Peter Kromans Familietræ

Ane Cathrine blev født i Skovby på Fyn den 22. marts 1827.  Hendes far var slagter i Skovby, og Ane Cathrine gik en tilsyneladende lys og god fremtid i møde.  Morten blev født den 4 april. ligeledes i Skovby på Fyn.  Han var søn af en Gaardmand, men han skulle aldrig selv blive Gaardmand.

ANE CATHRINE JENSDATTER, FREM TIL 1860

Ane Cathrine Jensdatter var nummer 5 i rækken af i alt 10 børn, hvoraf de 8 overlevede, som Slagter Jens Jensen i Skovby fik med sin anden hustru Anne Rasmusdatter. 

Jens Jensen havde tidligere været gift med Anna Cathrina Rasmusdater med hvem han fik 3 børn.

Familien klarede sig tilsyneladende godt. At være byens slagter i et lille land-samfund på nordfyn, var bestemt ikke den ringeste status man kunne have.

I 1834 bestod familien af i alt 10 personer, som det fremgår af familie nr 49 på folketællingen her ved siden af.  Ane Cathrine er nr 5 af børnene, og er på dette tidspunkt 7 år

I 1840 var familien vokset med yderligere et par børn, herunder Else Marie som senere skulle komme til at spille en rolle på et par vigtige tidspunkt i Ane Cathrines liv.

 1843, den 5 august 1843 døde Slagter Jensen Jensen, Ane Cathrines og 10 andres børns fader.
Jens Jensen efterlod sig en ret stor arv arv på, omregnet til 2019 værdi, ca. kr. 500.000,-. 

Arven blev fordelt mellem ægtefællen og de 11 børn, Ane Cathrines arvelod - en såkaldt søsterlod - blev på, omregnet, ca kr. 10.000.

Moderen, Anna Rasmusdatter, giftede sig kort efter - den 26 januar 1844, med Boelsmand Hans Larsen i Skovby, som hun flyttede ind hos med 5 af sine og Jens Jensens børn. Ane Cathrine flyttede ikke med. Hun havde nået en alder hvor det var almindeligt at pigerne kom ud at tjene på gårdene i omegnen, så det var der sådan set ikke noget mærkeligt eller forkert i.

Ane Cathrine havde endnu ikke fundet kærligheden i sit liv, og hun var stadig ugift.
Vi kan se i kirkebøgernes til- og afgangslister at Ane Cathrine flytter lidt frem og tilbage mellem sin Moder og Stedfaders bopæl og forskellige gårde i omegnen. 

Men omkring 1860, hvor Ane Cathrine var ca 32 år gammel, blev hun tjenesteprige hos Gaardmand Rasmus Mortensen i Skovby. Dette skulle vise sig at blive en helt afgørende begivenhed for resten af Ane Cathrines liv.

MORTEN RASMUSSEN, FREM TIL 1860

Morten Rasmussen blev født den 4. April 1829 i Skovby. Moderen var Maria Jensdatter og faderen Gårdmand Rasmus Mortensen i Skovby. Morten havde kun en bror, en ældre bror Jens, som døde bare 32 år gammel i 1856. Herefter var Morten eneste søn, og dermed den naturlige arving til Gården efter Faderen Rasmus Mortensen.  Men sådan skulle det slet ikke komme til at gå.

Morten levde en tilsyneladende sorgløs og almindelig barndom på gården i Skovby sammen med sine forældre Rasmus Mortensen og Maria Jensdatter og sin 6 år ældre broder Jens. Morten blev konfirmeret i Skovby den 23 april 1843 i Skovby med følgende "Dom angående Kundskab og Opførsel": - Nogenlunde god Kundskab - god Opførsel således som det fremgår på billedet her til højre ved konfirmand nr 10. Både Jens og Morten blev på gården igennem hele deres barndom og ungdom. Der var ikke noget usædvanligt i at to sønner blev på gården og hjalp faderen med at drive gården.  Lidt usædvanligt kan det måske sige at være, at ingen af brødrene var blevet hverken forlovet eller gift i 1850, hvor Jens var 26 år og Morten 20 år gammel.

I 1856 døde Jens Mortensen i en alder af 32 år. Det vides ikke hvad han døde af, men det kan tænkes at det har været en ulykke på gården. Jens var stadig ugift ved sin død, og har altså stadig brugt al sin kraft på at arbejde på gården for faderen Rasmus Mortensen

Faderen Rasmus Mortensen var sikkert en hård Gaardmand der sikrede at holde sine sønner til arbejdet.

