Peter Kromans Familietræ

Edcina Fransiska

Edvina Fransiska OlsenAge: 91 years18931985

Name
Edvina Fransiska Olsen
Given names
Edvina Fransiska
Surname
Olsen
Birth October 26, 1893 24 20
Birth of a sisterAmalia Marie Olsen
April 29, 1898 (Age 4 years)
Marriage of parentsNiels OlsenOlga Hansine LarsenView this family
May 30, 1898 (Age 4 years)
Birth of a sisterAmalia Marie Olsen
April 29, 1899 (Age 5 years)
Birth of a brotherSvend Emil Olsen
July 25, 1899 (Age 5 years)
Census February 1, 1901 (Age 7 years)
Shared note: 1901 Danmark - Udskrift af folketælling - Niels Olsen - Husholdning

Niels Olsen og Olga Hansine i 1901, Nørre Farimagsgade 48, 1. sal FT 1901, Nørre Farimagsgade, opslag 204

NavnKønFødselsdagCivilstandTrossamfundFødestedStilling i familienErhvervAnmærkninger
Niels OlsenM27/5 1869GiftDen Kongelige Fødselsstiftelse, Amaliegade, Københavnhead
Olga Hansine LarsenK31/8 1873GiftKøbenhavn, Skt. Johannes, Denmarkhustru
Svend Emil OlsenM25/7 1899København, Hovedstadensøn
Edvina Fransiska OlsenK26/10 1893Kobenhavn, Denmarkdatter
Amalia Marie OlsenK29/4 1898København, Hovedstadendatter

Death of a paternal grandfatherNiels Olsen
February 12, 1904 (Age 10 years)
Shared note: Niels levede med 3 kvinder og fik børn med dem alle, men han blev kun gift med Caroline Amalie. Han døse som enkemand, hvilket fremgår af skiftet, og han efterlod isg intet.

Census February 1, 1906 (Age 12 years)
Shared note: 1906 Danmark - Udskrift af folketælling - Niels Olsen - Husholdning

Niels Olsen og Olga Hansine i 1906, Sofievej 23, forhuset 4. Sal FT 1906, København Sofievej opslag 45

NavnKønFødselsdagCivilstandTrossamfundFødestedStilling i familienErhvervAnmærkninger
Niels OlsenM27/5 1869GiftDen Kongelige Fødselsstiftelse, Amaliegade, Københavnhead
Olga Hansine LarsenK31/8 1873GiftKøbenhavn, Skt. Johannes, Denmarkhustru
Svend Emil OlsenM25/7 1899København, Hovedstadensøn
Edvina Fransiska OlsenK26/10 1893Kobenhavn, Denmarkdatter
Amalia Marie OlsenK29/4 1898København, Hovedstadendatter

Confirmation
Konfirmation
April 15, 1908 (Age 14 years)
Death of a maternal grandmotherEllen Marie Jensen
October 28, 1915 (Age 22 years)
Birth of a son
#1
Erik Edvin Andersen
May 1, 1918 (Age 24 years)

Birth of a son
#2
Finn Leif Andersen
August 3, 1920 (Age 26 years)

Residence between 1918 and 1922 (Age 24 years)

Birth of a daughter
#3
Vibeke Elinor Andersen
June 6, 1924 (Age 30 years)

Census November 5, 1925 (Age 32 years)
Shared note: 1925 Danmark - Udskrift af folketælling - Edvina Fransiska Olsen - Husholdning

Min Fars fødehjem (Farfars familie) i 1925 Guldbergsgade, København

NavnKønFødselsdagFødselsaarFødestedStatsbergerferholdCivilstandStilling i familienErhvervBopælAnmærkninger
Edvina Fransiska OlsenK26/101893Kobenhavn, DenmarkGifthustru
Charles Emanuel Oswald AndersenM10/41894Odense, Thorsgade 45GiftHeadSmed
Finn Leif AndersenM3/81920Rigshospitalet, KøbenhavnGiftsøn
Vibeke Elinor AndersenK6/61924Guldbergsgade, KøbenhavnGiftdatter
Erik Edvin AndersenM1/51918Rigshospitalet, KøbenhavnGiftsøn

Census November 5, 1930 (Age 37 years)
Death of a motherOlga Hansine Larsen
March 2, 1933 (Age 39 years)
Marriage of a parentNiels OlsenAgnes HansenView this family
Type: Civil marriage
August 19, 1933 (Age 39 years)
Death of a fatherNiels Olsen
June 27, 1939 (Age 45 years)
Death of a daughterVibeke Elinor Andersen
about 1956 (Age 62 years)
Death of a husbandCharles Emanuel Oswald Andersen
April 15, 1966 (Age 72 years)
_PHOTO

