Peter Kromans Familietræ

ANNA VALBORG LARSENS VERDEN

Anna Valborg, min mormor, var ikke selv en markant personlighed. Hun virkede ret usikker overfor mennesker hun ikke kendte, og i særdeleshed hvis der var tale om mænd. Hun har ganske givet, gennnem det meste af sit voksne liv, været underlagt sin mand Georgs store personlige karakterstyrker. Det kunne måske være en del af forklaringen på Valborgs åbenlyse tilbageholdenhed.  Men Anna Valborg, som jeg aldrig har hørt omtalt som andet end Valborg (så det hedder hun herefter), var i høj grad ud af en markant slægt. En slægt der ikke mindst består af meget stærke og meget modige kvinder, hvilket forhåbentligt vil fremgå af historierne om hendes aner.

Valborg blev født den 11. marts 1905 i Yderby på Odden. Hendes fødehjem hed matr. 10h i Yderby. Det var oprindeligt bygget af hendes morfar, Niels Larsen, i 1876. Anno 2010 er adressen Oddenvej 195, og ser ud som på biledet her. Her boede hun sammen med sin mor Anna Kristine Sophie, og sin mormor Ane, der begge var kvinder med helt særlige historier og livsforløb. Valborg havde hverken far eller morfar, så der var ingen mænd i hendes barndom. Hun er altså opvokset med, og opdraget af, sin mor og sin mormor, hvilket måske kan være en anden del af forklaringen på hvorfor Valborg var lidt sky overfor specielt fremmede mænd.

Valborg boede på denne adresse indtil på et tidspunkt i 1921 hvor hendes mor, Anna Kristine Sophie, den 8. marts 1921blev gift med Lars Peter Larsen, og flyttede til hans matrikel i Yderby - matr. 9c, i dag Oddenvej 280 (anno 2010 på billedet), som Lars Peter havde købt samme år. Men det var ikke Lars Peter der var Valborgs far - ihvertfald ikke officielt - for dels havde Lars Peter været gift tidligere med Anna Cisilie, der døde den 24. juli 1911 på Skt. Josephs i København som 37 årig, og dels havde Lars Peter og Anna Cisilie tre børn sammen, herunder også en Alma Kristine der er født i 1905 ligesom min mormor. Så alt i alt, er det ikke sandsynligt at Lars Peter var far til min mormor (jeg kan dog ikke slippe tanken helt - se evt. mit lille “eventyr” her).

Det helt underlige i denne sag er, at Valborg, i henhold til kirkebogen der viser hendes fødsel og dåb, overhovedet ingen far har. Der er intet nævnt om en far - ikke en gang en udlagt barnefader, således som vanen ellers var. Det er usædvanligt, og vidner om at både mormor Ane, og mor Anna Kristine Sophie havde fat i den lange ende vedr. hvad der skulle fremgå i sognets kirkebøger om dem, og måske specielt hvad der ikke skulle.

Vi er nødt til at konstatere at Valborg ikke havde en kendt far - indtil vi måske bliver klogere en dag.
Nedenstående vises det nævnte kirkebogsopslag vedr. Anna Valborgs fødsel.

Valborg fik i 1921 en halvbror, Niels Poul (kaldet Poul), som er Anna Kristine Sophies og Lars Peter Larsens eneste fælles barn. Poul var altså 16 år yngre end Valborg, og således en del tættere på at være jævnaldrende med min mor, end med min mormor. Poul levede det meste af sit liv på matr. 9c, Yderby Odden - det meste af det sammen med sin mor, som han begravede den 13. oktober 1966 på Odden kirkegård. Nedenfor er angivet optegnelsen i begravelses bogen.

Som jeg har oplevet det, levede de af gården og det udkomme der kunne være at at dyrke de jordlodder der hørte til matriklen, hvilket bestemt ikke var overvældende. Derudover havde de lidt dyr på gården. Høns, nogle få køer og grise, samt en gul Nordbaggehest der hed Tulle, som jeg har redet på - det var stort.
 

