1.1.1.1 København 13. september 1821

Kjøbenhavn den 13. september 1821

Gode fader

I haab om at dette mit første brev maa glæde dem gode fader og at de vil tilgive mig min næsten utilgivelige efterladenhed griber jeg penden for at opfylde den pligt jeg for længe har skyldt at besvare deres mig særdeles velkomne brev og for at mindre dem deres smerter. Jeg tør næppe erindre Dem datoen på Deres ærede brev, som var den 7. de aprill, for ikke derved at opfordre deres vrede endnu større paa mig – dog haaber jeg gode fader de overseer min feil og tilgiver min forseelse.

Først vil jeg give gode fader min grundige aarsag hvorfor jeg matte forlade hr. Groth da jeg vilde underkaste mig examen. Der var gyseligt at bestille, thi fra om morgenen kl. 7 til om aftenen kl. 11 ja 12 havde vi ikke en eneste time frihed, kun haver udgangsdag. Hvores værelse hvorom vi være 6 kunde der ikke være ro eller leilighed at læse. Gud ved jeg forsømte intet på mit eget … ald, men anvendte enhver leilighed saa got jeg kunde, var der minste tid om aftenen og morgenen da ved jeg vist jeg n´benyttede den saavel som en deel af min udgangsdag til læsning, thi nogen adspredelse var mig i særdeleshed der meget nødvendig. Al min Flid var saa at sige spilt thi man …… kunde jeg ikke antage, de nødvendige foreløsninger kunde jeg ikke bivaane, alt for tidsmangel, og hr. Groth vilde da foruden ikke tillade noget mere læse til examen i hans Condition, for forsømmelse skyld hvilket ogsaa alletider vilde blive tilfældet der hvor man var saa overlastet med arbeide. Praktik lærte jeg meget godt, men denne i forening med Theorie hvilket var det jeg manglede, som er den Deel der mest bliver taget hensyn paa til Examen og som jeg ikke der kunde erhverve mig, derfor saa jeg mig nødsaget til imod min Villie at forlade Conditionen, Hr. Groth ….. mig ogsaa igjen …. Men har siden endnu ikke holdt sit løfte. Gode Fader vil heraf sikkert kunde erfare at det efter alt det jeg her har anført umuenliget kunde læse til Examen og tillige blive i Conditionen.

Det gjör mig usigeligt ondt, at De, gode Fader bærer tvivl om som jeg faar i Deres ærede brev, at hvad jeg først havde skrevet ikke fuldkommen at være overensstemmende med Sandheden. Men aldrig har jeg, heller skal blive nogensinde saaledes af tænkende mod nogen og minst mod Dem min Fader, som jeg frem for nogen skyldes Agtelse og Ærbödighed ved aabenbar Usandhed, først at søge at glæde dem, og dernest at paadrage mig deres faderlige Vrede! Nei!! Tvertimod skal jeg altid beflitte mig paa ved en god opførsel søge saameget der staar i min magt altid at gjøre mig fortjent af deres faderlige hjertelighed da er jeg ogsaa overbevist om at beholde den, som ved det modsatte aldrig kunde blive min Last.

Min broder Ernst vilde jeg gjerne fortælle Dem noget om, men jeg ved næsten intet thi jeg har ikke været der over i 2 maaneder. De lever vist nok ved det gamle, der er desværre kun smalhans, de har ikke andet end hans Gage at leve af, deres Penge skulde have ere nok sat ud til hendes broder, da kan værten ….. kvarter eller Logi. … Jeg må ikke have kjendt hende førend, jeg i alle henseender har fundet hende ganske som gode Fader beskriver hende. Jeg beklager meget Ernst, der ikke har forseet sig for, førend han gjorte dette så vigtige skridt, at gifte sig uden fuldkommen være vis paa at leve lykkelig. Gud ved maaske jeg dømer feil, men jeg kan ikke troe han i sin stilling med hende kan leve lykkelig, var hun en god og fornuftig kone, da vilde hun …. Have kundet forebygge det, der vist nu ikke lader sig ændre. Jeg ved nok gode Fader det ikke er noget der kan glæde dem, men jeg holder det for pligt at underrette dem noget om deres Tilstand.

