Det første brev fra Tina til sin far er en introdokution og et vidnesbyrd om en ung piges savn og nysgerrighed efter at kende sit ophav. Det er samtidig også en konstatering af, at Tina har haft en fin barndom og opvækst. Hun virker tilfreds, glad og meget kærlig.

Hun udtaler flere gange ordet barnagtig, og det leder tankerne hen på, at hun måske ikke ar været så moden af sin alder. Hun er mere end lykkelig for at kontakten er blevet etableret.

Kiel den 21. marts 1820

Allerede så længe har jeg længselsfuldt ventet på efterretninger fra dig kære far, men jeg må oprigtigt tilstå, at min egen tossethed altid holdt mig fra at skrive. Jeg håber, du venligst vil undskylde mig for denne uagtsomhed, når jeg siger dig, at jeg meget ofte tænkte på dig i barnagtig kærlighed.

Desværre ville skæbnen at jeg blev adskildt fra dig og blev løsrevet fra alle, men det velvillige forsyn som fører alt til menneskets sande bedsste har givet mig to så kærlige skytsengel, som antog mig som deres eget barn og derfor kærligt og venligt sørger for mig. Jeg føler mig lykkelig her, kun tankerne til dig kære fader fylder mit hjerte altid med en vemodig, sørgelig følelse.

På grund af den store afstand er det vist utænkeligt, at du nogensinde besøger vores egn? Hvor sørgeligt er det dog ikke at kende sin egen far, men jeg er opbevaret her hos disse velvillige væsener som jeg takker for alt af hele mit hjerte og sjæl. Gud velsigne dem for det!

Bare du dog selv kunne se bedte fader hvor forbavsende lykkelig og glade vi lever med hinanden, og det ret så husligt og stille. Denne vinter var ret livlig, vi er ellers kun meget lidt ude af huset, fordi mors helbred ikke tåler det.

Om aftenen læser vi som regel og spiller musik. Mor elsker meget musikken og jeg spiller også gerne.

Af Ernst fik jeg sommetider meget kære breve, men nu siden et langt år ikke emre.

Jeg kan slet ikke beskrive hvilke følelser, det udløste, da jeg fik det allerførste brev. Jeg havde aldrig hørt noget som helst om jer, vidste ikke engang hvor I var. Gud sikke en uendelig glæde det var for mig. Men endnu mere ville det glæde mig, hvis jeg måtte håbe på nogle linier fra dig. Det længtes jeg efter meget længe og længselsfuldt. Onkel og jeg ville altid have skrevet fælles til dig, men hans tid var altid meget knap, og derfor blev det aldrig til noget.

Han og tante har det gudskelov meget godt nu.

Sikkert har du fra Ernst hørt, at onkel har fået en lille prædikatstilling et par mil herfra. Det havde han ønsket meget længe, fordi han her var frygtelig overdænget med hårdt anstrengende arbejde som var til ulempe for hans helbred. Det tog ham virkeligt så meget ned at han mistede sin livsglæde og dertil kom så at indtægterne var meget sparsommelig.

Selvom denne stilling nu ikke giver meget i løn så lever han dog meget mere uafhængig og landluften vil sikkert være god for dem begge.

Onkel siges at være alment vellidt og skal påtage sig alt med stor iver. Han skriver til mig så ofte hans forretninger tillader det, og han breve gør mig altid meget lykkelig.

Han har ofte fortalt mig om dig og også om min salige mor. Hvor gerne lyttede jeg til ham og hvor længselsfuldt ønskede jeg dig stille derhed til mig. Tro mig kære fader, at jeg helt sikkert ret ofte tænker på dig.

Fordi jeg aldrig skrev til dig, må du sikkert tro, at jeg helt har glemt dig, dog er dette første brev ret svært at skrive for mig, fordi du jo er helt fremmed for mig, og det vil du nok kunne se på disse linier. Næste gang vil det sikkert gå bedre.

Ak Gud, hvor er det dog muligt, at et barn kan være dumt for sin far og hvor sørgeligt er det. Bare vi kunne ses engagn og så ret længe for at lære hinanden at kende. Hvor sørgeligt er det at vi blev adskilt således. Dog tænker jeg tit selvom jeg ikke kan indse det og begribe det, hvorfor det var godt. Så tjener det sikkert nok til mit bedste fordi Gud besluttede det således. Derved gav han mig jo så herlige kære menneskser, som er alt for mig. I forældrehjemmet kunne jeg ikke have haft det bedre.

Som jeg hr hørt skal det jyske regiment nu flyttes til København. Det er jeg ret ked af på Ernst´s vegne fordi han bliver adskilt fra sin Christine.

Bare de dog forinden kunne giftes, det ønskede jeg for begge så meget. Dog er det vist forbundet med besværlighder for officererne. Vær så god at meddele mig har bruden formue, ellers kan jeg ikke forstå, hvad de vil leve af? Kun gagen løn, sold vil vel også blive udbetalt i danske penge.

Hvis du skriver til Ernst, så beder jeg dig hilse ham og hans Christine ret meget fra mig. Jeg håber meget på et brev af ham.

Nu lev vel gode fader, vær så god at skrive mig ret snart og glem mig ikke helt

Din dig barnagtige ærende datter

Tina Mylius