Poul havde også en rød traktor. Det var en Porche. Den lignede fuldstændigt den på billedet her, bortset fra at Pouls var beskidt, som et landbrugsredskab der bruges jo sædvanligvis er. Poul elskede sin traktor, og den var stor del af hans liv. Når Poul kom op på sin traktor blev han lidt af en motorbølle. Han drønede ud over marker og markveje med alt hvad maskinen havde i sig, og det betød jo at traktoren nærmest hoppede og dansede hen over det ujævne landskab. Det nød han. Man kunne tydeligt se, at jo mere luft der kom UNDER traktorens hjul, jo mere grinede han.

Jeg har været med Poul ude at køre på traktor - til min mormors udtrykte forfærdelse - hvilket jeg i dag har fuld forståelse for. Dengang syntes jeg bare det var noget tøsepjat. Det syntes Poul “heldigvis” også, og jeg har ham mistænkt lidt for også at holde meget af at drille sin storesøster lidt. Og her var jo en oplagt chance. Nå, men jeg kom op at sidde i bøjlen på skærmen, og Poul startede, og gav den gas. Så drønede vi med fuld fart ned over markvejen der gik hele vejen fra gården, og ned til vandet (Kattegat). Poul brugte snus, og havde derfor temmeligt sorte tænder, og selv om jeg kæmpede med at holde fast, i bøjlen på skærmen og i Poul, for ikke at falde af traktoren i fuld fart, kunne jeg se på hans stadigt voksende sorte grin, at han morede sig kosteligt på hele turen. Jeg må i dag indrømme, at jeg var bange under turen, og at det faktisk var livsfarligt. Men bagefter var jeg ikke til at skyde igennem - også selv jeg havde temmelig ondt i bagdelen. Det var fantastisk. 
Og Poul fik en god gang skæld-ud af Valborg, hvilket han også morede sig kosteligt over.

Den historie jeg altid har hørt er, at Porchen også skulle vise sig at blive Pouls død, men nye oplysninger fra en venlig sjæl i menighedsrådet på Odden, har afkræftet denne historie. Historien jeg kendte går på, at han væltede med traktoren på marken, og fik den ned over sig - hvilket jo også passer meget godt med hans hang til at køre ræs med Porchen. Historien passer dog ikke, idet jeg nu har konstaterede at Poul på et tidspunkt solgte matr 9c, og købte et mindre hus ved siden af hvor han levede, og blev over 80 år. Poul blev begravet fra Odden kirke af hans gode venner og naboer Susanne og Niels Madsen den 29. december 2001.
 

Alle disse ting (dog ikke Pouls alderdom og død) har jeg oplevet, når vi på mine sommerferier hos min mormor og morfar, af og til var på besøg hos Poul og min oldemor på Odden.

Jeg har faktisk tilbragt mangen en sommerferie hos Valborg og Georg i Glostrup, Egebjerg, og som jeg husker min mormor, var hun det jeg vil kalde en rigtig Mormor. Hun var rigtig god til at lave mad, og det foregik i starten på et gammelt brændekomfur med jernringe, hvor hun med en jernkrog og en spand med brændeknuder var lidt af en ekvilibrist med komfurringe, gryder, pander, og brænde. Det duftede herligt! Her tilberedte hun det mest velsmagende mad man kan forestille sig. Jeg husker specielt hendes stikkelsbærsuppe - ja, det lyder måske ikke særligt spændende, men jeg kan love for at det smagte, så man bare var nødt til at guffe i sig indtil fysikken sagde naturligt stop. Hun var aldrig fedtet med at dele ud af sin mad. Og så brugte hun sine evner i køkkenet til at skabe dialog - vi snakkede altid mens hun lavede maden, og mens vi spiste den. Det var trygt, og det var dejligt - og hun fik sikkert en masse informationer om familien som hun havde behov for at få.
 