Jeg har nu gode Fader, været saa heldig at faaet en Condition i Assens til Mikkelsdag og agter at reise dertil med det første. Jeg venter snart at nyde den glæde at faa et lidet brev, og da vil De vel have den godhed at adressrede det til mig i Assens, thi det er usikkert hvor længe jeg bliver her. Lønnen jeg skal have der, er kuns liden, den er 100 de sedler …. Dog magen er bedre end intet, det skal være meget ærlige og flinke folk, saa jeg haaber i alle henseender at nyde en god omgang, men dog for Lønnens skyld maa jeg søge snarest muligt at komme hertil Staden igjen, thi den er for liden. Jeg kan ikke med denne løn see mig i stand til at holde mine klæder i den behørige orden, og da tillige afbetale den gjeld jeg ved min Examen har paadraget mig nu, har jeg slet intet og har maatet tage af min Løn, for at kunde behjelpe mig til Reisen.

Jeg haaber derfor gode Fader, da saa meget deres Form tillader det, vil … mig en liden hjelp ! De har dog loft det, derfor maa de ikke heller fortryde paa min Paamindelse, trængte jeg ikke saa hort, skulde jeg aldrig være saa ufornuftig at overfange Dem.

Jeg ved ikke …. Endsom jeg fortalte Dem i mit sidste brev, jeg correspongderte med min gode Søster og min Onkel, jeg må dog gjentage denne min fortælling. Jeg kan ikke nok som fortælle Dem hvilken glæde, der overrasker mig hver gang jeg er saa lykkelig at faa brev fra Dem, men dog især fra min Søster, jeg holder saa usigelig meget af. Det er nu blevet …. ….. ….. ved breve at kjende hinanden, og man kan kun saa svagt med Pennen udtrykke hjertets følelser, så troer jeg dog at kjende hende saa nøje hun rigeligen fortjener den kjerlighed jeg som broder bærer til hende. Hendes læge har ogsaa indgydet mig det fuldkomste beviis om hendes bliide og gode Carakteer og ikke mindre opførsel. Vi begge ønsker saa inderlig gjerne at kunde for første gang heri Livet personligen Tale med hinanden, men Gud ved om nogensinde det vores Ønske vil gaa i opfyldelse. I sommer havde jeg paa Tidens vegne haft den ønskeligste Leilighed men min lille pung har desværre ikke villet tillade mig den glæde.

Noget nyt som gode Fader ikke ved, og som vist glæder Dem i særdeleshed dersom jeg kunde have den glæde at opnaa den samme fuldkommenhed som de, er, jeg spiller violer, og her for størstedelen ved egen vejledning bragt det saa vidt, at jeg spiller Theils og Rhodes Duetter tilligemed andet mere. Lysten …. Verket, jeg …. Og saa mine noder, for derved at …. Betydeligt. Man gjør Dem just ikke for stor en ide om mit Spil, det er ssa la la.

Gode Fader, lad mig nu ikke forgjeves vente efter den glæde, snart at faa et brev fra Dem og deri tildeele mig den hjelp, derres Omstendighed vil tillade, for at glæde og opmuntre mit for Tiden nedslaaede Sind. Gud vil rigelig belønne Dem derfor, jeg vil ikke betale deres Godhed med andet end det løfte bestandigen at bestræbe mig paa at gjøre dem glæde, hvilket jeg sikkert altid skal holde.

NU lev vel gode Fader, jeg beder at hilse min gode moder og mine Sødskende Kjærligt fra mig, og forbliver

Deres indtil Døden, troe og lydigste Søn

Martin Mylius