Peter Kromans Familietræ

Transkription

De første to sider:

Aar 1856 den 16. August, blev i Justitssagen mod Arrestanten Ane Jensdater af Bukkerup afsagt følgende /:Justitsprotokollen Folio 100:/ Dom Ifølge Holbæk Amtmands? i ? af 23. Juni sidst? er Arrestantinden Ane Jensdatter af Bukkerup sat under justitiel tiltale for at have gjort sig skyldig i Barnefødsel i Dølgsmaal og at have ombragt sit Foster. Efter Arrestantindens Forklaring og Sagens øvrige oplyste Omstændigheder er hun ? have været til dansk St. Hans Aften forrige Aar bleven besvangret af et hende ubekjendt Mandfolk, der kom til hende idet hun gik til sit Hjem. ? hende Besvangrelse nægter hun imidlertid at have bemærket før end November Maaned f. A. på hvilken tid hun dog endnu ikke var sig sin Tilstand bevidst. - Da hun i Begyndelsen af indeværende Aar tiltog i Førlighed, fattede blandt Andre hendes Madmoder Mistanke om at hun var frugtsommelig og ligesom hun foreholdt Arrestantinden denne Mistanke, har ogsaa hendes Huusbond og hedes Fader foreholdt hende deres Formodning om hendes frugtsommelighed, men hun har uagtet alle ? foreholdt bestandig nægtet at være frugtsommelig, men foregivet at hendes Førlighed havde sin Begrundelse af at hendes Menstruation var i Uorden. Imidlertid har Arrestantinden vedgaaet, at hun kjendte sin Forfatning, men at hun holdt den skjult, da det var hendes Hensigt at tage Livet af sig selv, og har hun derfor heller ikke gjort Forberedelser til at modtage Barnet ved dets Fødsel eller sørget for Børnetøi. Da Arrestantinden ?lig den 18. Marti d. A. havde været beskjæftiget med at lægge Tøy til Kogning begyndte hun om Aftenen mellem kl. 6 og 7, da hun var færdig med dette Arbejde, at føle Fødselssmerter og hun begav sig derpaa udenfor Gaarden i en Stakhave, hvor hun bag ved en Halmstak i staaende Stilling fødte et Drengebarn, som efter Arrestantindens Vedgaaelse var levende, idet det skreg. Hun svøbte det ? ind i et Tørklæde og bar det hen til en noget henløbende lille Bæk, hvori hun efter at have aftaget Tørklædet nedkastede Fostret, og begav sig derefter ind i sit Kammer, hvor hun lagde sig tilsengs, uden at aabenbare det passerede for Nogen. Den følgende Dag noget efter Middag kom Huusmand Ole Hansen, som arbeidede i Gaarden hvor Arrestantinden tjente, tilfældigt udenfor Porten og siden han opdagede Blod, forfulgte han Sporet deraf og fandt derved bag en Halmstak en saa stor Masse Blod, at hans Mistanke om en foregaaet Fødsel på Stedet derved blev vakt, og da han aabenbarede sin Mistanke for sin Huusbond, Gaardmand Jens Nielsen, gik denne ind i Stakhaven og ved at undersøge Stedet gik han ogsaa hen til den lille Bæk eller Rende som løber der forbi, og fandt han da deri at nyfødt Barn liggende i Bunden af Renden. Han tilkaldte da ? fornævnte Ole Hansen og Arrestantindens Fader Huusmand Jens Kjeldsen, som ligeledes arbeidede i Gaarden , og tog denne sidst-