Death about 1985 (Age 91 years)
Family with parents - View this family
father
mother
Marriage: May 30, 1898St Stefan's Church, Nørrebrogade 191
14 months
younger brother
-6 years
herself
5 years
younger sister
Father’s family with Agnes Hansen - View this family
father
step-mother
Marriage: August 19, 1933Frederiksberg Rådhus, København
Family with Charles Emanuel Oswald Andersen - View this family
husband
herself
son
son
Private
son
1949-08-01 12_3Finn Leif Andersen
Birth: August 3, 1920 26 26Rigshospitalet, København
Death: May 11, 1996Klampenborg, Kobenhavn, Denmark
4 years
daughter

FARFORÆLDRE, EDVINA FRANSISKA OLSEN OG CHARLES EMANUEL OSWALD ANDERSEN

EDVINA FRANSISKA, OG SCHARLES EMANUEL OSWALDS VERDEN

Edvina Fransiska og Scharles Emanuel Oswald bliver viet i Luther Kirke på Østerbro i København den 29. juni 1919, efter der har været lyst over dem 4 gange i løbet af Juni måned. De bor, på dette tidspunkt, begge i København - Edvina i Nordre Frihavnsgade og Scharles på Æblevej på Bellahøj.

 

Min farmor og farfar, som dette drejer sig om, har jeg ikke ret mange personlige erindringer om. Jeg har være med på familiebesøg hos dem meget få gange i starten og midten af 1960‘erne. På dette tidspunkt var de flyttet til Nykøbing Sjælland, hvor de boede i et stort hvidt hus. Jeg var selv en lille dreng på det tidspunkt, og jeg husker min farfar som en mørklødet gammel mand med meget buskede sorte øjenbryn og helt mørke øjne, der var meget syg og hele tiden fortalte vrøvlede historier om sygeplejerskerne på sygehuset, som mændene (min far og hans brødre) grinede højlydt og længe over. Så vidt jeg ved, vidste ingen om disse historier var fri fantasi der bare kom ud, eller om der var noget i dem - men de var ihvertfald morsomme for mændene (så kan man jo selv gætte sig til hvad det var for en type historier han fortalte ..)

Min farmor derimod, var en lille fin, altid travl, og meget myndig dame. En ting der kendetegnede hende var, at alle altid omtalte hende i tredie person. Ingen sagde “du” eller “De” til hende - det var Fru Andersen, Mor eller Farmor der blev brugt - og kun det. Jeg husker, at jeg selv kom galt afsted med dette ved et af disse familiebesøg. Det var i køkkenet hvor min farmor var ved at lave et eller andet til bordet, og jeg har sikkert spurgt om noget i retning af: “... hvad laver du”. Hertil svarede min farmor venligt, men meget bestemt: “Her dutter vi ikke”. 

Derudover har jeg mødt min farmor nogle gange i Faaborg, hvor hun boede hos min far og hans samleverske Alice, i sin alderdom. Hun døde i Faaborg i 1984/1985 i en alder af omkring 90 år.

Disse er de personlige erindringer som jeg kan bidrage med vedr. mine farforældre. 

Min farmor fødes på Den Kongelige Fødselsstiftelse den 26. oktober 1893. Hendes mor, Olga Hansine Larsen, er bare 20 år og ugift, så der er stor sandsynlighed for at barnet var ikke just var et planlagt barn. 

Lidt om Den Kongelige Fødselsstiftelse.

I 1750 blev Fødselsstiftelsen oprettet, og her kunne kvinder føde anonymt og få gratis lægehjælp. Formålet var at undgå drab på nyfødte, og moderen blev lovet anonymitet til "evig tid". Denne regel blev først ændret i 2007. 

I begyndelsen havde Fødselsstiftelsen (under navnet "Jordemoderhuset" eller "Fødselshuset") til huse i jordemoder Inge Petersens ejendom i Gothersgade. Da Inge Petersen døde i 1759, blev anstalten flyttet ind på Frederiks Hospital, der var blevet oprettet i 1756. I 1787 fik Fødselsstiftelsen sine egne bygninger i Amaliegade, fordi pladsen var blevet for trang i Frederiks Hospital. I 1804 ændredes navnet til Fødsels- og Plejestiftelsen, og i 1910 blev Fødsels- og Plejestiftelsen til Rigshospitalets fødeafdeling. (Dog levede navnet "Fødselsstiftelsen" (i lægejargon "Stiftelsen") videre langt ind i 1900-tallet som uofficiel betegnelse for fødeafdelingen.)

