Birthe Mylius Grønvold Kromans familietræ

 

 

Jomfru Schvings må have være bekendt med livet i Køge i forvejen, for en del af hendes familie kan spores til blandt andet det lokale apotek og andre handelspladser i byen.

Ved ægteskabet med Johan Martin Mylius, bliver hun positioneret som stedmor til de 4 små Mylius afkom, og der bliver faktisk et virkeligt ansvar at tage, for ægteparret Myius – Schwings får ganske få år sammen. Allerede i 1854 dør Johan Martin Mylius, og Lovise Charlotte Schvings kan nu se sig selv som ene ansvarlig for hele familien.

Hun opnår faktisk også selv at blive mor, idet hun i 1848 nærmere betegnet 28. juni føder Natalia Adolphine Caroline Mylius. Den lille afgår dog ved døden allerede d. 29. juli samme år. Så det har været en kort og helt personlig moderglæde.

Rent økonomisk har der ikke været udfordringer. Hun angiver selv i rubrikken om erhverv, i en folketælling i 1860, hvor kun den ene stedsøn, Valdemar Mylius, bor hos hende, at hun ernærer sig af sine midler. Denne påstand er også helt korrekt, når der ses på enkens øvrige familieforhold.

Dermed fortæller hun, at hun har orden i økonomien, og at hun ikke arbejder. Det viser sig nemlig, at Lovise er betænkt ved flere dødsfald og på den måde bar egne midler med ind i ægteskabet med Johan Martin Mylius.

Ligeledes opklares det i denne folketælling, at hun som sagt er alene med Valdemar, og at Carl og Ida ikke er tilstede. På det tidspunkt lever Ida imidlertid hos sin moster Ide Marie og er tilstedeværende i København.

Lovise Charlotte Schwings er født i Kalundborg 17. maj 1804. Ægteskabet med Johan Christoph Martin indgås i Køge Kirke 26. september 1845. – Begravelsen d. 18. februar af Charlotte Schwings foregår også fra Køge Kirke efter, at døden er indtrådt 11. februar 1876. Kirkebogen 1867-1883 opslag 155.

Kalundborg er som nævnt stedet, hvor den lille Lovise Schwings bliver født. Når familieforholdene dér studeres nøje, ses det, at der var tre brødre: Johan Frederik, Gerhard og Rotger Schwings. Disse tre brødre var sønner af Røtger Schwings, der formentlig stammer fra Tyskland.

De tre brødre har alle tilknytning til militæret. De to følges nogenlunde ad og bor løbende lidt forskellige steder i det sjællandske. Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Skælskør. Den sidste bror Gerhard bor i København og er viet til en Wattenbach, der er majordatter fra Fredericia.

Øvrige fællestegn for disse tre brødre er, at de alle giftes godt og skaber omfattende familier. De må have bevæget sig mellem det bedre borgerskab, hvilket spores, når deres børn giftes. Det er respekterede borgere i byen, der lægger nye navne til Schwingsfamilien. – Familien Windersleff er ganske godt mixet ind i slægten Schwings, og der er på et tidspunkt ganske tætte og måske for tætte familieforhold.

Nogle af de tidligste optegnelser om familien foregår tidligt i 1700 tallet, og på det tidspunkt var det helt naturligt at gifte sig igen, når ægtefællen døde. Det betyder i forhold til denne familie, at der er flere linier med søskende og halvsøskende, som pludselig er nær hinanden i forbindelse med folketællinger m.v. Det har været meget omfattende, og det må egentligt have været lidt vanskeligt for selve familien selv at holde styr på, hvem der har hørt til hvem.

Forældrene til Lovise Schwings var Apoteker Andreas Lorentzen Schwings og hustruen Andreæ Caroline Bruun. Andreas var søn af Ritmester Johan Frederik Schwings og dennes hustru Johanne Eleonora Gottlieb (Nicolay), som havde været gift før, og også havde børn fra første ægteskab. Dette er en interessant information, fordi det har betydning for familiesammensætningen.

Mange navne bliver genanvendt for at ære tidligere ægtefæller, og andre.

Apoteker Andreas Lorentzen Schwings har udover apotekerfaget også været Vejer og Måler. Det er en smule utydeligt, hvilken af disse professioner, der har vægtet mest.

Under alle omstændigheder spiller apoteket i Kalundborg en meget stor rolle i hele denne saga, og det vil føre meget vidt at fortælle, om alle de familiekonstellationer, der har grebet ind i hinanden. De er imidlertid mange, og kan studeres i det etablerede familietræ over familien Schwings.