De to sidste sider nævnte Fosteret op af Vandet, hvorpaa de begav dem ind med det i Kammeret til Arrestantinden, som strax vedkjendte sig Fosteret, som Et hun havde født paa den af hende angivne Mark. Ligesom det af Arrestantinden vedgaaet at Barnet var levende født, saa er det og af den optagne Obduktions Forretning oplyst at Barnet maa antages at have været levende, da det blev kastet i Vandet, idet der i dets Mave er forefunden Straa som udelukker enhver anden Forklaring end den at Barnet har nedsunket det tilligemed Bækkens Vand, og altsaa hverken været dødt eller stendødt? idet det kastedes i Vandet. Det er ogsaa af Sundhedskollegiet, hvis Betænkning over dette Spørgsmaal er indhentet, antaget at dette har været Tilfældet. Vel har nu Arrestanten stadigen paastaaet at det var hendes Hensigt at aflive sig selv forinden hun fødte, hvorfor hun ogsaa efter hendes Forklaring der vinder Tiltroe efter de af flere Deponenter om hendes Tungsindighed og Indeslutheds ?tur afgivne Vidnesbyrd, har da hun følte Fødselssmerterne, begivet sig ud af Huset i den Hensigt at berøve sig selv Livet ved at drukne sig; men at hun ikke kunne udføre dette, da Fødselssmerterne trængte hende så stærkt, at hun ikke kunne komme videre end til det Sted hvor hun fødte, men om endog denne hendes Beslutning kan have medført at hun ikke forinden Fødselen vedgik sit Svangerskab eller gjorde Forberedelser til Barnets Modtagelse, har hun dog ved senere ikke at aabenbare, hvad der var passeret, lagt Skjul paa Fødselen og Retten maa saaledes antage at hun maa blive at anse for Barnefødsel i Dølgsmaal, og da det desuden er konstateret at Barnet var levende født og har funden sin Død ved Henlæggelse i Vandet, maa hun tillige ansees for at have ombragt Barnet, idet hun har vedgaaet, at hun var ved ved sin fulde Bevidsthed, da hun lagde det i Bækken og at hun endog nærede Tvivl om at Barnet levede ligesom hun i hvert Tilfælde ved sin Adfærd har forhindret Anvendelsen af de Midler, som kunne have reddet Barnets Liv. Arrestantinden, der er 28 Aar gl og ikke findes tidligere at have været tiltalt eller straffet, og hvis foregaaende Vandel har været upaaklagelig vil saaledes efter det foranførte blive at ansee efter Lovens 6-6-7 og 8 at miste sin Hals og hendes Hoved at sætte på en Stage. Hun vil derhos have at udredde alle af Ret? ? flydende Omkostninger, og deriblandt i Sallair til den beskikkede Actor 5 Rdl og til Defensor 4 Rdl. Thi kjendes for Ret: Arrestantinden Ane Jensdatter af Bukkerup bør miste sin Hals og hendes Hoved sættes paa en Stage. Saa bør hun og udrede alle af Octionen? flydende Omkostninger, og deriblandt i Sallair til Actor Procurator Christensen 5 Rdl og til Defensor Procurator Arboe 4 Rd. At efterkomme under Adfærd efter Loven. Det til Bekræftelse under vore Hænder og Segl. Bang Holbek den 15 August 1856 J. Hansen Jens Jespersen ? Sørensen Christian Petersen

