Birthe Mylius Grønvold Kromans familietræ

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17126276#168894,28361357

Copulerede 27 octbr

Hiemme i Huuset uden forudgaaende trolovelse efter kongl allernaadigste Tilladelse ?? Peder Jensøn Todberg af Knudseje og Johanne Jensdatter af Hagsted Bundgaard deres bevillings st?d i ?? x? hos Lars Ladefoged, forlovere Sig Christian Klein Fuldmægtig ved Sæbÿgaard og Monr. Peder Svendsøn fra Sæby

Todberg, Peder født 1724

1748 logrer på Hørbylund

Arvede 2.259 RDL

Danske Herregårde, Eskær Nordjylland, Sindal.

Historien om Eskær (Nordjylland)

Ejerhistorie

Eskær tilhørte i starten af 1300-tallet Stig Pedersen Skovgaard. Skovgaard var høvedsmand i Vendsyssel, dvs. at han administrerede kronens gods i området. Selv ejede han dog også både Eskær og de nordjyske herregårde Linderumgaard, Boller og Villerup.

I starten af 1500-tallet var gården ejet af Jep Eilersen Juel, hvis efterkommere ejede gården frem til sidste halvdel af 1600-tallet I denne periode - specielt i første halvdel af 1600-tallet - boede flere af herregårdens ejere på Eskær. Det gjaldt bl.a. Anne Maltesdatter Sehested, der var mor til rigsmarsken Jørgen Lunge.

Det var ikke almindeligt, at små nordjyske herregårde blev beboet af rigsrådsadel, men Eskær blev traditionelt brugt til enkesæde blandt Jep Eilersen Juels efterkommere. Denne tradition fik dog et brat ophør under kejserkrigen i 1627-1629, hvor Eskær blev udlagt til underhold af den tyske kejsers tropper. De fjendtlige troppers besættelse efterlod gården forarmet, og for at gøre ondt værre blev gården plyndret af bønderne, da tropperne forlod gården.

I 1670 solgte Christen Skeel fra Gammel Estrup gården til Tønne Juul. Tønne Juul, der også ejede bl.a. Thaarupgaard, solgte syv år senere Eskær videre til Ejler Ejlersen Holm. Holms efterkommere ejede gården i næsten 100 år, men i 1771 blev gården solgt på auktion til forvalteren på Dronninglund, Christian Frederik Roosen.

Roosens enke solgte gården videre til Arent Hassel Rasmussen i 1805. Arent Hassel Rasmussen var en af tidens mange såkaldte godsslagtere, der opkøbte godser for at udstykke jorden og sælge lodderne til højstbydende. Heller ikke Eskær gik ram forbi. Arent Hassel Rasmussen frasolgte fæstegodset og afhændede hovedparcellen allerede året efter i 1806.

I 1810 blev Eskær købt af Peder Madsen Holm efter nogle år, hvor gården hyppigt skiftede ejere. Peder Madsen Holm var en stædig mand. Efter statsbankerotten i 1813 var det i en årrække meget hårde tider for landbruget, og mange herregårde gik konkurs.

Peder Madsen Holm sled sig dog i bogstaveligste forstand gennem landbrugskrisen - i 1818 måtte han tage tagstenene af hovedbygningen for at sælge dem, og han forhuggede Eskærs skove for at skaffe tilstrækkelig kapital til at klare sig. Peder Madsen Holms indsats blev kronet med succes - og fra 1830 gik det bedre for såvel landbruget som Eskær. Inden sin død i 1845 ejede Holm Eskær kvit og frit - og havde endda sparet penge op.

Herregården, som han havde kæmpet for at beholde, gik i arv til sønnen Christen Holm.

Eskær forblev i familiens Holms eje indtil 1988, hvor gården blev overtaget af Allan Bernhoft, der også ejede gården i år 2011.

Parret Peder Thodberg og Johanne Jensdatter oplyses ved fadderskab for Povl Christiansen Kierulf (søn til præsten Christian Henrik Kierulf, og hustru Kirstine Marie Rasmusdatter Skiøtte), at opholde sig på Eskær.

Peder Thodberg er senere fra andre kilder nævnt som netop Forpagter på Eskær.

Danske Herregårde, Eskær Nordjylland, Sindal.

Historien om Eskær (Nordjylland)

Ejerhistorie

Eskær tilhørte i starten af 1300-tallet Stig Pedersen Skovgaard. Skovgaard var høvedsmand i Vendsyssel, dvs. at han administrerede kronens gods i området. Selv ejede han dog også både Eskær og de nordjyske herregårde Linderumgaard, Boller og Villerup.