Det siges desuden at Struensee, i 1700 årene, foranledigede at der udenfor kældervinduet blev sat en kasse som fortvivlede ugifte mødre kunne anbringe deres uægte børn i. Kassen stod der kun i to-tre år fordi “... den så skammeligt blev misbrugt, at liderlighed og frækhed derved tiltager”.

Her blev min farmor altså født i oktober 1893. Hun blev den 7. november 1893, samme sted, døbt Edvina Fransiska Jensen, hvilket umiddelbart foranlediger til at tro, at den ukendte far til barnet hedder Jensen.

Men det er ikke ganske givet at der er en “Jensen-mand” blandet ind i dette her. Sagen er nemlig at Olga Hansines mor var født Ellen Marie Jensdatter (Jensen), og det kan meget let være herfra Jensen efternavnet stammer - faderen Hans Larsen havde været død i mere end 6 år på dette tidspunkt, så det er ikke urimeligt at forestille sig at Olga Hansine, som udgangspunkt, har valgt at give barnet sin moders efternavn.

Kigger vi på kirkebøgerne fra Edvina Fransiskas fødsel, fremgår det da også helt klart, at hun ved fødslen er opført som Edvina Fransiska Jensen, og at dette senere er streget ud og erstattet med Olsen (vi kommer tilbage til Olsen senere). Ligeledes er der skrevet en del andre ting til i kirkebogen på et senere tidspunkt. Grunden til at det ret sikkert, at en del er tilføjet senere i kirkebogen, er dels at det er skrevet med en anden farve pen, og dels at det er skrevet med en anden skrift. Noget kan endda tyde på, at disse tilføjelser først er gjort i 1900 hvor Edvina Fransiska faktisk er blevet en halvstor pige på 6-7 år.

Lad os se på bøgerne. Her kirkebogen, hvor ovenstående fremgår.

Her står at Edvina er født Jensen, og at Faderen er Postbud Niels Olsen, der er blevet gift med moderen Olga Hansine den 30. maj 1898 i Skt. Stefans kirke. Det fremgår også klart, at der oprindeligt er skrevet med en blå pen i bogen, og at de efterfølgende indførelser er skrevet med en sort pen. 

Lad os se lidt nærmere på hvorfor jeg tror, at tilføjelserne først er gjort i 1900.

Der er nemlig dette spændende lille notat midt i bogen, hvor der står: “Begge aflagt Ed om at være Forældre 18/6 1900”. Og det er jo vældigt interessant, at dette først bliver skrevet til i kirkebogen næsten 7 år efter Edvina Fransiska er født. 

Jeg har et bud på nogle forklaringer til hvorfor det forholder sig sådan.

Edvina Fransiska bliver født af en 20 årig ung ugift mor. Moderen, Olga Hansine, ved godt hvem faderen er, men kan på dette tidspunkt ikke bruge sin konkrete viden vedrørende dette til så meget. Olga Hansine er imidlertid fast besluttet på, at hun vil tage sig af barnet, og at faderen skal komme til at gøre det samme. 
Af Fødselsstiftelsens hovedprotokol fremgår det, at barnet er udleveret til moderen med understøttelse fra stiftelsen den 3. november 1893, og at understøttelsen ophørte den 27. oktober 1894.

Det fremgår også af protokollen at faderen er Postbud Niels Olsen og at de er blevet gift i St. Stefanskirken i 1898, men det er jo af indlysende årsager skrevet til på et senere tidspunkt.

Dette betyder at Olga Hansine påtager sig sit ansvar, og at hun har tænkt sig at gøre noget ved sagen. Og at hun rent faktisk også får gjort noget ved sagen. Jeg har en stærk mistanke om at Olga Hansine er en af familiens stærke kvinder - men hun har også oplevet en del i sin barndom der helt sikkert har være med til at give hende både tidlig modenhed, og stor styrke (se historier om Olga Hansines forældre her).

Hvad er det så Olga Hansine gør ved sagen. Ja - vi er jo enige om, at hun ved hvem faderen er, og nu er hendes næste skridt så at få ham “på plads”, således at han også kan tage sit ansvar ligesom hun selv gør.
Så Olga Hansine stævner den unge Oversøminør ved vagskibet Sjælland på Orlogsværftet i København, Niels Olsen, med krav om alimentation (bidrag) til Edvina Fransiska. Dette sker i april 1894, hvor hun stadig får understøttelse fra Fødselsstiftelsen til Edvina Fransiska. 

