Dag 2, 26.06.2024
Dag 2, 26.06.2024
Sommerferie 2024, Azorerne
Dag 2, 26. juni 2024
Det er dag nr. 2, og vi skal ned og spise morgenmad på hotellet for første gang. På vejen passerer vi de smukke ca. 20m høje bambus i den japanske have – imponerende. Og vi passerer også gennem hotellets, noget alternative, møbelmæssige indretning. Men der var en linie i det – så kan man lide den eller ikke 😁.
Nå, men vi var på vej til morgenmad, og jeg vil ikke sige noget om kvaliteten på hotellets restaurant – for der er ikke noget at sige!
Vi havde, på vejen ned været forbi receptionen hvor vi havde lejet en bil i 3 dage så vi kunne komme rundt og opleve denne skønne ø.
Efter morgenmaden var vi så klar til at de skulle komme med vores lejede bil, så vi brugte ventetiden i solskinnet udenfor hotellet.
Turen i dag handlede om den østlige og norlige del af øen. Vi ville køre på de små veje hele vejen øst om øen.
VI startede i Riberia Grande, hvor noget af det første vi så var denne smukke kirke, som faktisk også er et kloster af den portugisiske Misericórdia orden, som blev etableret i Lissabon i 1592.
Under den bro vi stod på, løb en flod, og i broens murværk havde denne smukke due fundet sit favoritsted, og på den anden side broen havde en dejlighed af en hvid due sat sig klar til fotografering på en sten 😁. Floden er næsten mere imponerende på denne side med et lille vandfald, et lidt kringlet løb, og afledning ned til et sidevandløb.
Men der var mange betagende scenarier i denne by, og næsten uanset hvor man er på øen, lyser det blå Atlanterhav i baggrunden.
Videre gik turen østpå ad vejene på øens nordside.
Ustandseligt bliver vi mødt af de mest pragtfulde naturscenarier. Lodrette bjergvægge, og en frodighed af grønt der overgår det meste.
Og så er der jo hortensiaerne. De blå hortensiaer. De er bare overalt i vejkanter, på skråninger og på de mange meget velholdte steder langs med vejene hvor der er etableret rastemulighed af meget høj kvalitet. Fantastiske udsigter, borde og bænke og mange steder også faciliteter til at grille og nyde længere ophold. Og det hele er utroligt velholdt – overalt 😄 👍.
Næste stop var Furnas søen. En imponerende bjergsø, med masser af fisk og masser af ænder og gæs.
Men her var også masser af underjordisk aktivitet, som sendte kogende vand og damp op af jorden, som det kan ses på videoen. Imponerende syn 🙄.
Videre på vores vej, i nærheden af byen Fagundas, kom vi netop til et af de steder hvor der er etableret grillfaciliteter kombineret med en helt formidabel smuk udsigt.
Og så blev vi også lige oplyst om, hvor langt der er til de vigtigste byer ”i nærheden” 😂.
Næste stop var en resteplads der nærmest var indrettet som en park. Imponerende og velholdte faciliteter, smukke blomster og træer, bjergtagende udsigter og meget meget højt ned 😁.
Man kan altså ikke lade være med blive imponeret over den fantastisk flid og orden Azorerne udviser på disse steder. Det gælder også langs med vejene. Jeg har aldrig set så mange mennesker der hele tiden holdt vejkanter m.m. vedlige. Vi kunne nærmest ikke køre 2 km før vi mødte endnu et hold der arbejde med at vedligeholde vejkanter. Det er bare så flot!
Nu nåede vi det 40 meter høje vandfald Salto de Farinha. Meget smukt og imponerende. Jeg kunne (selvfølgelig) ikke lade være med at kigge ned i det vandløb som udgik fra floden som vandfaldet løb ned i, og helt dernede i bunden kunne jeg pludselig se noget der bevægede sig. Det var denne lille søde springfyr der hyggede sig i det klare vand 😁. En herlig en at få med hjem.
Men vandfaldet er imponerende, og der er faktisk flere af dem samme sted.
Inden vi kom hjem igen, fik vi lige endnu en fantastisk udsigt ud over det blå hav. Man kan næsten ikke få nok af det – vel?
Vel tilbage til Ponta Delgada igen, tog vi ned på den restaurant der ligger tættest på hotellet, og der fik vi denne skønne oksesteg. Lavet af lokalt oksekød. Det vae MUMS 👏.