Som nævnt var der et fornemt opbud af faddere. Ikke blot til denne tvillingedåb, men til alle børn af Carl Georg Friedrich von Mylius. Det tyder på, at forbindelserne har været i orden, når så fornemme mennesker har påtaget sig forpligtelse for andres børn.

Om Christoph Lützow fortælles, at han er født i ca. 1739 i Mecklenburg og død 8. september 1809 i Rendsburg. Han var oberst og interimskommandant på Frederiksstad Festning under general Brockenhuss fravær i 1779 til 1780. Lützow var søn af Henning Frederik Lützow og hans anden hustru født Zülow.

Christoph Lützow blev gift første gang i 1780 med Maria Sophia Dorothea von Høvell som døde i 1786 og anden gang med Wilhelmine Maraie Andreetta von Scholten. Tredje gang blev han gift i 1790 med søsteren til den første kone, Sophie Cathrine Louise Christine von Høvell. Hun døde i 1829.

Han var kaptajn i kejserlig tjeneste dan han blev oberstløjtnant i Danmark. Det var først ved Mønske infanteriregiment og senere ved 2. Slesvig Holstenske regiment. I 1774 blev Lützow oberst og beordret til Norge som chef for 2. Vesterlenske nationale infanteriregiment fra 1779. I 1782 gik turen igen tilbage til Danmark, hvor han blev chef for Slesvigske gevorbne Infanteriregiment. Han blev generalmajor i 1787, generalløjtnant i 1802, og general og chef for Fynske Regiment og kommandant i Fredericia i 1807. Han blev senere kommandant i Rendsburg. i 1776 blev han naturaliseret som dansk adelsmand. Kilde til dette er norsk historie WIKI

Dansk biografisk leksikon skriver om Lützow, at han levede fra 1738-1809 og var officer. Han hørte til llinien Pritzier-Schwechow af den meklenborgske familie Lützow og var søn af Henning Frederik Lützow og dennes anden hustru der var født von Zülow.

Lützow var kaptajn i kejserlig tjeneste, da han i 1768 blev dansk Oberstløjtnant og kort efter fik kompagni i mønske infanterregiment. 1772 blev han forsat til 2. slesvig-holstenske Batallion og året efter til holstenske Infanteriregiment, hvor han 1777 blev oberst.

1779 blev han regimentschef, først ved anden vesterlenske og 1782 ved riberske infanteriregiment (2. jyske), hvor han 1787 blev generalmajor. I 1793 Danneborgsridder og 1802 Generalløjtnant. 1803 blev han chef for slesvigske Infanteriregiment, hvilken stilling han i 1807 ombyttede med fynske, samtidig med at han blev kommandant i Fredericia.

Under troppesamlingerne i Holsten i 1803 og 1805 førte Lützow Brigade, og efter det engelske overfald 1807, da kronprinsen rejste til København og overgav befalingen over den i Holsten samlede hær til Prins Frederik af Hessen, fik Lützow kommando over Danmarks vigtige våbenplads mod syd, fæstningen Rendsborg, hvis kommandant han blev 1808, samtidig med at han blev general. Lützow der blev dansk adelsmand i 1776 døde 8. september 1809 i Rendsborg.

Han var gift 3 gange. Første gang med Maria Sophia Dorothea von Høvell der døde 17. marts 1786 og var datter af en landråd i Hannover. Andet giftermål i 1787 var med Vilhelmine Marie Andreetta von Scholten, datter af generalmajor Jobst Gerhard von Scholten. Tredje gang i 1790 med søsteren til første hustru, Sophie Cathrine Louise Christine von Høvell, der døde 18. maj 1829.

Oprindelse og ægteskab er ret interessant. På tyske Wikipedia står følgende om slægtslinien Pritzier-Schwechow:

Im Jahr 1302 schenkt Graf Nikolaus von Schwerin seiner Stadt Crivitz das Eigentum am Dorf Pritzier zur vergrösserung ihrer Feldmark.