Det har utvivlsomt været et hårdt slag for Rasmus og Morten at Jens døde, men Morten blev på gården, og der skulle ikke gå længe inden det næste hårde slag ramte Far og Søn.

Rasmus' hustru Maria Jensdatter døde den 28 marts 1859, 73 år gammel, og efterlod Rasmus og Morten alene tilbage på Gården. Rasmus var 11 år yngre end sin hustru, så han har "bare" været 62 år gammel da hans hustru døde. Morten var blevet 28 år på det tidspunkt, og var stadig ugift.

Marias død har uden tvivl betydet. at er manglede kvindehænder på Gården til at varetage alle de pligter der nu retteligt hørte kvinderne til i den tid.

Rasmus og Morten gjorde sig sikkert tanker om hvordan det problem kunne løses. 

Under alle omstændigheder er nogen kommet i tanker om den stadigt ugifte Ane Cathrine Jensdatter, en datter til Maria Jensdatters broder Jens Jensen. 

Ane Cathrine var nu 32 år, stadig ugift.

Hun var et godt valg til at forestå de kvindelige "sysler" på gården, så hun blev, sammen med en unge pige på 15 år - Anne Marie Andersen fra Harndrup Sogn - ansat som tjenestepige hos Gårdmand Rasmus Mortensen

ANE CATHRINE JENSDATTER OG MORTEN RASMUSSEN, 1860 - 1865

Ved folketællingen i 1860 var Ane Cathrine altså rykket ind hos Rasmus Mortensen og Morten Rasmussen, hvor hun som tjenestepige varetog de kvindelige pligter på gården.

På et tidspunkt skete noget mellem Morten og Ane Cathrine. 

Måske er de blevet forelskede, måske har de bare udforsket livet og hinanden og har været uforsigtige, måske har der ligget der en voldelig handling bag det som skete.

Vi ved det ikke, så dette er kun gætterier. 

Det vi ved er, at den 6 Maj 1865 fødte Ane Cathrine sit eneste barn, Anne Marie, og at Morten Rasmussen blev udlagt som barnefader.

Men der var et problem. Problemet var, at Ane Cathrines fader Jens Jensen og Morten Rasmussens moder Maria Jensdatter var søskende.  Ane Cathrine og Morten var dermed kusine og fætter og var altså blodsbeslægtede.  Hvorvidt det var dette faktum, eller noget andet, der har været udløsende faktor vides ikke, men uanset årsag, så ville eller kunne Morten ikke vedgå sig sit ansvar og faderskab, og Ane Cathrine mistede sin plads som tjenestepige hos Rasmus Mortensen.

På fødselsopslaget fra 1865 står endvidere: 
"Ugift Ane Cathrine Jensen tilstede hos Snedker Hans Nielsen Frederiksen, Abildro"

Denne tekst betyder, at det ikke var på denne bopæl at Ane Cathrine boede, men at hun blot var tilstede der i forbindelse med fødsel og dåb af Anne Marie. 
Det betyder også, at Ane Cathrine ikke havde en anden adresse, for så ville det være den der havde stået på opslaget. 

Snedker Hans Nielsen Frederiksen var Ane Cathrines yngre søster Else Maries mand, og altså Ane Cathrines svoger. Det skulle vise sig at Else Marie og hendes familie var de eneste af den store søskendeflok som Ane Cathrine havde, der efterfølgende gav hende en smule hjælp

Ane Cathrine var altså hjemløs da Ane Marie blev født.

Som tidligere omtalt var hendes Fader, Slagter Jens Jensen død allerede i 1843, og den 10 januar 1862 døde hendes Moder Anne Rasmusdatter også. 

Så der var ingen forældre at ty til for Ane Cathrine. Der var heller ikke nogen tjenesteplads længere, og som moder til et nyfødt såkaldt "uægte" barn, var det heller ikke længere muligt for Ane Cathrine at få en plads igen.

Eneste mulighed for Ane Cathrine var fattiggården i Skovby, og det var da også der hun boede da Anne Marie blev født i 1865.

Morten erkendte, som nævnt, ikke faderskabet, og han blev på Gården sammen med Rasmus.