Lidt mere om mine ferier i Glostrup.

Mine sommerferier blev holdt her på Glostrupvej, Egebjerg i det lille husmandssted med høns, mødding, frugthave, og grukedel i hønsehuset. Jeg boede på loftsværelset der ses her i gavlen - og det var et rigtigt loftsværelse. Der var en hønsestige fra baggangen og op til loftet, som reelt fungerede som pulterkammer, hvor der i den ene ende var sat en dør op og to senge ind bag ved døren. Dynerne der var af den type der holder styr på gæsterne. Når man først havde fået sådan en over sig så rørte man sig ikke før man vågnede igen.

Jeg husker natpotten under sengen, lugten af fugt fra vægge og dynetøj, det buldrende sorte mørke og den tilsvarende fuldstændige stilhed om natten der kun fandtes der ude på landet hvor der ingen gadelys eller trafik var.

Det var helt særlige oplevelser for sådan en Københavnerdreng som mig, der var vant til at sporvogne og biler larmede på oplyste gader lige neden under vore vinduer hele natten igennem. Men det var en pragtfuld tid med masser af helt anderledes og dejlige oplevelser, lyde og lugte. På billedet her ses i baggrunden udhuset der havde mange funktioner. Her var hønsehus, hønsegården lå foran til venstre for udhuset og lige ud for husets bagdugang hvor min mormor ustandseligt susede ud med skræller og andet affald fra madlavningen. Her var en grukeddel, som jeg mener min mormor af og til brugte til at storvaske i, og her var garage for min morfars vigtigste arbejdsredskab, nemlig hans cykel. Lige foran (til højre for) udhuset lå møddingen, lige i kanten af frugthaven med stikkelsbær-, solbær-, og ribsbuske og masser af æble- og moreltræer (årsager til mere end een mavepine i lille Peters mave), og derefter kom markerne til den gård der tilhørte Gunner Olsen, som var den ene af to sønner til genboen lige på den anden side af vejen. 

Det var på Gunners gård jeg tilbragte langt det meste af min tid på mine sommerferier i Glostrup. Gunner havde, med datidens målestok, masser af dyr på gården. Han havde grise, køer, tyre, kalve, en stor lade med et mægtigt høloft, og en masse katte der kunne fange musene.
Jeg elskede at tilbringe tid i kostalden, og specielt sammen med kalvene, der ofte blev placeret i en tom grisefold. Her lærte jeg kalvene at drikke mælk ved med den ene hånd at holde en spand med komælk under kalvens mule, og stikke den anden hånd ned i mælken og derefter lade kalven sutte på hånden. På den måde kunne jeg ganske langsomt få min hånd og kalvens mule ned i spanden med mælk, og kalven blev jo bare ved at sutte. Kunsten bestod somme tider i at få hånden ud af kalvens mund igen - sådan en kalv sutter altså temmeligt kraftigt kan jeg hilse og sige. Mangen en gang har jeg ligget og sovet til middag sammen med kalvene i det friske hø i grisefolden. Det var en fantastisk varm og nærværende fornemmelse, og jeg fik et fantastisk tillidsforhold til kalvene. Bedre bliver en sommerferie på landet næppe. Næppe heller lugten fra kufferten når jeg kom hjem igen.
 

Men jeg var også med til det praktiske arbejde på gården. Jeg var f. eks. med til at fodre dyrene. Der var en stor silo i den ene ende af grisestalden. Siloen ses forrest i billedet her, der er fra 2010. Stalden (den oprindelige) ligger lige bagved siloen. Staldbygningen til venstre for siloen erindrer jeg ikke, så den er måske af nyere dato. Laden er ikke synlig på billedet, men den ligger vinkelret på den nyere bygning, og overfor den oprindelige staldbygning. Længere tilbage ligger stuehuset der heller ikke er synligt på dette billede. Gården var oprindeligt en trelænget gård, med stuehus, stald og lade. Siloen var der hvor Gunner opbevarede ensilage, hvilket er sådan en grødet, gæret masse af roetoppe, andet grønt, og græs som blev brugt til foder til både køer og grise.

