Kære fader, jeg kan umuligt beskrive dig hvilken frygtelig glæde dit kærlige velvilllige lange brev udløste. Mit hjerte takker dig barnagtigt og oprigtigt for det. Jeg forsikrer dig, at intet på verdenen kan give mig større og mere inderlig glæde, end når jeg modtager et så kærligt og herligt brev af din kære kostbare hånd. Denne glæde forvandler sig dog desværre alt for let i en følelse af vemod, fordi tanken ikke at kende dig virkelig er meget sørgelig. Ak! Ville himlen dog engang gøre, at jeg kunne se dig, og så kunne jeg mundtligt af hele mit hjerte takke dig for enhver faderlig ytring.

I dine sidste to breve som jeg fik af dig, og for at sige hvor usigelig de gør mit hjerte lykkeligt. Min inderste bestræber vil sikkert altid være at glæde dig og alle dem, som gav mig så meget, og du skal sikkert altid kun høre godt fra mig.

Gud give, at du nu må tilbringe de sidste aftener af dit kostbare liv rask og munter. Det ønsker dig sikkert ingen mere end jeg.

Jeg ville gerne have besvaret dit velvillige brev noget før, kære gode fader, men jeg frygtede at ville genere dig med min hyppigere skriven. Du tillader mig i dit sidste brev atter så yderst venlig igen at lade høre noget fra mig. Det var så kærligt og hvor inderlig gerne vil jeg gøre brug af denne godmodige opfordring. Ingen behageligere beskæftigelse har jeg end at skrive til dig og så ret i tankerne at tale med dig.

Ubeskriveligt glædeligt var det for mig, ved dit kostbare brev at få så omfattende efterretninger af alt, som jeg i så lang tid meget længtes efter. Af dem, som er mig så nær hører ad den vej noget. Jeg beder dig at sige min kære moder meget særdeles venligst og kærligt fra mig. Jeg beder dig gode fader og min kære moder begge at beholde mig kær. Det er mig usigeligt kostbart og værdifuldt. Gud give at mors helbred måtte være udholdelig, men hvad du skriver dertil, bekymrer mig meget. Ak bedste fader, kunne I dog komme til Holsten og leve her på et ret venligt lille sted, hvor meget ville jeg give for det! Den holstenske luft er sikkert meget sundere end den jyske, især i Viborg, dette triste, fatale og ubehagelige sted. Vær så god at sige mig, tror du da slet ikke at du nogensinde vil komme til Holsten? Det villa da være for herligt dig og mor ville en stedforandring sikkert være velgørende. Dette er dog vel altid forbundet med nogle omkostninger, især vel med en så talrig familie, men det kunne dog vel lade sig gøre ikke sandt kære fader?

Nogle af dine tidligere bekendte ville du måske atter se igen, det ville sikkert glæde dig.

Husker du kammerherren von Qualen, som tidligere var adjudant hos kongen? Han er nu helt rask igen, han har jo lidt helt skrækkeligt og har allerede et par år været gift med en komtesse Ahlefeldt. Han har to børn og siges at skulle føle sig lykkelig.

Vi kender koammerherren faktisk næsten slet ikke, et par gange så jeg ham på et fremmed ssted, og da spurgte han mig hver gang intensivt efter dig, og kunne ikke forstå at du har valgt et så trist og uvenigst ssted som dit opholdssted og han forsikrede mig, at du skulle komme herhen, hvilket jeg meget kunne bifalde. Kammerherren sagde til mig, om du vel husker, at han med dig spillede så mangen en parti Lhombre, og opfordrede mig til meget at hilse dig fra ham, hvis jeg skrev til dig. Igen.

Det er dog nu ret længe siden, jeg talte med ham sidst. I denne vinter i teateret, men jeg ville ikke forsømme at meddelel det, da det kunne glæde dig kære fader atter at høre noget fra en gammel bekendt. Fru von Berger, hvis mand er professor her, husker dig meget godt og har fortalt mig om dig, og at hun sammen med dig spillede Haydns sonater. Hun er en yderst elskværdig kvinde, vi ser hende, selvom hun bor på samme sted, desværre kun meget sjældent, da hun foruden os har utroligt mange bekendte og derudover sjældent forlader huset.

I går havde jeg en ret uventet stor glæde, onkel fortalte mig nemlig, at han ville skrive til dig kæreste fader. Jeg kan selt ikke beskrive, hvor meget jeg syntes om det, siden han så frygtelig længe ikke havde skrevet til dig. Tanken, at det måske kunne gllæde dig, at erfare noget om os alle fra en sådan kærlig hånd, gør mig usigelig lykkelig. Længe forinden havde jeg påbegyndt dit brev før jeg fik det at vide. Jeg håber af din nåde, at du ikke bebrejder mig for, at mit brev bliver lidt forældet men jeg skriver så afbrudt, fordi jeg sjældent har så meget ro og tid tilovers at blive ved det længe efter rejsen.

