Dette brev fra Martin er virkelig et råb om hjælp. Han er i stor pengenød og spørger sin fader om hjælp. Samtidig forklarer han også, at det faktisk er en god investering for faderen, der nu har fået det, han har drømt om, nemlig en eksamen til Martin.

Martin giver til kende, at han har fuld forståelse for, at faderen ikke har mange penge og en stor familie. Han bliver dog nødt til at spørge. Imellem linierne får han også fortalt, at broderen Ernst lever meget usselt, og dermed er der altså ingen chancer for, at der kan blive tale om nogen form for hjælp derfra.

Petitdum (lidt efter lidt) er næsten alt tilgaaet. Laanet har jeg været nødsaget til, naar jeg vilde fuldføre min beslutning, som jeg Gud være lovet har til gode Fader og Moders fornøjelse og til min Ære, men jeg faar mig ikke til at betale det, især skal jeg ligge længe uden Condition og det frygter jeg for, thi til May har jeg ingen, hvilket virkelig ikke er min skyld, men uden den kan jeg naturligviis intet tjene, og med det lidet, jeg har kan jeg ikke betale.

Gode Fader har tvende gange haft at vilde hjælpe mig til min Examen, NB derhen jeg gjorte Dem glæde med den hvilket Ønske nu er opfyldt, jeg skulde aldrig være saa undvig heller at paaminde min gode Fader dersom jeg ved min Examen var gaaet…… thi jeg indseer nok Deres udgifter især da vi er saa mange sødskende vel just ikke stemmer med indtægterne, derfor har jeg laant og hjulpet mig til nu, jeg virkelig ikke kan længere undtaget lidet hjælp, jeg haaber derfor gode Fader ikke trækker Deres haand fra mig, jeg har nu halvt banet mig frem af Veien saa langt jeg kan, men ved Deres hjælp og bisttand, burde jeg endnu frem arbeide mig mere og var mere til Maalet, hvilket nok ellers slaar feil.

Jeg har dog nu fremlagt eet beviss paa, at jeg har efterfølget Deres faderlige og velmenende formaninger, og det skal ogsaa stedse være mit formaal for min bestræbelse ved bestandig flid at opfylde min pligter og bestandig giøre Dem og gode moder Ære og fornøjelse gode Fader, er ikke en Arbejder sin Løn værd? Glem nu heller ikke mig, med hjælp om det er noksaa lidet er det dog til hjælp til at kunne betale min Gjæld.

Ernst har nok som gode Fader for nylig faaet brev fra, de lever just ikke med det beste, thi af hans Gage skal man med Famiie ikke burde komme vit, han har indladt sig for tidlig i den hellige Ægtestand.

Onkel er som De nok ved reist til Kiel og har dr i sinde nok at ende sine dage.

Vist noget som vil indteressere gode Fader er det, at jeg skal hilse fra min sødster Tina i Kiel, vi corresponderer ofte sammen, skjøndt jeg just ingen mester er i tysk læser hun dog meget godt mine breve, hvilket nu ….. inderlig glæder mig. Nu gode Fader, har jeg saa kort som muligt givet Dem min Stillings- modenta, hvilket jeg alt for længe har skyldt, men jeg har tænkt den som nu vilde være Dem destomere behagelig naar De fik at vide, jeg havde gjort dette fremskridt, forglem nu heller ikke gode Fader Deres Martin men glæd mig med nogle faa linier, eller hellere med et langt brev, og tillige ræk mid Deres faderlige haand, at jeg endnu kunde gjøre Dem større glæde på Deres Alderdom, derpaa skal heller aldrig mangle fra min side.

Jeg ønsker Dem og gode Moder og alle mine smaa sødskende bestandig Velgaaende, hils 1000 gange, men vær især da hilset paa det kjærligste fra Deres hengivenste

Søn Martin Mylius

(Bemærkning på sidens rand: Ernst beder meget at hilse. Min adresse er: Canditalies Pharmacie – i Dronningens Tværgade 333, 3. Sahl.)