Arrestantinden Ane Jensen af Bukkerup

Arrestantinden Ane Jensdatter af Bukkerup, der er født d. 12 Mai 1828, og ikke tilforn er overgaaet nogen Straffedom, tiltales under ovennævnte Sag for Barnefødsel i Dølgsmaal og for at have ombragt sit Foster, og (måske står der her:) ved 1ste Insta[ns]) Merløse og Tudse Herreds Ekstrakt d. 16. August d.A. af Underdommeren med Tiltagne Meddomsmænd afsagte Dom er Arrestantinden ogsaa anseet efter L. 6-6-7 og 8 med Straf af at miste sin Hals og hendes Hoved at sættes paa en Stage. Sagens nærmere Omstændigheder ere følgende: Arrestantinden, som paastaaer Sankt Hans Aften s.A., da hun gik hjem fra ?? ved Kilden (måske: ved Titiden?), at være bleven besvangret af en hende ubekjendt Mandsperson, for hvis Overtalelser hun gav efter, og som først efter November s.A. konstaterede Spor til at være frugtsommelig, har ?? for sin Søster som for sin Huusbond og Madmoder stadigen benægtet ?? sin Tilstand, ligesom hun ei heller har beredt Börnetöi eller truffen nogen Foranstaltning til Barnets Modtagelse. Da Arrestantinden en Eftermiddag d. 18. Marts sidste Aar mærkede Fødselsveer, begav hun sig fra Huset ud i den mod hendes Huusbondes Have nærmeste Stakhave, hvor hun efter omtrent et Quarters Forløb Kl. mellem 6 og 7 födte, staaende bag ved en af Stakkene, et Barn, og hvorved Navlestrengen af sig selv gik over. Barnet bar Arrestantinden strax efter hen til den forbi Stakhaven løbende Bæk, hvori hun lagde det ned, hvor efter hun begav sig hjem og gik til Sengs. Liget af Barnet blev næste Dags Eftermiddag fundet i Bækken i nogen Afstand fra det Sted, hvor Fødselen kunde sees at være foregaaet, liggende med Ansigtet ned imod Bunden og saaledes, at det var omtrent halvt omskyllet af Vand. Under et tidligere Forhør har Arrestantinden forklaret, at hun, der under Svangerskabet havde tænkt paa at aflive Sig selv tilligemed Barnet, forlod Huset, da hun mærkede Fødselsveerne, for at udføre denne Beslutning, men at hun ikke naaede længere end ud i Stakhaven, hvor hun blev overvældet af Smerterne og födte Barnet. Men under et.... …………………………………………………………………………………………………………….. efter Overrettens Foranstaltning optaget ?tionsforhør har Arrestantinden vedgaaet, at hun begav sig ud i Stakhaven for at føde i Dølgsmaal og derefter at dræbe Barnet, hvorimod hun dengang ikke tænkte paa at aflive sig selv, idet denne Tanke alt var opgivet af hende i Slutningen af Svangerskabstiden. Ligesom Arrestantinden har forklaret, at Barnet ved Fødslen var levende, idet det navnligen skreg, saaledes har hun, - efter først at have paastaaet, at det døde, forinden hun kastedet det i Vandet, og senere, at hun hverken kunde bekræfte eller benægte, at Barnet dengang levede, - ogsaa vedgaaet, at hun havde Formodning om, at Barnet var levende, da hun lagde det i Bækken, samt at hendes hensigt hermed i alt fald var at drukne Barnet, hvis det ikke allerede da måtte være død. De obducerende Lægers Konklusion gaaer ud paa, at Barnet var fuldbaarent og levende født, samt at det var død ved Suffokation, og saavel disse som Sundhedscollegiet have erklæret, at Barnet maa antages at have været levende, da det kastedes i Vandet. Efter det saaledes anførte vil Underretsdommen, hvis Bestemmelser om octroierende Omkostninger, derunder det Sagføreren i 1ste Instans til-(eller ud-?)lagte Salarie, billiges, blive at stadfæste. I Salarium til Actor og Defensor ved Overretten vil Arrestantinden have at betale 8 Rigsdaler til hver. Sagens Behandling i 1ste Instans og den erholdte? Sagførelse for begge Retter har været lovlig. Thi kjendes for Ret:

Transkribering:

Livsstraf. Ved Landsoverrettens Dom af

4. d. M. Er Arrestantinden Ane Jensdatter

Af Bukkerup, der tiltales for Barnefødsel i dølgs-

Maal og for at have ombragt sit foster, efter

Lovens 6-6-7 og 8 anseet med Straf af at

miste sin Hals og hendes Hoved at sætte paa

en Stage.

Transkription:

Justitsministeren indsendte allerunderdanigst Indstilling angaaende ? Arrestantinden Ane Jensdatter I Overensstemmelse med Indstillingen behaget Hans Majestæt allernaadigst at ? Arrestantinden Ane Jensdatter af Bukkerup for den hende vel Fortjente Dom af 3 f. M(?) for at have født i Dølgsmaal og ved bestemt Forsæt ombragt sit udenfor Ægteskab fødte Barn i henhold til Lovens 6.6.7 idømte Straf af at miste sin Hals og hendes Hoved at sætte paa en Stage, mod at hun hensættes til Tugthusarbejde paa Livstid.