Louisa har denne sommer lejet en lille have, hvor vi tilbringer den største del af dagen. Min plejemor var i foråret meget alvorligt syg og vi måtte ikke håbe så hurtigt at se hende rask igen. Nu har hun det gudskelov ret godt igen. Dette er den første sommer siden hun afhændende godset til sin søn, at mor sådan rigtigt kan nyde luften uden at det skader hende. Vores lille have virker ret landlig og det er os meget ret, fordi jeg savner landlivet så meget.

Ellers lever vi som i fjor meget stille. Mor indskrænker sig meget og giver afklad på mange ting, som andre holder for uundværlige i verden for derved at kunne understøtte nødlidende, dem er der her og overalt man lytter et ubeskriveligt antal af.

Vær så god at sige mig, om du stadig ikke har fået et brev fra Ernst? Hvordan er dt dog muligt, at han slet ikke skriver til dig! Martin, skrev onkel desværre ikke meget godt om ham, og så skulle konen jo også skrante frygteligt. Ak Gud! Hvor sørgeligt er det for Ernst, at han i København vel intet fornuftigt menneske har, som går ham til hånden med råd og trøst og advarer ham i tide. Men Martin vil du kære fader forhåbentligt kun opleve glæde. Hovr glæder det mig, at han har overstået sin eksamen så godt. Jeg kender ham desværre jo kun gennem hans for mig så kære breve, men onkel, som såvel kender ham personligt, har gudskelov kun fortalt godt om ham. Det glæder mig helt ubeskriveligt! At Martin nu omkring Michaelis kommer til Assens har onkel vel skrevet til dig? Jeg kan ikke sige dig ofte nok, hvilken frygtelig glæde det er for mig, at have den gode onkel her. Han er så overordentlig god og venlig mod mig, og var det fra starten af, således at jeg meget hurtigt følte mig tryg hos ham og elskede ham.

Fra min onkel Stubbe havde jeg for nogle uger siden efter lang tid atter efterretning. Han skriver bare noget ned og jeg hører fra flere at arme onkel føler sig meget nedtrykt af disse sørgelige tider. Dertil kommer, at han fra i fjor har meget korn usolgt liggende, fordi priserne er så frygtelig dårlige. Dette år har haglen fordærvet flere marker. Den årlige indtægt er alligevel ikke særlig betydende, derfor må onkel og tante indskrænke sig meget.

Onkel er jeg overbevist om, finder sig lettere til rette end tante. Den stakkel skal jo stadig fortsat lide under gigt. Onkel er også ofte utilpas og sikkert mere end han selv siger, for tantes skyld tager han sig meget sammen. Give Gud, at stakkels onkel ikke vil få næringssorger, jeg frygter det meget, fordi han ellers ofte og gerne skrev til mig og sidste gang sagde til mig, at han manglede mod og opfordring til at skrive, han ser ud til at være lidt nedtrykt. Onkel glæder sig hjerteligt med mig, at jeg atter igen fik efterretninger fra dig kæreste fader. Jeg har ikke set onkel siden Michaelis, tænk dig det, og vi er kun 3 timer væk fra hinanden. Onkel kommer her sjældent, og jeg var sidst i Brügge i august i fjor. Jeg må også oprigtig tilstå, at jeg slet ikke ønsker det, fordi de altid har så frygtelig mange besøg, at man aldrig kan være der alene, og jeg derfor næsten slet ikke rigtigt kommer til at snakke med onkel og tante. Tantes familie er meget stor og en eller anden besøger hende bestandig. Hvis jeg måtte håbe atter igen at få et så kærligt herligt brev af din dyrebare og kostbare hånd, ville det gøre mig helt ubeskriveligt lykkelig. Jeg prissætter det virkeligt rigtigt meget, hvis du skriver til mig, især da du vel sjældent føler dig så vel og fri dertil.

Modtag endnu engang min kæreste barnagtige tak for alle beviser og ytringer af din indladende faderkærlighed, som gør mit hjerte så inderlig vel. Vær så god næste gang at skrive mig om hvorledes det er med lillesøster, mon hun er blevet lidt kraftigere?

Mine søskende bedes hilses ret hjerteligt fra mig.

Måtte de alle bedste fader være dig til megen glæde i livet. Det ønsker jeg dig og moder så hjerteligt! Gud styrke din og kære moders helbred og opretholde dig til trøst og til glæde ret længe! Det falder mig virklig rigtigt svært i dette brev at tage afsked med dig. Ingen beskæftigelse er mig så kær som at skrive til dig. Det er mig sådan en trøst, da jeg jo desværre ikke kan tale med dig, og derfor er skriftlige samtale det glædeligste og mest trøstende.

Vær så god ikke at glemme mig kære fader, hvis du læser dette tænker du i det mindste sikkert på mig. Behold din kærlighed til mig, og vær sikker, at jeg til mit endelige vil holde til dig med den inderligste hjertelige ærbødighed.

Lev vel og munter det ønsker af hele sjæl din dig

Trofast hengivne datter Tina Mylius

Jeg udfordrer din godhed meget på grund af dette afskyelige smøleri, det var mig virkelig umuligt at skrive bedre med denne skrækkelige fjeder, desværre har vi ingen her i huset, som har forstand på at skære en fjeder.