I starten af 1500-tallet var gården ejet af Jep Eilersen Juel, hvis efterkommere ejede gården frem til sidste halvdel af 1600-tallet I denne periode - specielt i første halvdel af 1600-tallet - boede flere af herregårdens ejere på Eskær. Det gjaldt bl.a. Anne Maltesdatter Sehested, der var mor til rigsmarsken Jørgen Lunge.

Det var ikke almindeligt, at små nordjyske herregårde blev beboet af rigsrådsadel, men Eskær blev traditionelt brugt til enkesæde blandt Jep Eilersen Juels efterkommere. Denne tradition fik dog et brat ophør under kejserkrigen i 1627-1629, hvor Eskær blev udlagt til underhold af den tyske kejsers tropper. De fjendtlige troppers besættelse efterlod gården forarmet, og for at gøre ondt værre blev gården plyndret af bønderne, da tropperne forlod gården.

I 1670 solgte Christen Skeel fra Gammel Estrup gården til Tønne Juul. Tønne Juul, der også ejede bl.a. Thaarupgaard, solgte syv år senere Eskær videre til Ejler Ejlersen Holm. Holms efterkommere ejede gården i næsten 100 år, men i 1771 blev gården solgt på auktion til forvalteren på Dronninglund, Christian Frederik Roosen.

Roosens enke solgte gården videre til Arent Hassel Rasmussen i 1805. Arent Hassel Rasmussen var en af tidens mange såkaldte godsslagtere, der opkøbte godser for at udstykke jorden og sælge lodderne til højstbydende. Heller ikke Eskær gik ram forbi. Arent Hassel Rasmussen frasolgte fæstegodset og afhændede hovedparcellen allerede året efter i 1806.

I 1810 blev Eskær købt af Peder Madsen Holm efter nogle år, hvor gården hyppigt skiftede ejere. Peder Madsen Holm var en stædig mand. Efter statsbankerotten i 1813 var det i en årrække meget hårde tider for landbruget, og mange herregårde gik konkurs.

Peder Madsen Holm sled sig dog i bogstaveligste forstand gennem landbrugskrisen - i 1818 måtte han tage tagstenene af hovedbygningen for at sælge dem, og han forhuggede Eskærs skove for at skaffe tilstrækkelig kapital til at klare sig. Peder Madsen Holms indsats blev kronet med succes - og fra 1830 gik det bedre for såvel landbruget som Eskær. Inden sin død i 1845 ejede Holm Eskær kvit og frit - og havde endda sparet penge op.

Herregården, som han havde kæmpet for at beholde, gik i arv til sønnen Christen Holm.

Eskær forblev i familiens Holms eje indtil 1988, hvor gården blev overtaget af Allan Bernhoft, der også ejede gården i år 2011.

http://www.ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=383905&sort=e

Thodberg, Peder 1757 forpagter på Eskær Horns

Rtk. Specifikation over ekstraskat 1757 V.A.2.148

Todberg Peder

1762, Forpagter på Eskær i Horns

(Rtk: Udskrivning af ?? - E.?.II.149)

Thodberg, Peder forpagter på Bannerslund 1771 Nygård

Thodberg, Peder, Forpagter på Bannerslund

Hans Kone Johanne Jensdatter død 1771 10-11 juli

(Skifteforretning nr. 487 i Aaborghus Amt)

Børn

Jens Glerup Todberg, 21 år, tjenende råd stueskriveren Hr. Giorboe på Frederikshald

Tomas Chr. Todberg, 19 år, tjenende by- og herredsskriver Sr. Tomasen i Sæby

Schach Todberg, 12 år

Thodberg, Peder forpagter på Bannerslund 1771 Nygård

Thodberg, Peder, Forpagter på Bannerslund

Hans Kone Johanne Jensdatter død 1771 10-11 juli

(Skifteforretning nr. 487 i Aaborghus Amt)

Børn

Jens Glerup Todberg, 21 år, tjenende råd stueskriveren Hr. Giorboe på Frederikshald

Tomas Chr. Todberg, 19 år, tjenende by- og herredsskriver Sr. Tomasen i Sæby

Schach Todberg, 12 år

Hjørring, Horns, Elling, 1758-1818, pagina 572, opslag 218 d. 22. oktober 1771 par nummer 12

d. 22de Oct. Cop: Sr. H? Peder Todberg Forpagter paa Bannerslund og Madame Kierstine Marie Todberg. Forlovere Sr. Fersløv af Leerbech og Hr. Forwalter Giersing paa Ellinggaard.

Todberg, Peder Jensen

1771 1. november fik han og Kirstin Marie Rasmusdatter, Thomas Todbergs enke fra Banners lund, kgl. bevilling på at vies hjemme af uvedkommende præst

(DK 2. dip.s. åbne breve 109 nr. 201)

Brevet er ikke indført, kun antydet

http://www.ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=383899&sort=e

Peder Thodberg var i 1787 ejer af Lengsholm

Det noteres i "kirkehistorien" vedrørende Lendum Kirke, at Lysekronen i våbenhuset er skænket af Peder Thodberg, Lengsholm.

