Birthe Mylius Grønvold Kromans familietræ

Voldborg Christensdatter Herrested blev født i Ryslinge Præstegård som barn af Margrethe Hansdatter og ægtefællen, Sognepræst Christen Jørgensen.

Før Voldborg nåede 6 ugers dagen var moderen afgået ved døden. Årsagen hertil kendes ikke, da ingen kirkebøger er tilgængelige på det tidspunkt. - Oplysningerne stammer alene fra moderens skifte.

Christen Jørgensen Herrested giftede sig hurtigt igen. Denne gang med Christine Marie Knudsdatter Dan af Stenløse Fangel. Christine Marie afgik allerede ved døden i 1715, så det var kun 5 år Voldborg og søsteren Frederikke Helvig havde sammen med den nye moder i huset.

Faderens tredie giftermål blev med Maren Kirstine Jensdatter Faber af Gislev Ellinge. Denne overlevede pastoren, som drog heden i 1717, hvor Maren Kirstine giftede sig med den nye mand på posten som Sognepræst til Ryslinge - Hr. Poul Rasmussen Haagerup.

De små piger har derfor ført en lidt speciel tilværelse, idet de begge er fader- og moderløse som h.h.v. 7 og 10 år.

Om deres opvækst er fortsat i præstegården i Ryslinge, kan der gisnes om. Det står dog til troende, at Voldborg giftes fra netop denne kirke i 1729 med Købmand Alexander Johansen Korff fra Kerteminde.

Alexanders familie stammer muligvis fra Odense, hvilket dog ikke er sikkert. Fra hans dødsfald kan det kalkuleres, at han formentlig er født i 1695, så han var altså 12 år ældre end Voldborg, som var 19 år, da de blev gift.

Fra kirkebogen i Kerteminde ses det, at ved deres egne børns fødsler, er det fornemme faddere og gud- og huemødre, der er repræsenteret.

Det samme gør sig gældende, når der betales retur. Korff familien og det gælder dem alle, er deltagende som faddere m.v. ved mange dåbshandlinger.

Ret tidligt sørger Alexander og Voldborg for, at der bliver etableret en sidste vilje, der tilgodeser deres børn.

Det er værd at bemærke, at kongen bevilger deres ønsker, og at det også bevilges, at datteren Ane Margrethe Korff får lov til at være sin egen formynder, samt at hun skal arve på lige fod med sine brødre. Det var noget specielt på den tid, så familien må siges at være langt forud for sin tid, da dokumenterne udfærdiges og besegles.

Årsagen til disse beslutninger skal måske findes i erfaringen fra den opvækst Voldborg har oplevet, hvor noget kan tyde på, at der er sket noget arveundragelse langt tilbage i tiden. - Hendes mormor (Anne Povlsdatter gift Jacobsen Sperling) skulle have haft del i sin fars (Povl Cornelissen) arv via sin datter Margrethe Hansdatter.

Dette arvelod spøger flere gange, og sidst ved moderens skifte. Noget tyder på, at det mundtlige løfte, som Amtsforvalter Buchholz (gift med Margrethe Grønnewal) har afgivet i forbindelse med sin hustrus morfars død, aldrig er blevet overholdt. (Margrethe Grønnewal var datter af Poul Zachariasssen Grønnewal og Øllegaard Povlsdatter (datter af Povl Cornelissen))

Umiddelbart virker det som om, at ingen af de 6 børn bliver gift. Det betyder med andre ord, at denne linie af Korff familien uddør med denne familie.

Kilde: Hindsholm Herredsfoged, Skifteprotokol 1773-1807, pagina 93 opslag 64

Forretning efter Wolborg Henricks (skal være Christens) Datter I Afg. Kiøbmand Allexander Korffes Efterladte Enke her i Bÿen

