Dag 3, 30.06.2021

Årets sommerferie 2021, dagen den 30. juni

Det måtte jo komme 🌨 Regnvejret 😄

Det gjorde det på denne dag. Vi stod op kl. 07.30 til silende regn, og efter vi havde nydt vores dejlige morgenbord på Danhostel i Ebeltoft, samlede vi alt vores nyindkøbte regnudstyr, og læssede cyklerne på bilen.

Nu skulle cykel-regntøjet testes.

Og det blev det 😁.

Vi drog afsted i bilen ved 10-tiden, og kørte i bilen til Stubbe Sø, hvor vi parkerede. Vores plan var, at vi ville cykle herfra til Femmøller, og tilbage igen.

Det var lige det vi gjorde – 23,5 i silende regn på cykler 🚴🏻‍♀️🚴‍♂️

På trods af vejret var det faktisk en skøn tur. Når det regner, udløses der tilsyneladende en masse dejlige dufte i naturen. Det gav nogle skønne og meget behagelige oplevelse – selvom det ind i mellem var svært at se ud gennem brillerne på grund af regnvand 😄

Det blev ikke til så mange billeder undervejs på den tur, da regnvejret tog til efterhånden som vi kom frem, men vi fik da lige taget et par billeder da vi gjorde et lille holdt efter at vi havde cyklet igennem et dejligt sommerhusområde lige ned til Ebeltoft Vig.

Vi kunne hurtigt konstatere, at regntøjet virker som det skal, men vi havde ikke tænkt os om med hensyn til fodtøj – vi havde begge to sommersko, med lufthuller i overlæderet, på – og sådan nogle er ikke søstærke og klar til skybrud og tsunami-lignende tilstande som dem vi cyklede i. 🤔 Så vi fik pladdervåde strømper og fødder – men bortset fra det forblev vi tørre 😁

Vel tilbage ved bilen holdt vi et lille hvil. Regnen var stilnet af, og vi kunne nyde naturen og alle de dejlige dufte et øjeblik. Herefter pakkede vi alt vores våde tøj sammen, læssede cyklerne på bilen, og satte kursen mod Danhostel i Ebeltoft igen.

Efter at have hængt vores regntøj til tørre, og skiftet vores våde sko og sokker ud med noget tørt, besluttede vi hurtigt, at der skulle ske noget mere den dag. Regnen skulle ikke hindre os i noget, klokken var ikke mange, og det så faktisk ud som om det kunne finde på at klar op i vejret.

Så vi besluttede at det i var på denne eftermiddag at vi ville se det højeste punkt i Mols Bjerge. Vi startede bilen igen, denne gang uden cykler, og satte kursen mod Knebel. Her gjorde vi holdt på havnen, hvor vi så sådan en autocamper som vi godt kunne tænke os 😁

Det er et smukt, og meget roligt område ved havnen i Knebel. Så roligt at selv mågerne falder i søvn 😂

Men her var også andre betagende scenarier. Smukke landskaber på begge sider af havnen, og et smukt gammelt hus på havnen der i dag huser Knebelvig Bådelaug – det er sikkert et tidligere havnekontor, men der er ikke længere meget trafik i den havn, så et havnekontor er nok blevet overflødigt. Her er dig stadigt enkelte lystsejlere, og der er også – i hvert fald på denne dag – en meget ihærdig fotograf ❤️

Vi nød vores medbragte sanwiches ved en bænk på havnen (regnen var nu holdt helt op), og nød de mange smukke scenarier området præsenterede for os.

Herfra til turen mod byen Agri. Fordi Agri Bavnehøj (137 meter over havet) er det højeste punkt i Mols Bjerge, og det var jo vore mål for turen. På vejen passerede vi mange betagende scenarier, men et var lidt i særklasse. Det var en lille sø med meget smukke omgivelser med høje siv og dunhammere, og i baggrunden et smukt landhus der i sin stil gav mindelser noget klacisistisk. Det er den slags øjeblikke det er værd at samle på i billeder 😃

Så kom vi endelig ind i Mols Bjerge området, og det var virkeligt turen værd. Her er alt hvad man kan begære af natur. Dramatiske kuperinger, skov, store græsenge og mange med græssende kvæg for bare at nævne lidt af alt det skønne vore øjne faldt på. Og vi kom frem til Agri Bavnehøj. Vi kom ikke op på den, men vi fik billedet af en top i landskabet der rejser sig næsten som en pyramide. Imponerende syn. Videre gik vores tur – vi kørte i bilen med 10-15 km i timen på de grusveje der er mange af i området, så vi kunne nå at både se og fotografere mange af de fantastiske landskaber der foldede sig ud lige der foran vores øjne.

Undervejs passerede vi også et syn, som helt sikkert vil interessere Annelises svigersøn Thomas. Han er nemlig vild med gammelt træ der kan bruges som prydgenstande i haven, og her passerede vi en kæmpe stak af den slags der nok var 4 meter høj og 10 meter lang. Så – Thomas – du må en tur til Mols Bjerge 😂

Det næste vi kom til var det som hedder ”Tre Høje”. Det er tre store gravhøje fra Bronzealderen. Højene er altså 3-4000 år gamle, og det som gør dem særligt specielle er, at det har krævet helt enorme ressourcer at anlægge dem. Det er bygget af græstørv som er skåret i området, og til de største af højene er brugt over en halv million græstørv. Når dertil lægges, at der er registreret ca. 22 gravhøje i området, og at det hele er anlagt med hånd- og muskelkraft alene, så kan man godt forestille sig, at her har været næsten uendeligt mange mennesker i arbejder for at anlægge det. Det er mærkeligt at tænke på at så store anlæg kan laves af muskelkraft alene – i dag ville vi jo ”bare” sætte et par gravemaskiner på sådan noget. Man kan jo så fundere lidt over hvad menneskeheden, og den omgivende natur har størst udbytte af …..

Jeg var oppe på den højeste af de tre høje, 127 meter over havet og altså ”kun” 10 meter lavere end det højeste punkt i Mols Bjerge. Heroppefra er der en helt formidabel udsigt over hele området, og med kig til både Ebeltoft Vig på den ene side og Knebel Vig (i det fjerne) på den anden.

Videoen giver et meget godt indtryk af den storslåede oplevelse 😃

Jeg kan kun opfordre til at nyde de smukke billeder, og til at besøge dette skønne område. Jeg skal i hvert fald hertil igen med vandrestøvlerne på – det ligger helt fast 👣

På vores vej hjem til Ebeltoft, så vi pludselig en hjort. Ups – stop bilen. Bak. Fotografer. Fantastisk.
Da vi kom hjem og fik lidt forstørrelse på billedet., viste det sig at det ikke var en levende hjort – det var en skydeskive som jægere formentligt træner på 😂😂

Vel tilbage på Danhostel i Ebeltoft nød vi aftenen, og den smukkeste solnedgang fotograferet ud gennem vores vindue. De to sidste billeder er taget med ca. 15 minutters mellemrum, altså lige før solnedgang og lige midt i solnedgang hvor skovlinien bliver farvet meget, meget smukt gylden af den nedgående sols stråler. Hold nu op hvor var det betagende.

Efter sådan en dejlig og meget oplevelsesrig dag, sover man dejligt. Og det gjorde vi 😴😴

Prøv det – jeg ved jeg gentager mig selv, men jeg kan ikke sige det ofte nok. Naturen har SÅ meget at give., og den kræver bare en eneste ting: At du kigger efter 😄

Klik på billedet for at se flere billeder