"Lysekroner:

I våbenhuset hænger der en lysekrone med årstallet 1792 og initialerne PTB - Peder Thodberg, Lengsholm."

Kirkens øvrige historie fra samme kilde:

Kirkebygningen Kirken er opført i middelalderen. Den forholdsvis beskedne, kullede kirke, der ligger på en bakke i byen, bærer præg af at have tilhørt en herregård, den nærliggende Lengsholm. I sin nuværende skikkelse er den i altertavle væsentligt en renæssancebygning, vistnok fra omkring 1635-40 (den omtales i 1631 som ganske forfalden, og tilstedeværelsen af enkelte granitkvadre tyder på, at der har ligget en anden kirkebygning på stedet). Den består af kor og skib, opført af store, røde munkesten, og foran vestgavlen er der et våbenhus. I tidens løb har bygningen gennemgået så mange større og mindre reparationer og ombygninger, at kun lidt er at se af oprindelige enkeltheder. Der er dog en tilmuret indgangsdør vestligt i nordvæggen, synlig som niche.

Våbenhuset Våbenhuset ved skibets vestende har tidligere haft en nyere indgangsdør i nordsiden, men ved en hovedistandsættelse i 1938 ved arkitekt Jens Jakobsen blev den gamle indgang fra vest genåbnet. Våbenhuset stod oprindelig i forbindelse med skibet ved en bred arkade, der nu er tilmuret med en smal døråbning i skillemuren.

Kapeller En gravkælder under koret, indrettet for Lengsholms ejere, blev i 1951 (med Leopold Teschl som arkitekt) omdannet til ligkapel med adgang udefra.

Kirken indvendig Indvendig er korets gamle bjælkeloft fremdraget 1938, medens skibet har bjælkeloft fra 1895.

Altertavlen Altertavlen er et forholdsvis enkelt snitværk med ét par søjler, sidevinger og topstykke. Den har malet årstal 1728 og våben for Jørgen Bille og Ide Rodsteen. Korsfæstelsesmaleriet i storfeltet er det oprindelige.

Alterbord og alterdug Fra den formentlig romanske dødkirke, der var den nuværendes forgænger, stammer antagelig en alterbordsplade af granit med helgengrav, nu i våbenhusets gulv.

Alterstager De anselige barokstager er skænket 1682 af Ove Budde og Kathrine Rodsteen.

Kalk og disk Alterkalken er sengotisk, givet 1472 af Jens Vognsen.

Alterskranke På en smedejerns-alterskranke tværs over koret ses Jørgen Bille og Ide Rodsteens initialer og årstallet 1728.

Prædikestol Prædikestolen fra 1640 har våben og navnetræk for Knud Rodsteen og Else Vind. Foruden våbnene er der felter relieffer fra Kristi liv, indrammet af balustersøjler.

Døbefont Døbefonten er af granit fra romansk tid.

Stolestader En herskabsstol med bibelske malerier og samme våben og initialer som på altertavlen er opsat ved skibets vestvæg.

Siddepladser Kirken har 200 siddepladser.

Lysekroner I våbenhuset hænger der en lysekrone med årstallet 1792 og initialerne PTB - Peder Thodberg, Lengsholm.

Krusifikser På korets nordvæg hænger der et lille sengotisk korbuekrusifiks.

Orgel Kirkens orgel er et Bruno Christensen orgel fra 1979 med 10 stemmer.

Ligsten Der er i kirken en gravsten over forpagter på Lengsholm Laurids Krog, † 1768. Under koret har der som nævnt været begravelse for Lengsholm.

Klokkestabel og klokke Klokken fra 1581, støbt af den i Vendsyssel meget virksomme støber Rasmus Lauridsen, hænger i en ny klokkestabel på kirkegården; en ny, større klokke er skænket 1964 af Lendum Sogns Spare- og Lånekasse.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=25886#25886,2892727 Hjørring, Horns Fladstrand

Begge er i andet ægteskab, og alle børn er væk fra hjemmet. Der er to tjenestefolk til stede hos parret, der lever af egne midler.

http://www.ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=383898&sort=e

Nygård:

Todberg Peder, død 1802 i Fladstrand

(Skifte i Horns-Vennebjerg Herreds skifteprotokol 183)

Enke: Kirsten Marie

Børn:

Kaptajn Todberg fra Frederikshald Johanne Kirstine Todberg gift med kom.? Bang i Fladstrand Borchard Todberg

Boet extraderet

Hjørring, Horns, Fladstrand 1791-1814, pagina 254, opslag 122 28. maj 1802

Peder Todberg forhen Propiretair gl 78 Aar - 28 Maj