Dag 6, 03.07.2021

Årets sommerferie 2021, dagen den 3. juli

Første morgen på Mors. Regnen silede ned 🌨

Dejligt solidt og veludstyret morgenbord på Danhostel Nykøbing Mors (vi kunne dog godt have brugt æg i en eller anden form 😜).

Fra vores vindue på værelset kunne vi se direkte over til Fur. Regnen silede stadigt ned 🌨🌨

Planen i dag var at tage til den skønne ø Fur, og cykle øen rundt. Vejrudsigten lovede bedring i løbet af formiddagen, så vi læssede, fulde af optimisme, cyklerne på bilen, og drog mod Branden ved Skive hvorfra færgen til Fur sejler.

Regnen silede stadigt ned 🌨🌨🌨

I havnen besluttede vi at vi hellere måtte tage bilen med over til Fur, for vejret lignede ikke noget der var velegnet til heldags-cykling.

Vel ankommet til Fur, efter en sejltur på ca. 5 minutter, silede regnen stadigt ned 🌨🌨🌨🌨.

Nu kan jeg lige så godt afsløre det 😄. Regnen silede ned hele dagen, så cyklerne blev hængende bag på bilen, mens vi kørte rundt på øen. Men vi fik en masse skønne oplevelser alligevel 😊

Danmark er faktisk også utroligt smuk i regnevejr – når bare man kigger efter 😃.

Sejlere i den tætte regndis i Limfjorden skaber en særlig stemning, og vi kørte langsomt rundt på de små veje på øen. De fleste veje her er grusveje som indbyder til at køre langsomt og nyde alle de smukke scenarier der udfolder sig lige foran vore øjne.

Meget smukke og kuperede landskaber trodsede regnen, og præsenterede sig fra en meget smuk side trods det mørke vejr. Det gjorde det græssende kvæg på de høje enge også 🐂 🐄

Og det fornægter sig ikke at vi er på en lille ø. Næsten uanset hvor vi er kan vi se Limfjordens vande. Det er smukt.

På vejen gjorde vi holdt ved en lille café, hvor vi fik en god snak med indehaveren, som ikke havde boet på Fur så længe, men som nød det rolige liv, og hyggede sig med sin café som også var en marskandiserbutik. Her fik vi en dejlig kop kaffe, og varme belgiske vafler med softice, bær og chokolade på. VI fik også et godt kig rundt i marskandiserbutikken. Det var lokal hygge på et virkeligt dejligt plan 😃

Midt på dagen, var der er kort ophold i regnen, og vi kunne få et smukt billede at naturens sommerblomster lige efter regnvejr 🌸

Så kom vi til Svenskehulen/Stolleklint, som præsenterer nogle af de dramatiske skrænter der findes her på øen.
Hvorfor heder det Svenskehulen?

Furs Nordkyst gav i 1809-13 genlyd af svenske gloser. Under ledelse af en svensk bjergværksmand var man i færd med at grave en minegang ind i den molerklint, der siden har fået navnet Stolleklint. Stolle betyder minegang. Efter nederlaget under Napoleonskrigene havde Danmark mistet Norge, der hidtil havde forsynet Danmark med brændsel og råstoffer. Man begyndte derfor at lede efter kul i Danmark, og de sorte lag i Furs moler vakte interesse. Var det stenkul? Minegangen blev gravet omkring 50 meter ind i skrænten, og for enden gravede man en dyb brønd, men alt sammen forgæves. I dag er minegangen (Svenskehulen) væk, da fjorden på 200 år har ædt godt 50 meter af klinten. Kun stednavnet Stolleklint er tilbage.

Herfra havde vi et flot – om end lidt diset - udsyn til Livø, kendt som Linfjordens Perle og den årlige jazzfestival.

Videre ad grusvejene fandt vi pludselig Furs vartegn: Guldlaksen.
Guldlaksen er oprindeligt fundet som fossil i Furs moler-skrænter, og kan nu ses på Fur Museum. Men lige her var opstillet en kunstnerisk fortolkning af Guldlaksen 😃 Smukt og spændende.

Vi var nu nået til molergravene på Fur. Moleret blev afsat på bunden af det subtropiske hav, der for 55 millioner år siden dækkede det meste af Danmark. Aflejringerne består af 1/3 ler og 2/3 skaller fra kiselalger (diatoméer), der i enorme mængder levede som plankton i havet.
Moleret er kendt for at gemme på velbevarede fossile fisk, insekter, krybdyr og planter.
I nyere tid udvindes moleret til produktion af mursten og forskellige granulater.

På vores vej ned i moler gravene så vi pludselig en hjort der stod og græsssede på bunden af gravene og tæt på en skovtykning. Der er ingen tvivl om at hjorten var helt klar over at vi var der, men den græssede uforstyrret videre, så vi kunne få nogle gode billeder af den. Det var en smuk oplevelse 🦌

Videre ned igennem moler gravene så vi en fantastisk formation hvor man tydeligt kan se alle lagene helt tilbage fra for 55 millioner år siden. Det var meget imponerende.

Her var også en statue af moler-manden. Han symboliserer udvindingen af moler på Fur som begyndte i 1925, og som indtil ca. 1965 foregik ved håndkraft. Med skovl, greb og hakke. Det har været et utroligt hårdt arbejde. Man kan få en lille forestilling om hvor hårdt det har været når man ser de lange og næsten helt lodrette skrænter der omgiver gravene og viser hele det område der har været udvundet moler i.

Næste stop var ”Bette Jens’ Hyw”. Det er dog misvisende. Det vi er på er Stendalshøjene, og Bette Jens Høj var oprindeligt Furs højeste punkt og lå nord for Stendalhøjene. Men her er en fantastisk udsigt over øen fra disse høje. Utroligt smukt – også uden strålende solskin 😄

På vores videre vej tonede pludselig den smukkeste grøftekant med valmuer og margueritter. Det er bare smukt – ikke mindst lige efter regn 🌺

Vi sluttede dagen med et besøg i ”Karolines Hus” opbygget omkring billedkunstneren Ellen Bye Jensen, der også bebor huset, og som udstiller både egne og andres værker. Det var spændende.

Vi fotograferede ikke inde i huset, men tog et billede udenfor af søen ved Gårdsalget som ligger ved siden af.

En fantastisk oplevelsesrig og spændende dag på Fur, med cykler – men ikke på cykler – men vi tog derfra med en fantastiske masse smukke virtuelle indtryk i vores rygsække.

Det kan varmt anbefales. Også i regnvejr 😁

Klik på billedet for at se flere billeder