My Image

Før og efter Dag 1-8


Før og efter Dag 1-8

Årets sommerferie 2021, dagene fra en 19. juni til den 17. juli

Efter de skønne oplevelser på Jesperhus, og alle de andre skønne oplevelser på både Djursland og på Mors, gik turen hjem mod Fyn den 6. juli.

Men det skulle ikke stoppe vore ferieoplevelser
πŸ‘ Der var super skønne oplevelser både før og efter.

Se f. eks en utroligt smuk solnedgang den 8. juli fotograferet fra adressen og ud mod Lillebælt. Den slags solnedgange har vi mange af her – det er bare så betagende smukt, og det bliver man aldrig træt af at kigge på.

Se dejlige billeder fra juni, hvor vi havde besøg af vores gode venner Lonnie og Leif, der fik den helt store ”Tour de Hindsgavl og Melfar”
😁 med et besøg på vores ”Luksus-makrel bænk” ved Fænøsund. Det hedder den fordi vi en aften pludseligt besluttede at vi ville ud og spise i naturen, og vi havde ikke rigtigt noget at tage med, så det blev til en madpakke med makrelmadder. Da vi så ankom til pladsen ved Fænøsund, havde alle autocamperne taget deres stole, borde frem, og de sad og grillede og havde rødvin i glassene. Det var jo luksus – så derfor blev vores makrel madder til luksus-makrel madder, og derfor blev bænken til ”Luksus-makrel bænken” πŸ˜†πŸ˜†

VI havde også besøg af vore dejlige venner Anette og Claus, som fik en tur ned omkring Svenstrup Strand (hvor en stolt skarv også deltog i løjerne). De fik også den store ”Tour de Hindsgavl” – her er bare så smukt at vi er nødt til at vide alle der kommer her hvor dejligt her er
πŸ˜„ Anette og Claus skulle selvfølgeligt heller ikke snydes for Fænøsund og ”Luksus-makrel bænken” πŸ˜„

Herefter tog vi ture på vore cykler ud i det smukke landskab omkring Middelfart, hvor der jo er vand, fjorde og bredninger hele vejen rundt fordi det ligger på en halvø/tange i landskabet.

Flere gange var vi på tur sammen med William, Mette og Thomas (Annelises datter, barnebarn og svigersøn). Vi var også på tur til Madsby parken i Fredericia med William alene. Det var så hyggeligt. Her legede vi og så dyr og mange andre spændende ting.

En aften tog vi en cykeltur til Strib, og fik nogle dejlige stemningsbilleder af solnedgang over Lillebælt, og lidt senere den næsten perfekte halvmåne
πŸŒ—

Et par dage senere havde vi besøg af Annelises søster, svoger, bror og svigerinde. Vi hyggede os gevaldigt, og snakken gik så livligt at det næste ikke var til at få et ord indført
πŸ™ˆ πŸ˜‚. De blev selvfølgeligt heller ikke snydt for ”Luksus-makrel bænken”

Resten af vores dejlige ferie, både før og efter, blev således brugt på dejligt selskab og gode oplevelser sammen med rigtigt gode venner og familie. Skønne, sjove, kærlige og dejlige mennesker alle sammen. VI er heldige at have sådanne dejlige mennesker omkring os
πŸ™

Det var så punktummet for denne sommerferie – men jeg garanterer ikke for at jeg kan finde på at skrive igen om andre gode oplevelser
😁







Klik på billedet for at se flere billeder