Anno 1779 ihu 12 Martj indfandt jeg mig underskrevne Bÿfoged og Bÿskriver Christian Bendz i Kierteminde udi Sterfboen efter ved Döden afgangne Wolborg Salig Korffes i Stade paa an meldelse om hendes dödelig afgang, for at Regi tere og forseigle Sterfboen til paafølgende Skifte og deeling imellem hendes efterladte Börn, ?? Johan Christian Korff, Jørgen Henrick Korff, Pouel Friderick Korff, som alle er mÿndige; Johannes Korff ?? gl. og J Anne Margrethe Korff ?? Aar gl., der alle var tilstæde, og til ?? ?? at ?? hafde under deres Salig Moders Willie herved henits död, At de alle i samling skulle fast? ?? ?? h?e og ?? Bov og alt u-spoleret, hun ?? ?? udgiøre ?? allerunderdanigste Ansögninger som kan at ?? Datter Jomfru Anne Martrethe maatte være Mÿndig, og ihu ?? at hun maatte gaae i ?? Br? herpaa at ?? næste eller ?? poste ?? allernaadigst Bewilgning, og som ?? ?? ?? opfÿlst deres Salig Moders Ønske, og da wise at Gi? ?? ?? st? end ihu ?? Lamb ude?. ?? ?? at Skifte Forwalteren ingen Forretning wilst fore tage; da et ?? holst ham f? for ?? ??, saawel i H? til ihu selv som Creditorerne, og fra ?? at kongelige ?ninger indlod, ?? ham samme saaledes blev Forretningen udsadt.

Kerteminde Ut Supra Bendz

Underskrevet Johan Christian Korf Jörgen Hendrich Korf Anne Margrethe Korf Povel Friderick Korf Johannes Korf

Paa Jomfru Korffes Wegne

Hans Otto Bruun

Den 29de næst efter indfandt sig mig atter i bemelte Mad. Lorffes Sterfbou da hente ved forrige Forretning ?? Bouen, og ihu ÿngste Söns og Datterens antagne Curator Kiøbmand Hr. Hans Otto Bruun havde fremlagt følge omt Bewilgningen som blev læst og er ??:

20de Vii Christian Den Syvende af Guds Naa de Konge til Danmark og Norge af Wenter og Gothers Hertug udi Slesvig og Holsten, Stormarn Dytmarsken, Grewe udi Oldenborg, giøre al ?? at vi efter H? allerunderdanigst giort ansögning og begiering, allernaadigst har bewilged og tilladt, saa og hermed bewilge og u? ?, at Anne Margrethe Korff af vor Kiöbstad Kierteminde i vort Land Fÿen maa være sin egen Værge og ?? sine Arve Midler til sig Annamme Raadighed over, dog unden Curator tilsÿn etter Loven

?? alle og ?? herimod etter som ?? vedstaar at ?? alle i nogen Maade ?? at giøre andre vor Hyldest og Naade. - Giort paa hvort Slot Chrstiansborg udi vores Kongelige Residentz Stad Kiøbenhavn den 26 Marj 1770.

Under vort Signet

Etter Hans kongl: Maist Allernaadigste Befaling:

Ludedorff C. Aagaard

Anna Margretha Korff af Kierteminde Bewilling at være sin egen ?? Curator.

Vi Christian den Sÿvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Wenders og Gothers Hertug udj Slesvig og Holsten, Stormarn, Dyt marschen og Oldenborg, Giøre witterligt, at vii efter Voldborg afgangne Korffs efterladte ??, af vor Kiøbstad Kierteminde i vort Land Fÿen, hendes herom allerunderdanigste giorte Ansøgning og Begiering al lernaadist have bewilged og tilladt saa og hermed ?? og tillade, at hendes Datter Anne Margrethe Korff maa efter supplicantinder ?? gaa i lega tion med hendes ?? Brödre og ligesaa ?? som saa af, ihu etter Loven Kand tilkomme i st? og ri?. ?? alle og ?? herimod efter som foreskrevet staar at hendes aller i nogen maade for? at giøre under ?? Hyldest og ma ?. - Giort paa vort Slot Christiansborg udi vor Kongelige Residentz Stad Kiøbenhavn d. 21de Martj 1779.

Under Vor kongelige Haand og Signet Christian Rex

O ? og Ludorff - P. Aagaard

Woldborg Afgangen Korfss efterladte Enke af Kierteminde bewilling at hendis Datter Anne Margrethe Korf maa gaa i lige Re? med hendis fiire Brödre.

Arvingerne erklærede endnu lige ?? forrige Forretning ?? ?? i Samling vilde beholde ?? ?? Salig Moders etterladenskab og fortsætte hen des Handel, samt svare og betale ald hendis af holdte Giæld og ihuangaaende holde Skiftet forval teren Ang?løs.

Denne Forretning blev Sterfbow ophørd.

Dattum Ut supra Bendz

Johan Christian Korff, Jørgen Hendrich Korff Anne Margrethe Korf, Povel Friderich Korff Johannes Korff

som Curator for Jomfru Anne Margrethe Korff: Hans Otto Bruun

Betalt 50 ??