Kære
fader, jeg kan umuligt beskrive dig hvilken frygtelig glæde dit kærlige
velvilllige lange brev udløste. Mit hjerte takker dig barnagtigt og oprigtigt
for det. Jeg forsikrer dig, at intet på verdenen kan give mig større og mere
inderlig glæde, end når jeg modtager et så kærligt og herligt brev af din kære
kostbare hånd. Denne glæde forvandler sig dog desværre alt for let i en følelse
af vemod, fordi tanken ikke at kende dig virkelig er meget sørgelig. Ak! Ville
himlen dog engang gøre, at jeg kunne se dig, og så kunne jeg mundtligt af hele
mit hjerte takke dig for enhver faderlig ytring.
I dine
sidste to breve som jeg fik af dig, og for at sige hvor usigelig de gør mit
hjerte lykkeligt. Min inderste bestræber vil sikkert altid være at glæde dig og
alle dem, som gav mig så meget, og du skal sikkert altid kun høre godt fra mig.
Gud
give, at du nu må tilbringe de sidste aftener af dit kostbare liv rask og
munter. Det ønsker dig sikkert ingen mere end jeg.
Jeg
ville gerne have besvaret dit velvillige brev noget før, kære gode fader, men
jeg frygtede at ville genere dig med min hyppigere skriven. Du tillader mig i
dit sidste brev atter så yderst venlig igen at lade høre noget fra mig. Det var
så kærligt og hvor inderlig gerne vil jeg gøre brug af denne godmodige
opfordring. Ingen behageligere beskæftigelse har jeg end at skrive til dig
og så ret i tankerne at tale med dig.
Ubeskriveligt
glædeligt var det for mig, ved dit kostbare brev at få så omfattende
efterretninger af alt, som jeg i så lang tid meget længtes efter. Af dem, som
er mig så nær hører ad den vej noget. Jeg beder dig at sige min kære moder
meget særdeles venligst og kærligt fra mig. Jeg beder dig gode fader og min
kære moder begge at beholde mig kær. Det er mig usigeligt kostbart og
værdifuldt. Gud give at mors helbred måtte være udholdelig, men hvad du skriver
dertil, bekymrer mig meget. Ak bedste fader, kunne I dog komme til Holsten og
leve her på et ret venligt lille sted, hvor meget ville jeg give for det! Den
holstenske luft er sikkert meget sundere end den jyske, især i Viborg, dette
triste, fatale og ubehagelige sted. Vær så god at sige mig, tror du da slet
ikke at du nogensinde vil komme til Holsten? Det villa da være for herligt dig
og mor ville en stedforandring sikkert være velgørende. Dette er dog vel altid
forbundet med nogle omkostninger, især vel med en så talrig familie, men det
kunne dog vel lade sig gøre ikke sandt kære fader?
Nogle
af dine tidligere bekendte ville du måske atter se igen, det ville sikkert
glæde dig.
Husker
du kammerherren von Qualen, som tidligere var adjudant hos kongen? Han er nu
helt rask igen, han har jo lidt helt skrækkeligt og har allerede et par år
været gift med en komtesse Ahlefeldt. Han har to børn og siges at skulle føle
sig lykkelig.
Vi
kender koammerherren faktisk næsten slet ikke, et par gange så jeg ham på et
fremmed ssted, og da spurgte han mig hver gang intensivt efter dig, og kunne
ikke forstå at du har valgt et så trist og uvenigst ssted som dit opholdssted
og han forsikrede mig, at du skulle komme herhen, hvilket jeg meget kunne
bifalde. Kammerherren sagde til mig, om du vel husker, at han med dig spillede
så mangen en parti Lhombre, og opfordrede mig til meget at hilse dig fra ham,
hvis jeg skrev til dig. Igen.
Det er
dog nu ret længe siden, jeg talte med ham sidst. I denne vinter i teateret, men
jeg ville ikke forsømme at meddelel det, da det kunne glæde dig kære fader
atter at høre noget fra en gammel bekendt. Fru von Berger, hvis mand er
professor her, husker dig meget godt og har fortalt mig om dig, og at hun
sammen med dig spillede Haydns sonater. Hun er en yderst elskværdig kvinde, vi
ser hende, selvom hun bor på samme sted, desværre kun meget sjældent, da hun
foruden os har utroligt mange bekendte og derudover sjældent forlader huset.
I går
havde jeg en ret uventet stor glæde, onkel fortalte mig nemlig, at han ville
skrive til dig kæreste fader. Jeg kan selt ikke beskrive, hvor meget jeg syntes
om det, siden han så frygtelig længe ikke havde skrevet til dig. Tanken, at det
måske kunne gllæde dig, at erfare noget om os alle fra en sådan kærlig hånd,
gør mig usigelig lykkelig. Længe forinden havde jeg påbegyndt dit brev før jeg
fik det at vide. Jeg håber af din nåde, at du ikke bebrejder mig for, at mit
brev bliver lidt forældet men jeg skriver så afbrudt, fordi jeg sjældent har så
meget ro og tid tilovers at blive ved det længe efter rejsen.