ANE CATHRINE JENSDATTER EFTER 1865

Ane Cathrine kom altså til at bo på Fattiggården i Skovby på et tidspunkt omkring 1864 og 1865. Billedet her viser Fattighuset i Lunde som lå på Nordfyn små 20 km fra Skovby. Fattiggården i Skovby har været sammenligneligt med dette, og man skal huske på, at i et hus som dette var væggene relativt tynde og på det tidspunkt var der ingen der havde endnu tænkt isolering af huse, gulvene var enten toppede brosten eller lerstampede, tag og vinduer var ikke mere tætte end både vind, regn og sne kunne komme ind når vejret var hårdt, og der var sandsynligvis kun een kakkelovn til at varme hele huset op.  I et fattighus som dette kan det let have boet mere end 20 familier med børn, voksne, og gamle. Så der har ikke været meget plads pr beboer, og det har sikkert været varmest i huset når der har været flest beboere tilstede.

Fattiggården i Skovby lå trukket lidt tilbage i Kjærby nord for Skovby og ikke langt fra Harritslevgaard. Det var her Ane Cathrine levede i mere end 30 år, og Anne Marie levede hele sin barndom indtil omkirng 1890.  I 1880 boede Anne Marie som 15 årig stadig hos sin mor på fattiggården. Først i 1890 blev Anne Marie endeligt fri af fattighuset. På dette tidspunkt, hvor hun var 24 år. tjente hun som malkepige på en gård i Harritslev hos Gaardrmand Jørgen Petersen. Men Ane Cathrine blev boende i fattighuset i Kjærby.

Ane Cathrine var en sej kvinde, som på trods af sin egen situation, altså formåede at give sin datter Anne Marie en god og tryg opvækst. Hun sikrede at datteren fik en skolegang, og hun sørgede for at hun blev konfirmeret sammen med sine kammerater - endda med karakterne mg? i Kundskab og mg i Opførsel. Det var meget flot.

Anne Marie blev konfirmeret den 20 april 1879, og var altså ikke fyldt 14 år endnu (født 6 Maj 1865), så Ane Cathrine havde skrevet en ansøgning til Biskoppen af Fyns Stift, og havde fået en Biskoppelig alderdispensation således at Anne Marie kunne blive konfirmeret sammen med sine kammerater.

Ane Cathrine blev aldrig gift, og hun fik heller ikke flere børn. Men hun levede hele resten af sit liv, efter hun blev gravid med Anne Marie, under fattigforsørgelse.

I 1890 boede Ane Cathrine stadig i fattighuset i Kjærby.

Datteren Anne Marie havde i 1890-1891 truffet den driftige smedesvend Jens Andersen, født i Guldbjerg sogn i 1868. Den 5 November 1892 bliver Anne Marie og Jens viet i Sankt Knuds Kirke i Odense.

Anne Marie var bosat i Thorsgade 75 på dette tidspunkt.

På vielses opslaget kan der læses et diskret "TS" efter omtalen af at Anne Marie er datter af Ane Cathrine (der er en skrivefejl i kirkebogen her - der står hun er datter af Ane Marie og det skulle have været Ane Cathrine). 

Dette TS betyder at Ane Cathrine er tilstede på Thorsgade 75, men at hun ikke bor der. Hun boede stadig på fattighuset i Kjærby på dette tidspunkt.

Først efter 1900 begyndte der at ske noget andet for Ane Cathrine.

I 1900 flyttede Jens Andersen og Anne Marie med deres 4 sønner, ind i Thorsgade 45 Odense.

I den forbindelse har Anne Marie og Jens besluttet at de ville hjælpe Ane Cathrine lidt, så de har tilbudt hende husly på denne adresse. 

Her fra folketællingen i 1901 er Ane Cathrine bosiddende på adressen, og det er første gang i ca. 35 år at hun er ude af fattiggården.

Ane Cathrine boede formentligt her til omkring 1905, hvor datteren og svigersønnen var i gang med at forberede deres flytning til København hvor de flyttede til i 1907.

I 1906 finder vi Ane Cathrine i Adelgade iBogense. Hun er stadig under Fattighjælp, men bor nu hos sin søster Else Maries søn, Tømrersvend Rasmus Christian Frederiksen der har bygget et hus her, og bor her med sin hustru og deres 5 børn.

Det er den første gang at nogen af Ane Cathrines mange søskende-familier har hjulpet hende med husly, og hun skulle altså leve på fattiggården i mere end 30 år, før det skete. Men hun klarede sit eget liv, og opfostringen af sin datter på den aller flotteste vis uanset dette. 