Transkription:

Justitsministeriet 1863 N: 337 Fremlagt ved Straffeanstaltens Forhørs? den 6. Octbr 1863 Kjøbenhavn d: 5te October 1863 Paa Justitsministeriets derom allerunderdanigst nedlagte Forestilling har det under Dags Dato behaget Hs. Majestæt Kongen i Anledning af Allerhøistsammes Fødselsdag at skjenke følgende i Kjøbenhavns Tugt- Rasp- og Forbedringshus hensiddende Fanger Friheden, nemlig: I. Tugthusfangerne Jens Frederik Ramløse osv II. Tugthusfange Hans Christian Dahl og Forbedringshusfange Elise Juliane Petersen Ved at meddele foranstaaende til behagelig Efterretning samt videre føiende Foranstaltning skulde jeg endvidere tjenstligt melde, at følgende i bemeldte Straffeanstalt hensiddende Fanger bliver i Anledning af Hs. Majestæts Fødselsdag at overflytte, nemlig: Tugthusfangerne ? Andersen, Sidse Johanne Hansdatter, Ane Jensdatter og Pernille Petersen til Forbedringshuset og Rasphusfangerne Ole Hansen, Ole Pedersen og Hans Nielsen til Tugthuset. Til Direktionen for Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset i Kjøbenhavn

Transkription:

Justitsministeriet 1865 N: 120 Fremlagt ved Straffeanstaltens Forhørs? den 8. April 1865 Kjøbenhavn d: 5te April 1865 Paa Justitsministeriets derom allerunderdanigst nedlagte Forestilling har det under Dags Dato behaget Hs. Majestæt Kongen i Anledning af Allerhøistsammes Fødselsdag at skjenke følgende i Tugt- Rasp- og Forbedringshuset hensiddende Fanger Friheden, nemlig Forbedringshusfangerne Rasmus Christensen Knor?, Sidsel Johanne Hansdatter, Ane Jensdatter, Mads Christensen, Anders Jensen, Maren Andersdatter og Mads Petersen samt Tugthusfangerne Maren Gotfredsdatter, Jens Petersen, Orelius Rasmussen og Laurentine Larsen, dog at det forinden Løsladelsen tilkjendegives de 3 Førstnævnte, at de, saafremt de paany gjør sig skyldige i nogen Forbrydelse, dog med Undtagelse af Løsgjengeri og Betleri, som ikke medfører høiere? Straf, eller atter overtræder de Regler, som Politiet for at sikre? deres ordentlige Forhold finder sig foranlediget til at foreskrive, uden videre Dom ville blive gjenindsat til Tugthusarbeide paa Livstid, og at forunde uærlig Tugthusfange Christian Frederik Mortensen ? paa ?. Ved at meddele Foranstaaende til hehagelig Efterretning samt siden føiende Foranstaltning, skulde Ministeriet endvidere tjenstligt melde, at følgende i bemeldte Straffeanstalt hensiddende Fanger bliver i anledning af Hs. Majestæt Kongens Fødselsdag at overflytte, nemlig....osv. [sidste afsnit er en landsforvisning] ...den i Straffeanstalten hensiddende Forbedringshusfange Hans Nielsen Eie maa forundes Friheden på Allerhøistsammes Fødselsdag den 8 April d. A. paa Vilkaar, at han, naar han paany maatte gjøre sig skyldig i nogen Forbrydelse, som ikke medfører høiere Straf, uden Dom vil blive indsat til Tugthusarbeide paa Livstid, og at det paasees, at han efter Løsladelsen snarest muligt forlader Landet. p. M. V [på ministeriets vegne] Lemvig (eller Lemming), [medunderskriver] Ricard Til Direktionen for Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset paa Christianshavn