Dag 3, 27.06.2024

Sommerferie 2024, Azorerne

Dag 3, 27. juni 2024

I dag gik turen til tvillingesøerne som ligger i den vestlige ende af øen.

På vejen passerede Pico das Camarinhas (Spidsen af Camarinhas), som er et af de sydligste punkter på øen, og som er udlagt til naturpark.

Her får vi et fantastisk, og meget smukt, indtryk af at Azorerne vulkanskabt. Når vi kigger ned til den ene side, ser vi helt tydeligt hvordan lavastrømmen er flydt ud i havet, og man kan næsten fornemme den sydende lyd af glohed lava der afkøles i vandet. Nede i bunden ligger et af de mange termiske bade der er her på øen, og som er baseret på den vulkanske undergrund.

Når vi så kigger op til den anden side, ser vi en toppen af den vulkanske bjergside som vi faktisk står på. Og jordlagene er skrællet af, så man kigger lige ind i det rå lava-sten massiv hvilket også er det vi ser på begge sider af vejen. Det er meget imponerende.

Her så jeg, for første gang, den Azoriske Musvåge (buteo buteo ssp. Rotschildi). Det er faktisk denne fugl der har givet Azorerne sit navn (og som findes på det Azoriske flag), fordi man først troede det var en duehøg (på portugisisk Acor).

Næste stop var tvillingesøerne ved Cete Citades, kendt spm den blå og den grønne sø.

Den store sø er azur blå og hedder Lagoa Azul, mens den grønne sø er noget mindre og hedder Lagoa Verde (det betyder grøn på portugisisk).

Ifølge legenden blev de to søer skabt, da en prinsesse og hendes elsker, en ung hyrde, ikke kunne få hinanden. Under afskeden strømmede tårerne, den blå sø blev dannet af den blåøjede prinsesses tårer, mens den grønne sø blev skabt fra den grønøjede hyrdens tårer. Prinsessen græd mest, og derfor er den blå sø størst.

Det er da sødt 😁.

Billedet der viser den blå og grønne sø har jeg ikke taget men har i stedet lånt et billede fra nettet (det var lidt overskyet den dag).

Men søerne er imponerende, og her er masser af fisk (her en stor karpe). Jeg håber at videoen og billederne hjælper med at give et indtryk af størrelsen og stemningen ved søen.

Men der var meget andet smuk natur her på kanterne af søerne. Her en flot Kalla og smukke skråninger med mange forskellige blomster.

Og så var det her jeg fik de første billeder af den smukke azoriske bogfinke. En virkelig flot fugl, ikke mindst når den er i flugt og den viser de knaldgule tegninger på undersiden af vingerne 😁.

Der er også tid til at ænderne kan gøre deres morgentoilette 😀.

Smukt er blikket her ude over den største af søerne.

På vejen ned fra tvillingesøerne, passerede vi en anden, og meget mindre sø, Lagoa de Canario, som også er en smuk sø med masser af fisk 🐟. Som det måske kan anes var det temmelig tåget på dette tidspunkt, og det var faktisk begyndt at regne en smule. Men en betagende smuk natur er på ingen måde til at skjule i hverken tåge eller regnvejr 😁.

Herfra returnerede vi til Ponta Delgada igen, hvor vi besøgte en af de mange annanas plantager som øen byder på (annanas er en af Azorernes store eksportvarer).

Plantagen er er grundlagt ag August Arruda, som var den største annanas-avler på Sao Miguel, men som også var en af Azorernes største iværksættere overhovedet. Bl.a. var han forgangsmand for at udvikle turismen på Azorerne og ligeså var det ham der sikrede at hele det smukke område omkring Furnas søen blev tilgængeligt for publikum.

Indgangspartiet her var prydet med den flotteste bourgainvillea busk – nærmest et helt træ. Virkeligt imponerende og elegant.

Vi var inde i butikken hvor alt, altså ligeom i ALT, var annanas 😁 inkl. smagsprøver på likør 😁. Her er denne vase blot et lille eksempel.

Herfra retur til hotellet, hvor vi lige får et skud af receptionen.

Vi spiste på hotellet, hvilket vi kun gjorde den ene gang.

Dagen sluttede af på smukkeste vis, med at gråspurvene samlede sig til ”aften-parade” på muren over hotellet.

Klik på billedet for at se flere billeder