Hun kom dog ikke til at bo i Bogense hos søstersønnen længe.

Ane Cathrine døde den 29 juni 1909 på Palnatokesvej nr. 3 i Odense.  Hvem der har hjulpet hende til lejligheden på Palnatokesvej er uvist, men hun er ved sin død stadig ugift og under offentlig orsørgelse. Hun døde i en alder af 82 år af influenza og alderdom. Ane Cathrine var en af denne families mange seje kvinder, der modstod mange års hård modgang og klarede sig flot igennem alle livets opgaver og udfordringer alligevel.

MORTEN RASMUSSEN EFTER 1865

Der er ingen tvivl om at situationen i 1864/65 efterlod både Ane Cathrine og Morten i stor frustration. Men viste sig, som beskrevet ovenfor, at Ane Cathrine var en langt stærkere person end Morten, og at hun håndterede både frustration og situation på en meget prisværdig måde, og at Morten gjorde det stik modsatte.

Efter 1864-1865 måtte Rasmus Mortensen se sig om efter andre alternativer til at varetage de kvindelige opgaver på gården.  I Maj 1868 ankom Henrikke Amalie Hansen fra Bogense til Skovby, Harritslevgaard hvor hun skulle være tjenestepige.  Hvad der er lidt usædvanligt er, at Henrikke Amalie samme år i februar måned havde fået en datter, Karen Marie Nicoline Rasmussen, uden for ægteskab med udlagt barnefader tjenestekarl Jørgen Rasmussen.

Hun var altså, få måneder efter fødslen, ankommet til Harritslevgaard uden datteren, som i 1870 opholdt sig hos Jørgen Rasmussens forældre Rasmus Hansen og Karen Knudsdatter i Nørre Sandager. I 1880 var Rasmus Hansen død, og datteren, som nu var 11 år, opholdt sig som tjenestepige hos værtshusholder Johan Hansen From i Bogense.

På en eller anden måde kom Rasmus Mortensen og hans søn og Morten i kontakt med Henrikke Amalie, og hun blev på et tidspunkt mellem Maj 1868 og Juli 1869 ansat hos Rasmus Mortensen som tjenestepige.

Men Morten gjorde det igen. Han gik i lag med tjenestepigen, denne gang Henrikke Amalie, og denne gang blev han også gift med hende. Den 29 oktober 1869 var Henrikke Amalie 3 måneder henne med deres første barn, og på denne dato blev de viet i Skovby Kirke, som vist på billedet her ovenover hvor følgende tekst fremgår "Henrikke Amalie Hansen. I tjeneste hos Gaardmand Rasmus Mortensen i Skovby. Datter af Dagleier Hans Hansen og Hustru Ane Andersdatter paa Bogense Mark"

I folketællingen den 1 februar 1870 fremgår det tydeligt at Rasmus, Morten og Henrikke Amalie boede sammen på gården, og at Henrikke og Amalie og Morten var gift. Henrikke Amalie var opført som Husmoder her, så der er ikke tvivl om at hun bestyrede den kvindelige del af gårdens drift. I perioden fra 1. april 1870 til 19. august 1872 fik Morten og Henrikke Amalie 3 børn, Rasmus, Maren Marie og Hansine.

Men familieidyllen skulle blive kort. Morten, som stadig i 1870 "bare" er opført som Søn og det fortsat er Rasmus der er Gaardmand, var åbenbart blevet så frustreret at han havde slået sig alvorligt på flasken.

Den 3 Maj 1875 døde Morten Rasmussen af "Drik" således som det fremgår af dødsopslaget fra kirkebogen her.

Det skal nævnes at Morten ved sin død er opført som Gaardbestyrer for Faderen Rasmus Mortensen.

Nævnes skal det også, at det var faderen der anmeldte dødsfaldet til skifteretten og oplyste således som det fremgår af skiftet: 

"Aar 1875 d 3 Mai anmeldte Gmd Rasmus Mortensen af Skovby 
at hans Søn Indsidder Morten Rasmussen af Skovby imorges
er død efterladende sig Enke og 3 med hende sammenavlede umyn-
dige Børn. Den afdøde eiede Intet >der kan være Gjenstand for Skifte< og Anmelderen beta(ler)
for Afdødes Begravelse hvorfor Boet med Anmelderens Samtykke 
extraderes (overleveres) Enken. -"

Morten blev aldrig en stor succes i livet, og han blev det heller ikke i døden. Han havde en hård fader, og han var tilsyneladende god til at gøre de forkerte ting på de forkerte tidspunkter.

