My Image

Dag 5, 02.07.2021


Dag 5, 02.07.2021

Årets sommerferie 2021, dagen den 2. juli

I dag er det rejsedag. Vi slutter på Djursland og sætter kursen mod Mors.

Kl. 09.45 var bilen pakket, og vi var klar til dagens tur, som vi havde besluttet skulle starte med et besøg på Kattegatcentret i Grenaa. SÅ kursen blev sat fra Ebeltoft mod Grenaa.

Smuk tur, men kameraerne holdt åbenbart ferie på den tur, for der er ingen billeder herfra.

Vel ankommet til Kattegatcentret, som jeg ikke har besøgt tidligere (Annelise har), blev vi præsenteret for et meget spændende miljø. Her var fisk som er almindelige i de danske farvande og også de små fisk, som er almindelige på lavt vand nær strandene
😄

Men her var mange andre meget spændende oplevelser at nyde. Vi så elektriske ål, vi så de smukkeste koralrevsfisk, vi så hajer i mange størrelser og former, og vi så koralrevenes imponerende krebsdyr. Blot for at nævne lidt af alt det meget interessante der findes her
🐙🦑🦞🦀🐡🐟🐬🦈. Det var en meget lærering op dejlig oplevelse, og absolut turen værd.

På Kattegatcentret kunne vi også se sælerne, der lever i havvand lige uden for centret, blive trænet, behandlet og fodret. Den ene af de tre sæler der er her, havde fået øjenbetændelse så det første der skulle ske, var at han skulle have dryppet øjnene. Det var han super god til
😃

Herefter kunne vi nyde den tillid der var mellem sælerne og deres trænere. Ingen tvivl om at både sæler og trænere nød hinandens selskab, og at optræde lidt for publikum
👏

Vi sluttede besøget på centret med at se de farlige fisk – her piranjaer (piratfisk) og en meget flot dragefisk. Begge er meget respektværdige. En flok piratfisk kan pille en menneskekrop for alt kød og indvolde, lige ind til skellettet på minutter, og dragefiskens piggede finner indeholder en stærk gift der i bedste fald giver lammelser i hele kroppen, og i værste fald kan medføre døden. Spændende at se, og meget betryggende at der er meget tykt glas imellem dem og os
👌

Når vi nu var i Grenaa, ville vi runde havnen og færgelejet hvor Anholt færgen sejler fra. Dette var specielt interessant fordi Annelises nevø er styrmand på færgen, og vi ville lige se om færgen lå i havn og om vi evt. kunne se ham. Færgen lå der, og nevøen stod på kajen og billetterede de rejsende sammen med en kollega. Så vi fik hilst på ham og sludret lidt. Det var hyggeligt.

På vejen ind imod Grenaa så vi nogle meget karakteristiske og enormt høje ståltårne. Det lignede nogle kæmpe byggekraner der var ved at blive bygget op eller pillet ned. Vi blev straks enige om, at det var vi nødt til at undersøge nærmere
🤭😀. Da vi stod der på kajen og snakkede med nevøen, kunne vi se at disse gigantiske tårne var meget tæt på, så vi spurgte ham om han vidste hvad det var. Det gjorde han. Det var olieboreplatforme der var i dok til vedligehold. SÅ blev det opklaret – men hold da op hvor sådan nogle karle store 😁

Grenaa er en dejlig by, men vi skulle jo videre mod Mors, som var dagens mål, så vi satte kursen nordpå. Undervejs så vi pludselig en skøn sø til venstre for os, og vi drejede af fra hoved vejen, for den måtte vi da sen nærmere på. Det viste sig at være Fussing sø, som faktisk er en godt besøgt badesø. Meget smukke omgivelser, og en stor flade i søen var dækket af en meget spændende blomstrende plante. Det var ikke åkander, og vi kunne ikke rigtigt blive kloge på hvad det var for en plante. Hvis der er kyndige ud i sådan noget blandt vores læsere, er vi meget interesserede
😄

Danmarks nationalfugl, Knop Svanen, var her også. Midt ud på søen lå den og pudsede fjerene. Smukt syn
🏞

Efter en sodavand og et æble ved søen, gik turen videre mod Mors. Det var en smuk tur, dog med lidt regnvejr undervejs.

Vel ankommet til Danhostel i Nykøbing Mors, kunne vi konstatere det det ligger helt ud til Kattegat lige ved Limfjordens munding. En ualmindelig skøn beliggenhed. Selve Hostel var ogs OK, men ikke helt samme standard som vi havde oplevet i Ebeltoft.

Dagen sluttede med en lidt spændende middag. VI var jo lidt sent på den, og vi skulle have noget at spise. Så vi gik en tur igennem gågaden i Nykøbing Mors for at finde et sted at spise. For enden af gågaden fandt vi byens grill-bar/pøslevogn. Den så pæn, ren og velholdt ud, så vi gik ind og bestilte to gange plankebøf. Det fik vi – til overmål
😁😁 VI fik tallerkerner så store som møllehjul, med en hel pose skivekartofler på, og en kæmpe plankebøf, og det hele sovset ind i bearnaise der flød ud over kanterne på tallerkenen. Det smaget engetligt meget godt – men så er det hele vist også sagt om den ting 😁😁

En lidt sjov afslutning på en god rejsedag.




Klik på billedet for at se flere billeder