Dag 1-3
Dag 1-3
Efterårsferie 2021 – Tour de Jylland i autocamper. De tre første dage.
Vi startede vores tur den 15.10.2021 med at køre til Viborg for at hente autocamperen.
Annelise har camperet en del tidligere, så hun har en del erfaring i den disciplin. Jeg har aldrig camperet, og ingen af os har nogensinde været på autocampertur. Så det var et par novicer der med lidt bævende hænder og spændte forventninger, drog ud for at indtage Jylland i autocamperen.
En stor flot bil det var det – en rigtig imponator, som vi fik rigtigt mange flotte kommentarer til undervejs π.
Fra Viborg blev kursen sat mod Juelsminde, som skulle være vores første overnatningssted, og hvor vi også skulle mødes med Mette, William og Thomas.
Det menes, at Juelsminde har fået sit navn fra den gamle Færgegård der i 1813 blev bygget af herremanden på godset Palsgård, Kammerherre Niels Juel Reedtz. På et træskilt, anbragt over indgangsdøren til gårdens stuehus, kunne man læse indskriften: Juels-minde, bygget 1813 af Niels Juel Reedtz.
Og en færgegård var det nemlig, for allerede omkring 1500-tallet, var der færgeforbindelse mellem Bogense og Klakring (Juelsminde lå i Klakring sogn). Selve Kong Christian IV benyttede i 1608 overfarten, og ved den lejlighed gav han færgefolkene 5 rigsdaler i drikkepenge.
Og det er i den forbindelse værd at bemærke, at en rigsdaler nok havde en værdi af hvad der i dag svarer til ca. kr. 10.000,-. Så det har helt sikkert været glade færgefolk i Juelsminde i 1608 π°
Nå – men færgeforbindelsen er for længst nedlagt, og vi hyggede os i stedet sammen i det skønne solskinsvejr på havnen, hvor William og Peter fik en tur på en mekaniks gravemaskine på legepladsen π
Vi sluttede dagen af med en rigtig god middag på Restaurant Nior, som ligger på havnen i Juelsminde. Den kan anbefales – det er super-god mad, og en meget dejlig, smilende og kundefokuseret betjening.
Første overnatning i autocamperen gik fint, og efter morgenmaden og en gåtur i Juelsmindes gågade den 16.10. om formiddagen, gik turen mod Aabenraa, hvor vi ville have vores næste overnatning.
Men på vejen fra Juelsminde til Aabenraa rundende vi lige Middelfart, fordi vi havde brug for et par bedre hovedpuder end dem vi havde fået med os. Og så kunne vi jo også lige ”flashe” den flotte autocamper på parkeringspladsen foran Annelises lejlighed (lidt blære-r… er man vel ππ)
På vejen ned gennem Sønderjylland, gjorde vi holdt ved den flotte gamle grænsekro, der ligger lige der hvor Christian IX red over den gamle 1864 grænse på den hvide hest for at markere at nu var området blevet dansk igen.
Det er en skøn restaurant, og en skøn vært. Jeg har tidligere, i forbindelse med et slægtsforskertræf, været i tæt forbindelse med ham, og vi har holdt slægtsforsker-middag på kroen. Det kan også anbefales π»
Herfra gik turen videre til Aabenraa Citycamping, som ligger placeret højt i landskabet og med kig til Aabenraa Fjord. VI var helt alene på autopcamper-pladsen da vi kom, og lidt senere kom der en camper mere – en hollænder – så det var dejligt fredeligt.
Fra 1864 til 1920 var Aabenraa tysk, og hed Apenrade. Byen havde en svær start som tysk by – fra 1867 til 1895 voksede befolkningstallet med bare to personer. Herefter gik det stærkt – fra 1895 til 1921 voksede befolkningen med hele 30%. Ved afstemningen i 1920 om man skulle høre til Danmark eller Tyskland var der flertal i Aabenraa for tilhørsforholsd til Tyskland, men da det samlede resultat for den zone viste 74,2% tilslutning til Dansk tilhørsforhold blev det det sådan.
Det er vi glade for i dag.
Efter vi var kommet på plads på pladsen, gik vi en tur i det dejlige område, og nød den smukke natur. Skønt at få rørt benene når man har kørt det meste af dagen π₯Ύπ₯Ύ
Og så var det tid til at Peter skulle prøve kræfter med en helt ny disciplin. Der skulle tømmes og remgøres latrin-beholder π π. Det var nu ret enkelt, ret renligt, og slet ikke så slemt som man kunne tro. Så det behøver bestemt ikke være det der afholder nogen fra at tage på autocamperferie.
Efter en dejlig nattesøvn i meget rolige omgivelser, indstillede vi GPS’en på Vejers Strandcamping som ligger helt ud til Vesterhavet. Så vi tog turen tværs over Sønderjylland fra øst til vest.
Undervejs besøgte vi det meget spændende og flotte museum Tirpitz. Tirpits er en af de mange forsvarsstillinger som tyskerne byggede langs den jyske vestkyst under 2. verdenskrig, og her skulle have stået to gigantisk kanoner på hver 111 tons som kunne skyde en 495 kg tung pansergranat 54,9 km ud. Grunden til at kanonerne aldrig kom på plads var, at broerne i Varde ikke kunne bære de 111 tons, så krigen nåede at slutte inden man fik det problem løst. Det er vi ikke spor kede af π.
Men det var ikke det mest spændende på museet denne dag. Her var tre udstillinger. En der viste bunkerne som jeg lige har omtalt, en der var en 3D visning af historien om Vesterhavet hvilket var utroligt flot og spændende men desværre ikke rigtigt til at fotografere, og en der havde titlen: ”Den sidste mammut og det første menneske”.
Det var en rigtigt spændende fortælling om jægere i varme, bløde skind med skarpe våben af flint, enorme mammutter, sabeltigre, hulehyæner, bjørne, urokser, uldhårede næsehorn og menneskets kamp for overlevelse. Istidspigen Ayla tager dig med ud på den store, vindblæste græstundra og cirka 14.000 år tilbage i tiden.
Hvis I ikke har besøgt dette sted, så gør det. Det er utroligt interessant π
Efter besøget på Tirpitz fandt vi Vejers Strand Camping og fik os indkvarteret, så vi kunne få varmet Annelises fremragende gullasch, inden vi tog nattøjet på, og hyggede os med at spille yatzy og andet godt.
Det var de tre første dage af vores dejlige efterårsferie – men bare rolig. Flere dage følger snarest π