Louisa
har denne sommer lejet en lille have, hvor vi tilbringer den største del af
dagen. Min plejemor var i foråret meget alvorligt syg og vi måtte ikke håbe så
hurtigt at se hende rask igen. Nu har hun det gudskelov ret godt igen. Dette er
den første sommer siden hun afhændende godset til sin søn, at mor sådan rigtigt
kan nyde luften uden at det skader hende. Vores lille have virker ret landlig
og det er os meget ret, fordi jeg savner landlivet så meget.
Ellers
lever vi som i fjor meget stille. Mor indskrænker sig meget og giver afklad på
mange ting, som andre holder for uundværlige i verden for derved at kunne
understøtte nødlidende, dem er der her og overalt man lytter et ubeskriveligt
antal af.
Vær så
god at sige mig, om du stadig ikke har fået et brev fra Ernst? Hvordan er dt
dog muligt, at han slet ikke skriver til dig! Martin, skrev onkel desværre ikke
meget godt om ham, og så skulle konen jo også skrante frygteligt. Ak Gud! Hvor
sørgeligt er det for Ernst, at han i København vel intet fornuftigt menneske
har, som går ham til hånden med råd og trøst og advarer ham i tide. Men Martin
vil du kære fader forhåbentligt kun opleve glæde. Hovr glæder det mig, at han
har overstået sin eksamen så godt. Jeg kender ham desværre jo kun gennem hans
for mig så kære breve, men onkel, som såvel kender ham personligt, har
gudskelov kun fortalt godt om ham. Det glæder mig helt ubeskriveligt! At Martin
nu omkring Michaelis kommer til Assens har onkel vel skrevet til dig? Jeg kan
ikke sige dig ofte nok, hvilken frygtelig glæde det er for mig, at have den
gode onkel her. Han er så overordentlig god og venlig mod mig, og var det fra
starten af, således at jeg meget hurtigt følte mig tryg hos ham og elskede ham.
Fra min
onkel Stubbe havde jeg for nogle uger siden efter lang tid atter efterretning.
Han skriver bare noget ned og jeg hører fra flere at arme onkel føler sig meget
nedtrykt af disse sørgelige tider. Dertil kommer, at han fra i fjor har meget
korn usolgt liggende, fordi priserne er så frygtelig dårlige. Dette år har
haglen fordærvet flere marker. Den årlige indtægt er alligevel ikke særlig
betydende, derfor må onkel og tante indskrænke sig meget.
Onkel
er jeg overbevist om, finder sig lettere til rette end tante. Den stakkel skal
jo stadig fortsat lide under gigt. Onkel er også ofte utilpas og sikkert mere
end han selv siger, for tantes skyld tager han sig meget sammen. Give Gud, at
stakkels onkel ikke vil få næringssorger, jeg frygter det meget, fordi han
ellers ofte og gerne skrev til mig og sidste gang sagde til mig, at han
manglede mod og opfordring til at skrive, han ser ud til at være lidt nedtrykt.
Onkel glæder sig hjerteligt med mig, at jeg atter igen fik efterretninger fra
dig kæreste fader. Jeg har ikke set onkel siden Michaelis, tænk dig det, og vi
er kun 3 timer væk fra hinanden. Onkel kommer her sjældent, og jeg var sidst i
Brügge i august i fjor. Jeg må også oprigtig tilstå, at jeg slet ikke ønsker
det, fordi de altid har så frygtelig mange besøg, at man aldrig kan være der
alene, og jeg derfor næsten slet ikke rigtigt kommer til at snakke med onkel og
tante. Tantes familie er meget stor og en eller anden besøger hende bestandig.
Hvis jeg måtte håbe atter igen at få et så kærligt herligt brev af din dyrebare
og kostbare hånd, ville det gøre mig helt ubeskriveligt lykkelig. Jeg
prissætter det virkeligt rigtigt meget, hvis du skriver til mig, især da du vel
sjældent føler dig så vel og fri dertil.
Modtag
endnu engang min kæreste barnagtige tak for alle beviser og ytringer af din
indladende faderkærlighed, som gør mit hjerte så inderlig vel. Vær så god næste
gang at skrive mig om hvorledes det er med lillesøster, mon hun er blevet lidt
kraftigere?
Mine
søskende bedes hilses ret hjerteligt fra mig.
Måtte
de alle bedste fader være dig til megen glæde i livet. Det ønsker jeg dig og
moder så hjerteligt! Gud styrke din og kære moders helbred og opretholde dig
til trøst og til glæde ret længe! Det falder mig virklig rigtigt svært i dette
brev at tage afsked med dig. Ingen beskæftigelse er mig så kær som at skrive
til dig. Det er mig sådan en trøst, da jeg jo desværre ikke kan tale med dig,
og derfor er skriftlige samtale det glædeligste og mest trøstende.
Vær så
god ikke at glemme mig kære fader, hvis du læser dette tænker du i det mindste
sikkert på mig. Behold din kærlighed til mig, og vær sikker, at jeg til mit
endelige vil holde til dig med den inderligste hjertelige ærbødighed.
Lev vel
og munter det ønsker af hele sjæl din dig
Trofast
hengivne datter Tina Mylius
Jeg
udfordrer din godhed meget på grund af dette afskyelige smøleri, det var mig
virkelig umuligt at skrive bedre med denne skrækkelige fjeder, desværre har vi
ingen her i huset, som har forstand på at skære en fjeder.