Im späteren 17. Jahrhundert wurde Pritzier aus dem Konkurs des Landsrats Henning von Lützow an den Rittmeister Hans von Scharfenberg verkauft.

Seine Witwe Maria Margarete geboren von Göhren verpactete das Gut an Balthasar von Zülow, verheiratete sich bald darauf mit dem Major von Peterswald. 1756 kaufte es der Hauptmann von Hövel. 1764 erwarb es der braunschweigisch-lüneburgische Stadtvogt und Stiftshauptmann Otto Johann Christoph Koenemann.

..v.akkakv

Om Johan Ohme skriver Dansk Biografisk Leksikon, an han er født Johan Andreas Cornelois von Ohme i 1746, og at han døde i 1818.

Han var officer og født i Danmark eller (efter norske angivelser) i Holsten. Hans far kendes ikke, men hans mor skal have været søster til generalmajor J.F.G. Lehmann. Af denne sin onkel indført som artillerikadet i 1764 blev han i 1765 2. og i 1773 1. sekondløjtnant og Premiereløjtnant i artilleriet.

1772 kom han til Norge og var fra 1773 til 1779 i Trondhjem. Da han der fra kom tilbage til Danmark, blev han forlagt til Kronborg, hvor han fungerede som kontrolofficer ved Kronborg Geværfabrik. Stabskaptajn i 1787 blev han i 1788 kaptajn og chef for 3. kompagni.

Da dette gjordet til ridende, blev han med det i 1790 forlagt til Rendsborg. Dette kompagni beholdt han som karakt. Major 1795 og som virkelig major i 1796 lige til 1802, da han fik 17. kompagni også i Rendsborg. Udnævnt til virkelig oberstløjtnant i 1804 forflyttedes han til Danmark som Kommandør for danske artilleribrigade og chef for 1. kompagni, men allerede 1805 forsattes han til kommandør for norske artilleribrigade og chef for II. kompagni.

Mens han lå i Norge havde han i 1808 en kort tid kommando over en reservebrigade, der opstilledes langs Glommen til forsvar af grænsen.

1809 udnævntes han til oberst med anciennitet af 1808 og til chef for artillerikorpset, men efter egen ansøgning afgik han 2 måneder efter fra denne plads, fik vartpenge og stilledes til rådighed for Prins Christian August i Norge.

I 1812 udnævntes han til generalmajor efter i 1810 at være blevet kommandant på Frederikssten. Ved svenskernes angreb på Norge i 1814 ledede han denne fæstnings forsvar og overgav den efter konventionen i Moss kun på en udtrykkelig ordre fra Kong Christian Frederik. Dan han var forbleven i Norge efter dette Riges afståelse i Kieler freden, udgik han af listerne over den danske hærs officerer. Da svenskerne drog bort fra Norge, blev han i 1815 kommandant i Frederiksstad og døde som sådan der 5. marts 1818.

Ohme var en dygtig karakterfast og modig officer af et mandigt imponerende udseende. Som ung officer havde han vist sin selvstændighed i det han var den eneste officer, som i Theaterfejden i november 1771 efter opførelsen af ”Den dramatiske Journal” vovede at tage parti for studenterne imod hoffet og garnisonens andre officerer. Det indbragte ham under slagsmålet en dragt prygl og nogle kårdestød.

Under bombardementet på Frederikssten gav han flere eksempler på koldblodighed og roligt heltemod.

En ulykkelig kærlighed under hans ophold i Trondhjem hvor en fornem bejler blev ham foretrukken, bevirkede, at han aldrig giftede sig, men endog en tid hengav sig til udsvævelser, hvilket han gode natur dog bragte ham til at ophøre med.

På sin dødsdag stiftede han ved testamente et legat som efter de deri nævnte personers død skulle fordeles ligelig til ugifte officersdøtre i Danmark, Norge og Holsten.

Det er ikke umiddelbart muligt at finde informationer om den sidste fadder, fru Maria Charlotte Widerholdt.