikke med sikkerhed. Men i hvert fald blev Aase gravid ca. midt i december 1929 og Aase og August Marcus Heinrich blev gift den 4. Juni 1930 i New York USA .

Stacks Image 23162
I slutningen af 1930 tog Aase således hjem for at føde og døbe sin søn. Det ses her på FT 1901 på Anne Wilhelmines adresse, Nansensgade 45, Kbh.

Stacks Image 23165
August James blev døbt i Skt. Andreas kirke 16. september 1930 (Skt. Andreas 1921-1940 opslag 135). Faderen var med til dåben, men var formentligt kun på en meget kort visit i Danmark.

I 1935 var Aase og James hjemme igen, og de returnerede til New Jersey med afgang fra Hamburg den 3. Juli og ankomst til New York den 19 juli 1935.

Stacks Image 23168
Anna Wilhelmine døde den 24. April 1942, og blev bisat fra Esiaskirke (Østervold) den 30.4.1942 og begravet på Bispebjerg kirkegård.





Man kan med rimelighed sige at alle Caroline Amalies og Niels Olsens børn og ligeså nogle af deres børn kom rigtigt godt i vej.



Ligeledes kom de to piger Niels Olsen fik med Mette Marie Jensen også godt i vej.

Kirstine Ingeborg
Kirstine Ingeborg kom efter konfirmationen ud at tjene som det var alm. skik. Men efter 1898 uddannede hun sig til sygeplejerske.

Omkring 1908 mødte hun NIels Karl Vallentin som hun blev gift med.

Stacks Image 23178
De to kunne tilsyneladende ikke få børn sammen, så de henvendte sig til Den Kongelige fødselsstiftelse med henblik på få kontakt med en moder der ikke ville kunne passe sit barn. De får kontakt med den 23 årige Karen Kirsten Larsen, der den 20. december 1908 havde født en søn, Erik Thorkild, her på Fødselsstiftelsen.


Stacks Image 23181




Ingeborg og Svend fik Erik med hjem, og opdragede ham som deres egen, og i 1919 adopterede de formelt Erik Thorkild.




Stacks Image 23184
I 1921 boede familien i Slotsgade i København. Niels Carl som arbejdsløs arbejdsmand, Kirstine Ingeborg som nattevagtssygeplejerske i De Gamles By, og Erik Thorkild er 13 år og går i skole.



Stacks Image 23187
Kristine Ingeborg døde den 2. april 1931, bare 50 år gammel.







Marie
Marie kom også ud at tjene efter konfirmationen. Nedenfor hendes færden fra 1897 til 1915.

Stacks Image 23199


















Stacks Image 23202


















Som det fremgår endte hun i Smedegade, hvor hun tilsyneladende blev boende.

Stacks Image 23205






Stacks Image 23208
I 1921 var Marie syerske.








I 1930 var hun blevet selvstændig syerske.

Marie var 48 år gammel i 1930. Hun blev tilsyneladende aldrig gift.



Olga Olivia
Olga Olivia er Niels Olsens yngste barn og hans eneste med Mathilde Birte Marie Veisel.

Stacks Image 23220
Olga Olivia blev født på Den Kongelige Fødselsstiftelse den 3. september 1896.




Stacks Image 23223
Olga Olivia blev konfirmeret i Elias kirke 9. april 1911. På dette tidspunkt var NIels Olsen død, og Mathilde Birte Marie var gift igen, med Rasmus Christoffersen.

Stacks Image 23226
I 1921 er Olga Olivia stadig ugift. Hun bor alene sammen med en logerende i lejligheden på Gammel Kongevej 35B, og hun ernærer sig som ekspeditrice i Illum.

Mathilde Birte Marie var igen blevet enke, og var indlagt på Kommunehospitalet på dette tidspunkt således som det fremgår af nedenstående.

Mathilde Birte Marie dør i oktober måned samme år.
Stacks Image 23229


Peter Kroman ©