Den måtte jeg ikke komme i nærheden af fordi man kunne falde ned i tanken og så var der ingen mulighed for at komme op igen - så ville man drukne i ensilagen. Men jeg husker tydeligt lugten af ensilage. Tænk på nyslået græs, friskafklippet løv fra et træ, kålblade, og øl. Det hele blandet godt sammen, og puttet ned en en lukket beholder i +6 måneder. 

Sådan lugter ensilage, og den lugt står i dag for mig, sammen med den almindelige lugt af stald, som indbegrebet af “landet”. Jeg var også med til at gøre rent i kostalden, og strigle køer når de skulle på slagteri eller på skue. En gang gik jeg i gang med at strigle tyren på et tidspunkt hvor Gunner ikke lige var i nærheden, og det var ved at gå helt galt. For tyren synes ikke lige så godt om at jeg rev og flåede med striglen i de indtørrede kager på dens lår og ben, så den begyndte at presse mig op mod staldvæggen som den stod op ad. Og sådan en tyr er stærk kan jeg fortælle, så det var et fantastisk held at Gunner lige kom ind i stalden tids nok til at få rykket den store og sure tyr i halen så den slap presset på min ikke så store krop, og jeg kunne slippe ud. Jeg har ikke striglet tyre siden !!

Jeg var også med til at køre hø ind og stakke det på høloftet, og jeg fik også lov til helt selv at køre traktor. Faktisk fik jeg lov at tromle en hel mark - og det var tilfældigvis den mark der vendte op mod min mormor og morfars frugthave, og så synes jeg jo fint at jeg kunne parkere traktoren på marken lige bag deres hus for at gå ind og spise inden jeg skulle ud igen, og tromle færdig. Den beslutning var min mormor ikke helt enig med mig i kan jeg tydeligt huske - hun syntes ikke jeg var gammel nok til at køre med store maskiner på marken. Det kunne jeg slet ikke forstå. Jeg havde jo fået lov af Gunner, og han havde givet mig en god undervisning i hvordan man kørte traktoren og hvordan man hævede og sænkede tromlen. Desuden var jeg jo en stor dreng og kunne klare mig selv (jeg var ihvertfald over 10 år). Så hvad kunne problemet vel være for Mormor? 
Nå - men jeg fik da tromlet færdig.

Noget af det bedste jeg vidste var, i middagsstunden hvor man på landet sov til middag, at lægge mig på ryggen i det høje græs bag ved Gunners store lade, og bare kigge op i himlen, og se lærkernes og svalernes fantastiske flugt og samtidigt nyde de helt utroligt smukke lyde fra fuglene. 

Inde i laden var der en masse maskiner, både gamle og nye, og et var utroligt spændende for mig at udforske dette overflødighedshorn af ny og gammel teknik. Oven på laden var der et stort høloft, og her havde jeg indrettet min egen hule hvor jeg kunne gemme mig sammen med kattene, sove til middag, og bare være mig selv. Det var en frihed der ikke kan sammenlignes med noget andet. 

Jeg husker mine ferier i Glostrup, Egebjerg som noget af det mest livgivende i min barndom, og som noget virkeligt har bidraget til at forme mig som menneske efterfølgende.

Det ville jeg ikke have været foruden i mit liv.

Valborg bliver gift den 17. november 1926 i Odden kirke med Georg Hansen - min morfar. Et bryllup hvor Lars Peter Larsen, Anna Katrine Sophies mand og Valborgs stedfar, er vidne for både brud og gom.

Se Georg Hansens historie her.

Valborg døde den 18. april 1982 i Egebjerg.  Georg døde den 1. oktober 1994 i Egebjerg.  De er begge begravet på Egebjerg kirkegård.