Det skal dog med, at netop Kammerråd Windersleff bliver nært knyttet til apoteket, og de derværende familier via ægteskab med apotekerdatteren Frederica Lorentia Bech (datter af Apoteker Andreas Lorentzen Bech, den ældre (1713), og dennes hustru Else Johansdatter Knuth). Windersleff ses her og der og allevegne. Når der skal afholdes bryllupper blandt nærtstående foregår det i hans hus, børn opkaldes efter ham og hans hustru, og begge er faddere ved mange dåbshandlinger i Schwingsfamilien.

Ægteskabet mellem Windersleff og Bech forbliver barnløst, og da Frederica Lorentia Bech afgår ved døden, indgås der ægteskab med Frederica Christiane Schwings (født *1775, datter af Johan Frederik Schwings og hustru Johanne Eleonora Gottlieb (Nicolay)) i 1804 på Frederiksberg. Parret bosætter sig på Frederiksberg i Gammel Bakkehus på nuværende Rahbeks Allé. Ejendommen er kendt for den store personlighed Kamma Rahbek og langt senere som institution for åndeligt handicappede.

Når der nu skrives så meget om Gammel Bakkehus hænger det sammen med, at et af de børn, Georg Flemming Windersleff (*1806), der fødes i familien Windersleff/Schwings, bliver viet til datteren, Marie Langberg (*1806), af ejeren, der etablerer området og Bakkehusene. Så her er der altså også sammenhænge. Dette ægteskab er også barnløst.

Et andet af børnene, Frederikke Adolphine Caroline Windersleff (*1805) giftes med apotekeren i Køge, Andreas Lorentzen Schwings (*1801), og de to får sammen en længere række af børn (10 styk). Kun en enkelt af disse bliver gift i øvrigt med en Cand.Pharm Lauritz Andersen, der senere hen overtager apoteket. Måske forbindelsen har været for tæt mellem de to, Frederikke Adolphine og Andreas Lorentzen. Der er tale om, at disse to ægtefæller er fætter og kusine.

Andreas Lorentzen Schwings er samtidig broder til Lovise Charlotte Schwings, der i en længere periode har ophold hos familien.

Apotekerfamilien fra Køge er nøje fulgt, og de har socialiseret en del. Således ses det, at ved et af deres børns dåbshandling, er en af fadderne Købmand Johan Martin Mylius, ligesom apotekerfamilien har foretaget samme gestus med fadderskab overfor Købmand Mylius.

Den ene dåb, hvor Johan Martin Mylius var fadder er denne:

”28. maj 1838 36 33

Køge Kirke, Denmark

 

Forbindelser: Friederica Christiane Schwings — mormor

Forbindelser: Johan Martin von Mylius — onkel

Forbindelser: Georg Flemming Windersleff — morbror

Deltager: Rötger Fridrich Schwings — grandonkel

 Kilde: Kirkebog Danmark

Detaljer for citat: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116944#153196,25515771

Tekst:

Roskilde, Ramsø, Køge Sankt Nikolaj, KM 1827-1843, pagina 308, opslag 234, 28. maj 1838

 

Frederikke Christiane Schwings døbt i kirken 30. juli 1838

 

Forældre:

 

Apotheker Adolph

Christian Winderslef

Schwings og Hustru Frede

rikke Adolphine Win

dersleff i Kjøge

 

Fru Windersleff bar. Jfr.

Elise Roeskilde stod hos. Test

Cancelliraad Schwings, Kjøb

mand Mylius og Cand.Pharm

Windersleff”

 

Johan Martin Mylius og Jomfru Schwings har kendt hinanden en del år, inden de forenes i ægtestanden. Købmandsgården lå på Torvet og det samme gjorde apoteket. De lå dialognalt overfor hinanden, så afstanden mellem de to boliger har været kort.

Det har sikkert været ganske praktisk at for apoteker Schwings at få sin aldrende søster gift ind hos købmandsfamilien, og det har på den anden side set, været praktisk for Johan Martin at få skaffet en ny kvinde ved sin side til at erstatte pladsen efter den afdøde hustru Karen Rold.

Arrangementet holder dog i en begrænset tid, idet Johan Martin allerede går bort i 1854, så enkestanden for Lovise kommer til at strække sig over mange år.

Da Lovise afgår ved døden i 1876, er det Waldemar Mylius, der sørger for at anmelde dødsfaldet til skifteretten, og Mylius børnene bliver betænkt i skiftet.

Den sidste tid Lovise levede, opholdt hun sig på stedet: Christiansminde Nørregade 41, Køge. Der var tale om en institution, der var etableret allerede i 1839 under navnet: Det Borgerlige Velgørenheds Selskab.

I bund og grund var livet for Lovise som en parentes.