Den 17. april 1894 stævner hun ham. Den 18. april indkaldes de til møde i Overpræsidiet. Den 30. april møder de begge op i Overpræsidiet, og Niels Olsen vil ikke anerlende paterniteten (faderskabet). Den 4. maj 1894 sendes sagen til kriminalretten, og den 15. maj 1894 returneres sagen til Overpræsidiet med besked om at “indklagede har forpligtet sig til at bidrage til barnet efter Øvrighedens bestemmelse”. Den 25. maj 1894 dømmes Oversøminøren til at betale “fra fødsel 5 kr månedlig i et år, derefter 7 kr månedlig”.

Så Olga Hansine har fået gaflen i Oversøminøren på en måneds tid i foråret 1894. Hun bliver, som nævnt, senere gift med ham (1898), de er gift i mange år, og de får også flere børn. Så Niels Olsen tager helt bestemt også sin del af ansvaret.

Man kan således sige, at Edvina Fransiska fik en lidt voldsom start i livet. Men en stærk og beslutsom moder sørgede for at alt blev som det skulle, og at Edvina fik de bedst mulige opvækst betingelser. 

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at Edvina har haft en tryg og dejlig barndom. I 1901 bor de i Nørre Farimagsgade 48, 1 sal, og i 1906 er de flyttet til Frederiksberg på Sofievej 23, 4. sal hvor de bor da hun bliver konfirmeret i Skt. Markus kirke på Frederiksberg (billedet) den 5. april 1908. De bor her indtil Edvina Fransiska flytter hjemmefra i 1910-1911 som ca. 17 årig. Hun er helt sikkert ude at tjene i et større hus eller måske på husholdningsskole, men jeg har også en stærk mistanke om at hun omkring dette tidspunt har mødt en særdeles charmerende mørklødet mekaniker fra Fyn, der hedder Scharles Oswald Emanuel Andersen.
 
Ham bliver hun gift med den 29. juni 1919 i Luther kirken på Østerbro i København. På dette tidspunkt bor hun i Nordre Frihavnsgade 63 st. hvor hun er opført som Pige. På denne adresse ligger på dette tidspunkt en slagterbutik og en sytøjsbutik, og Edvina Fransiska er enten i lære eller i huset her, og har formentligt et lille værelse i forbindelse med en af disse butikker. Efter brylluppet bor de på Æblevej indtil 1. november 1920, hvor de flytter til Udbygade 19 på 3. sal.

Edvina og Scharles bosætter sig permanent, 1. maj 1922, på Nørrebro i Guldbergsgade 78, 1 sal, hvor de får fire børn sammen.

I februar 1925, knap 6 år efter de er blevet gift, bor de således her, og har fået 3 børn. Disse børn er jo min fars søskende. Det er Erik Edvin der blev politibetjent i Augustenborg i Sønderjylland, og Finn Leif der blev virksomhedsejer og direktør på en auto-tilbehørsfabrik i København, og Vibeke Elinor som jeg ikke ved så meget om, men som jeg mener døde i en relativt tidlig alder. Erik blev gift og fik 4 børn, Finn blev også gift og fik 3 børn, og jeg ved ikke om Vibeke blev gift eller fik børn.

Min far, Niels Vagn, blev født den 12. maj 1929 på samme adresse.

Edvina og Scharles var gift i mange år, og på deres gamle dage flyttede de til Nykøbing Sjælland, hvor Scharles døde den 15. april 1966. Edvina blev boende i Nykøbing en del år derefter. Da hun ikke længere kunne klare hus og have i Nykøbing selv, kom til Faaborg på Fyn hvor hun boede hos sin søn, min far, Niels Vagn, indtil hun døde omkring 1980.

Edvina Fransiska Andersen, født Jensen og senere Olsen, var en helt særlig dame, der i den grad har bevist for sin omverden og alle mennesker, at man kan blive til “noget” ud af meget lidt. Det vidner om stor personlighed og stor personlig styrke. Jeg kan ikke andet end føle en dyb respekt for dette “lille meget store” menneske.

 


 

Min farfar, Scharles Emanuel Oswald, blev født den 10. april 1894 i Thorsgade 75 i Odense. I 1900 var faderen blevet værkfører hos Thrige, og familien rykkede ind I huset i Thorsgade 45 her på billedet. I 1901 boede der i huset 2 familier med i alt 9 personer, heraf 4 voksne, 4 børn og en aftægtskone på fattigforsørgelse. 

