En anderledes ferie

Sommerferie/Campingferie 2023

I år skulle ferien have gået til Glyngøre, Ebeltoft og Ålsgårde.
Sådan blev det ikke - helt ….

Campingvognen var pakket og klar lørdag den 8. juli, og vi tog afsted fra Middelfart den 9. juli ved middagstid som planlagt, med kurs mod Glyngøre camping.
Efter en dejlig tur i skønt vejr, ankom vi til Glyngøre camping ved 16 tiden.
Der er ca. 170 km fra Middelfart til Glyngøre, og campingvognen vejer ca.1500 kg. Jeg er lidt stolt over at min Hyundai Ioniq 5 klarede turen i fineste stil med campingvognen bagpå, og at vi endda havde små 30% tilbage på batteriet da vi ankom.

Før kl. 18 var campingvognen placeret og vores ”fortelt” var slået op og alt var klar til brug. Når jeg sætter ”fortelt” i anførselstegn her, er det fordi vi bruger en markise som vi slår ud, og derefter monterer vi sidestykker og for-stykke med dør på den. Det er altså ikke et ”rigtigt” fortelt, med det virker fint som fortelt for os.

Vi begyndte at slappe af 😎. Det var skønt – så længe det varede …..

For allerede tirsdag morgen blev jeg ringet op fra plejehjemmet i Middelfart hvor min 97 årige svært demente svigermor bor, med en meddelelse om at hun havde haft et krampeanfald om morgenen, og at hun nu var i en tilstand hvor de ikke længere kunne få kontakt med hende. Senere på formiddagen ringede de fra plejehjemmet igen, og fortalte at hendes situation var blevet forværret. Vi var taget på udflugt, og var lige kørt af færgen på Fur. Jeg fik fat i min søn, der bor i København, og han besluttede at han straks ville tage toget til Middelfart. Det var jo hans Mormor, som han har haft så meget sammen med som barn, dette her handlede om. Vi besluttede også at forlade Fur, og Glyngøre camping, og køre hjem til Middelfart – uden campingvogn for vi regnede da med at komme tilbage igen.

Vi ankom til Middelfart tirsdag ved 18 tiden, og fik samlet min søn op på stationen. Derefter kørte vi direkte til plejehjemmet. Det var en nedslående oplevelse. Vi kunne ikke få kontakt med Mormor overhovedet. Hun reagerede ikke når vi talte til hende, og hun reagerede kun meget overfladisk når vi rørte ved hende. Personalet på plejehjemmet fortalte at der havde været en læge, som havde sagt, at det eneste der skulle til nu var kærlig pleje og omsorg. Hun skulle ikke have andet end det. Vi forberedte os på det værste.

Min søn overnattede hos i Middelfart, og næste morgen tog han tidligt ud til plejehjemmet fordi han var nødt til at skulle tilbage til København samme dag. Kort efter han var ankommet skrev han besked til os: ” Dette her er fantastisk. Da jeg kom ind i Mormors lejlighed slog hun øjnene op ag sagde ”Hej Thomas!” Vi har en fin dialog og hun er nogenlunde klar”.

Det var der ikke nogen der havde regnet med ville ske. Senere på dagen tog vi selv ud til plejehjemmet, og vi talte også med Mormor, og vi havde en jordbærkage med til hende, som hun spiste noget af.

Det så jo dejligt og roligt ud alt sammen, så vi besluttede at returnere til Glyngøre camping den samme dag.

Dagen efter, torsdag den 13 juli, besluttede vi, at vi ville have vores tul til Fur gjort færdig, så vi tog afsted igen. Vi havde en dejlig dag på Fur, med en besøg på Fur Bryghus hvor vi fik den skønneste frokost og den mest velsmagende alkoholfrie øl jeg nogensinde har fået (Fur alkoholfri Pale Ale). Det var skønt. Bagefter var vi rundt på øen hvor vi nød den meget smukke natur, vi besøgte Det Gamle Bageri hvor fik en god kop Café Latte og vi var på kunstudstilling på Jettestuen. Det var en pragtfuld dag, uden ubehagelige overraskelser.

Fredag morgen, den 14. juli, fik Annelise så store smerter i sin ankel, at hun overhovedet ikke kunne støtte på den. Det var vi nødt til at gøre noget ved. Og vi var nødt til at få nogen der kender til hendes historik til at kigge på det – det var jo fredag, vi opholdt os i en anden landsdel og hun kunne ikke gå. Vi drøftede det og blev enige om at rigtige var, at kontakte hendes kiropraktor i Middelfart, som kender hende godt og søge at få en akuttid hos ham. Det gjorde vi – og det fik vi.

Så en gang mere, afsted til Middelfart – igen uden campingvogn. Kiropraktoren undersøgte og behandlede hende meget grundigt. Han sagde at dette ikke var en let opgave han var sat på der, og at han var nødt til at se nogle røntgenbilleder inden han kunne vurdere det endeligt. Det var nu blevet fredag meget sidst på eftermiddagen, så Annelise kunne først komme til røngten mandag formiddag.

Vi havde jo stadig campingvognen stående på pladsen i Glyngøre, og vi havde pladsen indtil søndag. Lørdag morgen kørte jeg afsted fra Middelfart til Glyngøre (igen, igen) og jeg fik pakket det hele sammen og tjekket ud, og var tilbage i Middelfart med campingvogn ca. 12 timer efter.

Vi havde nu en ny situation, som betød at vi ikke kunne gennemføre vores planlagte campingferie i hhv. Ebeltoft og Ålsgårde. Disse to ophold blev derfor aflyst i løbet af week-enden.

Mandagens røngten blev vurderet af kiropraktoren, og han anbefalede at Annelises ankel skal opereres. Hun blev derfor henvist til en ortopædisk forundersøgelse, som (desværre) først kan gennemføres den 13. september 2023.

VI var nødt til at blive hjemme, men vi ville jo gerne lige have et par dage mere på camping inden ferien var helt slut, så vi besluttede at vi ville prøve at booke nogle få dage, fra 24.7 – 27-7, på en plads i Juelsminde som ikke er så langt væk fra Middelfart.

I mellemtiden blev det dårligere og dårligere med Mormor. Vi var hos hende et par gange, men hun registrerede næppe at vi var der.

Vi fik besked fra plejehjemmet om, at Mormor var sovet stille ind morgenen den 26.7.

Den 27.7.2023 var vi hjemme i Middelfart igen, og fik klaret alt det praktiske omkring sådan noget, og i dag den 30.7.2023 er den sidste dag i en ferie som blev meget anderledes end vi havde regnet med, og som vi ikke håber at skulle have på samme måde igen.

Klik på billedet for at se flere billeder