EFTERSKRIFT

Den 28 september 1875, ca. 5 måneder efter Mortens død. gifter Henrikke Amalie sig igen. Denne gang med Gaardmand Knud Hansen fra Skovby. Knud Hansen er søn af Møllebygger Hans Knudsen i Skovby og er ungkarl. Første tillysning skete den 22 august 1875, altså ca. 4 måneder efter Mortens død.

Man kan let få den tanke at Rasmus Mortensen havde en finger med i spillet her. Han kendte helt sikkert Knud Hansen, som jo var Gaardmands-kollega til Rasmus i Skovby, og havde en åbenlys interesse i at få en mand ind i familien der kunne drive Rasmus' egen gård videre.

Han var tilsyneladende meget opsat på at dette skulle blive til virkelighed, for den samme dag som Henrikke Amalie og Knud blev viet, den 28 september 1875, underskrev Rasmus Mortensen og Knud Hansen en købekontrakt ifølge hvilken Rasmus sælger gården til Knud.

Fra starten af Købekontrakten:

"Retsdagen den 28de September 1875
Læst No 1. Stempel Kr 174
Kjøbecontract.
I. Undertegnede Gmd Rasmus Mortensen af Skovby sælger og afhænder herved 
fra mig og mine Arvinger til Ungkarl Knud Hansen, der er en Søn af Møl-
lebygger Hans Knudsen i bemeldte Skovby den mig samme Sted tilhøren-
de Gaard …" 
 

Desværre døde Morten Rasmussen 3 måneder senere, den 12 december 1875, og i hans skifte fremgår det jf ovenfor omtalte Kjøbecontract naturligt således: 

"Aar 1876 d. 6 Marts blev paa Herredskontoret i Bogense
i Overværelse af undertegnede Vidner fortaget Boet efter den
d. 12' Dec 1875 afdøde Gaardmand Rasmus Mortensen af Skovby
hvor der mødte Gmd Knud Hansen af Skovby, som foreviste Kjøbe-
contract af 24' Septbr. f.A. thinglæst 28 s.M., hvorved han har af-
kjøbt afdøde Rasmus Mortensen dennes Gaard i Skovby, Matr
No 4 af …"

Det var altså nu Knud Hansen der ejede gården, og Knud Hansen var jo som bekendt gift med Rasmus Mortensens svigerdatter, som havde 3 børn hun havde fået med Morten Rasmussen. Knud Hansen havde således 3 stedbørn.

I skiftet efter Rasmus Mortensen står videre:

"… dels at overtage 
den paa Eiendommen hvilende Gjæld uden Ansvar 
for Boet og dels at udstæde Forsikring til dette for 4000 Kr
og til sine Stedbørn Rasmus Jensen Rasmussen, Karen 
Marie Rasmussen og Hansine Rasmussen for ialt 6000 Kr.
samt at give Sikkerhed for de dem tillagte Naturalier til 
Værdi 750 Kr. …" 

Disse linier i skiftet blev skæbnesvangre for Knud Hansen.

I mellemtiden var Henrikke Amalie blevet alvorlig syg, og hun døde den 18 december 1877 af Brystsygdom. Dette betyder at Knud Hansen skal skift med stedbørnene jf ovenstående udsnit fra Rasmus Mortensens skifte. 

Dette har Knud Hansen åbenlyst meget svært ved at gøre. Så svært at hans far Hans Knudsen og hans broder Simon Hansen - begge møllebyggere i Skovby - den 13 februar 1878 begærede Knud Hansen umyndiggjort. Følgende fremgår af Skovby Herreds Skifteprotokol: 

"Aar 1878 d. 13' Febr fremlagdes et Andragende fra Møl-
lebygger Hans Knudsen i Skovby af 3' ds, hvori han an-
holder om at hans Søn fhv Gaardmand nu Enke-
mand Knud Hansen af Skovby maa blive erklæret
umyndig. Paa Andragendet fandtes foruden en
Attest om, at de i Andragendet anførte Grunde for
Umyndiggørelsen ere overenstemmende med
Sandheden, tillige med Erklæring fra Skovby Sogne-
raad og en Do fra Pastor Fog i Bogense. -
Fhv Gaardmand Knud Hansens Broder Møllebyg-
ger Simon Hansen af Skovby var mødt og var efterat
være gjort bekjendt med de i Andragendet anførte
Grunde, hvis Tilstedeværelse han erkjendte, aldeles
enig i at hans Broder paa Grund af Vrangvillighed, Sløv-
hed og Ligegyldighed og til Fremme af hans eget
Tarv erklæres umyndig … "