I stuen boede min farfars familie med faderen Jens Andersen (ca. 31år) , moderen Ane Marie Jensen (ca. 34 år), med 4 børn i alderen fra 2 - 8 år, nemlig Hans Ejnar Arnold (ca. 8 år), Scharles Emanuel Oswald (ca. 7 år), Edvin Marinus Ellemann (ca. 4 år), og Carlo Ewald Herluf (ca. 2 år). Derudover boede Ane Maries mor, Ane Katrine Jensen, der i 1901 var ca. 74 år gammel og på fattighjælp sammen med familien i stuen i Thorsgade 45.

På første sal boede et andet ægtepar, Rasmus Andersen på ca. 48 år og hans hustru Karen på ca. 57 år. De havde ingen børn boende på dette tidspunkt. Når jeg dvæler lidt ved Thorsgade 45 i Odense, er det fordi huset stadig (i 2011) findes og ser således ud - det har formentligt ikke set så meget anderledes ud i 1901 - bortset fra at der i 2011 helt sikkert har været bygget til huset på bagsiden (hvilket ikke kan ses på billedet) da det i dag er på 139 m², og i 1901 var det ganske givet ikke større end det der kan ses på billedet. Der har sikkert været en mindre stue, et lille køkken, og et eller to små værelser samt lokum i gården. Og det har nok ca. været det der har været. Det er ikke svært at forestille sig, at det har været meget trangt med pladsen i stueetagen i 1901, med 7 personer i familien i alderen fra 2 til 74 år. Her blev Scharles altså født. Og her boede han en stor del af sin barndom. 
 

I 1907 flytter familien til København, og i 1917 flytter de ind på Æblevej 5 på Bellahøj (billedet viser huset i 2016 og adressen er i dag Æblevej 38) i Københavns nordvestkvarter hvor Scharles far Jens, har købt en andels-villa hvor hele familien kan være. 

Bellahøj var på dette tidspunkt lidt af en oase lidt udenfor det pulserende centrum i København. Der blev i disse år bygget en del såkaldte murermester villaer i dette område, og det er slet ikke usandsynligt, at man signalerede en vis form for velstand når man boede i "egen" villa her. 

Scharles far, Jens Andersen, var værkfører på Thrige Titan. På et tidspunkt, omkirng det tidspunkt familien flyttede til København, dannede han sin egen virksomhed, Jens Andersen og Sønner der producerede el-motorer. Denne virksomhed blev senere drevet af Scharles’ tre brødre - Ejner, Edvin og Carlo, men var Scharles ikke med, fordi han sammen med Jørgensen i 1920, sammen med K. Jørgensen dannede sin egen virksomhed, K. Jørgensen & Andersen Elektromekanisk Etablissement, i Ydunsgade 8 på Nørrebro. 

Virksomheden blev etableret den 14. september 1920, af Karl Knud Jørgensen og Scharles Emanuel Oswald Andersen. I 1935 træder Karl Knud Jørgensen ud af firmaet, der drives videre af Scharles Emanuel Oswald. Men det holder ikke så længe, for allerede i 18. oktober 1939 ophæves virksomheden, efter Lov af 27.3.1929 som handler om virksomheder der ikke har reageret på virksomhedsregistrets henvendelser i 10 år bliver slettet af registret. Virksomheden er altså ude af virksomhedsregistret fra 18. oktober 1939, og hvorvidt der alligevel har været drevet virksomhed på stedet i krigsårene er stadigt uvist. Det siges at denne virksomhed, blev sprængt i luften under 2. verdenskrig. Mere om denne historie vil følge såfremt der kan skaffes yderligere informationer derom.

I 1919 bliver Scharles gift med Edvina Fransiska, som beskrevet ovenfor, og de får sammen 4 børn. I 1930 ser familien således ud:

Nederste barn, Niels Vagn, er min far, og har er knap et år på dette tidspunkt.

Erik Edwin blev potitimand i sønderjylland og fik 4 børn. Finn Leif blev direktør for en virksomhed i København og fik 3 børn, Vibeke ved jeg ikke ret meget om men hun fik mig bekendt ingen børn, og Niels Vagn er som bekendt min far, og han er beskrevet andetsteds på disse sider.

Scharles døde i Nykøbing Sjælland 15. april 1966, 72 år gammel. Han blev kremeret i Holbæk, og nedsat på Bispebjerg kirkegård i København.