Dag 4, 28.06.2024

Sommerferie 2024, Azorerne

Dag 4, 28. juni 2024

I dag ville vi op til den smukke vulkan-krater sø Lagoa de Fogo, som ligger midt på øen.

På vejen derop passerede vi igennem byen Lagoa hvor vi gjorde et kort holdt for at få lidt af stemningen i byerne her. Smalle gader, velholdte huse, og disse smukke gadeskilte der er lavet i malede klinker. Sådan så i øvrigt langt de fleste informationsskilte og vejskilte ud her på øen. Smukt 😁.

VI dere gik turen mod Lagoa do Fogo som er en kratersø i vulkanen Agua de Pau Massif i centrum af øen. Det er den en højest beliggende sø på øen Sao Miguel. Området er beskyttet af regeringsbestemmelser, der ikke tillader nogen konstruktioner omkring søen.

Al adgang til søen foregår fra en parkeringsplads med en shuttle-bus op til kratersøen. Det synes vi ikke vi ville, så det billede der er af søen her, er lånt fra nettet.

I stedet tog vi på meget spændende tur ad meget små, og meget hullede, bjergveje her i dette område. Faktisk var vejen så hullet, at vi på et tidspunkt sad fast i et hul og bilen gik i stå. Heldigvis lykkedes det os, at komme op af hullet igen ved egen hjælp. Pyh-ha!

Vejen havde kun plads til en bil den ene vej, og på den ene side af vejen gik det lodret ned, og på den anden side nærmest lodret op.

Så vi sad der og håbede at der ikke kom biler den anden vej. Det gjorde der faktisk en enkelt gang. To stk. samtidigt, men det lykkedes at finde et sted hvor der var en lille udvidelse af vejen ind mod bjerget således at vi, med største forsigtighed, kunne passere hinanden.

Det var en tur der gik lige i maven, men vi nåede toppen, og her var fantastisk smukt. Rivende vandstrømme, høje tinder hele vejen omkring os (her så jeg den azoriske musvåge for anden gang, men nåede desværre ikke at fotografere den), men det var fantastisk smukt og fantastisk grønt.

På vejen ned igen, da vi var et stykke nede tog vi en anden vej. Vejen mod Furnas, for at prøve at undgå de skræmmende oplevelser én gang til 😁.

Det lykkedes også delvis. Vejen vat større, men stadig meget hullet og ujævn mange steder.

Vi kom heldigvis sikkert ned. Og vi var hele. Og bilen var hel. Så alt var i skønneste orden. Men den oplevelse kommer til at sidde i os i et godt stykke tid 😄.

Nu var vi enige om, at vi ville have en stille og rolig dag resten af dagen, så vi besluttede os for at tage i en af de smukke naturparker der er i Ponta Delgada.

Valget faldt på Antonio Borges parken.

Det var et rigtigt godt valg.

Her er et utroligt smukt anlæg, og virkeligt imponerende planter og dyreliv i parken.

Se f. eks dette smukke gummitræ med kæmpe rødder over jorden. Hønemor med sine 6 kyllinger, utroligt smukt anlagte søer og andre anlæg.

Et af anlæggene var en form for grotte med en bro bygget i sten over. Man kunne gå op over broen og kigge ud over grotten og parken, og man kunne gå ned i grotten og betragte de smukke planter. Jeg gjorde begge dele 😁.

Her var bare så smukt og dejligt fredfyldt (efter at den lokale børnehave havde forladt lege pladsen 😂 😂), og man kunne slet ikke lade være med at nyde de smukke søre med fisk og masser af ænder, andemor med sine ællinger og alle de utroligt smukke blomster.

På vejen ud fik vi øje på et lille serveringssted, og det blev vi glade for, for vi trængte efterhånden til at få lidt at både spise og drikke.

Det fik vi. En dejlig kop cafe latte og en kæmpe dobbelt pandekage som var rigeligt til at vi kunne dele den. Det var så dejligt.

Lige uden for stedet hvor vi sad lå disse to haner og pudsede sig, og foran var der kæmpe bambus. Lige bagved stod dette sjove træ – New Zeeland Christmas Tree hedder det. Man skal have en meget høj stige for at sætte stjerne i toppen af det juletræ 😂.

Vi sluttede dagen med at indtage en skøn middag på restaurant San Pedro ved havnen. Den kan anbefales. Det var lækkert.

Dejlig dag med masser af oplevelser, men vi var trætte.

I morgen skal jeg på hvalsafari – glæd jer (også) til det.

Klik på billedet for at se flere billeder