Senere i andragendet fremgår dette: 

" Decret
Paa Grund af fornævnte Andragende og de i saa Henseen-
de fremkomne Oplysninger og Erklæringer, vil fhv. Gaard-
mand Enkemand Knud Hansen i Skovby, en Søn af Møl-
lebygger Hans Knudsen sammesteds i Henhold til D.L.
3-17-1 og Lov 26' Mai 1868 om Forvaltningen af Umyn-
diges Midler dens §10 være at erklære umyndig indtil
videre under Værgemaal af (en) ham beskikket god Mand …"

Få uger senere, den 6 Marts 18178 stod denne annonce at læse i tidsskriftet "Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende (1833-1935)" Der står:  Alle og enhver, dog herfra Pantedebitorer undtagne, som maatte have Noget at fordre i Boet efter Gaardmand i Skovby Knud Hansens den 19de December f. A. afdøde Hustru Henrikke eller Henriette Amalie Hansen, i hvilket Bo Krav og Gjæld ikke er vedgaaet, indkaldes herved med 2 Maaneders Varsel til for undertegnede Skifteret at anmelde og legitimere deres Fordringer. Skovby Herreds Skifteret, den 6te Marts 1878 C. Nielsen

Boet var således nu frataget Knud Hansen og overdraget til skifte efter Henrikke Amalie, hvorfor der efterlyses eventuelle fordringshavere i boet, da man ikke havde tillid til, eller nogen garanti for, at Knud Hansen havde opfyldt sine økonomiske forpligtelser.

Dette betød at det var Henrikke Amalies skifte der håndterede skiftet af Rasmus Mortensens gård, og det viste sig at der faktisk var reel værdi svarende til ca. kr 600.000 målt i 2019 kr, at fordele mellem arvingerne.

Arvingerne var:
Henrikke Amalies datter fra før ægteskabet med Morten Rasmussen, Karen Marie Nicoline
Henrikke Amalies 3 børn hun fil med Morten Rasmussen, Rasmus, Maren Marie, og Hansine
Henrikke Amalies enkemand Knud Hansen

Da alle arvinger var umyndige blev alle arvelodder indsat i Overformynderiet.

Knud Hansen levede herefter et liv under værge og uden nogen adgang til sine midler. Faktisk viste det sig at alle, inkl. Knud Hansen selv, glemte alt om Knud Hansens midler i Overformynderiet. 

Knud Hansens døde den 14 marts 1907, og han skifte så i første omgang således ud: 

"Aar 1907 den 15 april anmeldte
Husmand Lars Jørgensen af Skovby at fhv
Gaardejer Knud Hansen af Skovby under
Gaars dato er afgået ved døden. Afdøde var
Enkemand efter sin den 19 dec 1877 afdøde
Hustru efter hvem Skifte er foretaget. - Afdøde
har sit ophold hos K? og efterlader sig intet
paa Bopælen til Arv og ??, idet hans faa
Sengeklæder, som er det eneste han har, ere aldeles 
værdiløse og kun til at nedgrave i Jorden. -
Afdøde var umyndiggjort under Værgemaal af
Sagfører Christensen af Bogense. - .."

Knud Hansen havde alts intet af værdi der kunne skiftes med hans arvinger. 

Men Knud Hansen var IKKE ubemidlet. Han var faktisk formuende, idet han jo havde arven fra Henrikke Amalie stående i Overformynderiet.

Beløbet i 1907 var i alt kr. 4.727,59 svarende til ca. kr 330.000 målt i 2019 værdi.

Efter fradrag af omkostninger til begravelse og skifteomkostninger var der kr. 3.675,19 til rest

Arven efter ham blev fordelt således (svarende til ca. kr 87.000 til hver målt i 2019 værdi):

Bodil Kathrine Hansen (søster) med Ægtefælle Knud Lars Hansen af Ørbæk Mark 1/3 eller .... 1225,06
Marie Hansen (søster) med Ægtefælle Murer Anders Hansen Brøitenborg af Vierne 1/3 eller .... 1225,06
Tjenestekarl Hans Axel Marius Hansen (brorsøn) af Næsbyhoved-Broby 1/3 = 1225,06