Excellence Caspar Herman Gottlob Greve von Moltke var gift med Christina Moltke, og det var hende, der var første fadder og måske også bar den lille nye tvillingepige von Mylius.

Både greven og grevinden må have været i inderkredsen om von Mylius. Greven var nemlig førstefadder til den ældre søn Gottlob Ernst, der blev født nogle år forinden. Selskabet af faddere bestod på det tidspunkt af Oberstløjtnant Johann Diedrich Philip von Müller samt baronesse Anna Dorothea Ernestine von Goertz.

I de dage var et fadderskab en alvorlig og meget seriøs sag. Det var almindeligt, at fadderne gik ind og overtog ansvaret for det lille barn, hvis forældrene var forhindret. Det kan måske derfor virke noget underligt, at de faddere, der er valgt til Christina ikke var helt unge, og faktisk har fået en udfordring, da det pludselig bliver en realitet, at ansvaret ved fadderskabet skal vedstås.

På den anden side set, har det vigtigste sikkert været, at der har været tale om faddere af ædel byrd og dermed sikkert også med finanserne nogenlunde i orden.

Om greven og grevinden skrives blandt andet på Wikipedi følgende:

Caspar Herman Gottlob greve von Moltke blev født 6. oktober 1738 og døde 17. april i Rendsborg. Han var greve godsejer og officer.

Caspar var søn af Adam Gottlob Moltke fra dennes føste ægteskab. Adam Gottlob Moltke var kong Frederik V´s yndling, og derfor fik Caspar hurtigt forskellige udnævnelser både tidligt og hurtigt efter hinanden. Allerede da han var 14 år blev han kornet i hestegarden, kammerjunker og ritmester i 1. jyske Rytterregiment. 2 år senere blev han forsat til Hestgarden, det følgende år generaladjudant og 19 år gammel kammerherre og året efter oberst og chef for holstenske rytterregiment. Dette ombyttede han i 1761 med Livregiment Dragoner, og 1762 fik han tillige husarregimentet.

Kort efter at faderen var blevet statsminister, indtrådte moltke i 1763 som deputeret i det nyoprettede General Krigsdirektorium sammen med Peter Elias von Gähler, hvis elev han havde været. I sin karakteristik af Direktoriets medlemmer siger A.A. Holstein om Moltke, at han er ”le fils bien et dignement aimé de son père” og ”un jeune homme actif, appliqué à son métier et ami de ses amis.”

Omtrent samtidig blev Moltke kommandør for begge gardeafdelinger. Men allerede i 1765 fratrådte han som deputeret, hvortil årsagen dog næppe må søges i uoverensstemmelse med daværende magthaver, Claude Louis de Saint-Germain, thi såvel under denne som under rivalen Caarl af Hessen og senere under Struensee fik Moltke forskellige hæders- og tillidsposter.

Han overtog straks atter sit Livregiment Dragoner, blev kavaleriinspektør i Hertugdømmerne, generalmajor og hvid ridder og en tid lang oberstløjtnant i Hestgarden.

Den Guldbergske periode synes ikke at have været Moltke gunstig. Et halvt år efter Struensees fald 1772 fratrådte han nemlig som inspektør og regimentschef. Men lidt efter arbejder han sig atter frem. 1774 Generalløjtnant, 1779 kommandererde han en lystlejr ved Horsens, og efter at Frederik VI som kronprins har overtaget statsstyrelsen, når Moltke de højeste stillinger. Under Kronprinsens deltagelse i Felttoget i Norge i 1788 kommanderede Moltke det på Sjælland værende kavaleri. 1789 blev han kavaleriinspektør i Danmark og Hertugdømmerne, 1791 general af kavaleriet, 1793 kommandant og 2 år senere guvernør i fæstningen Rendsborg og døde her 17. april 1800.

Moltke var ejer af Dronninggård og Dronninglund i Vendsyssel. Disse blev mageskiftet i 1776 med Tirsbæk, som han solgte i 1779. Året forinden havde han købt Muggesfelde ved Segeberg. I Rendsborg havde han sin egen gård, som kongen købte, og som derefter blev gouvernementsbolig.

Han blev i 1759 optaget i den københavnske fimurerloge St. Martin.

Rent privat står der ikke skrevet så meget om Caspar Herman Gottlob. Dog har der også været noget kærlighed i den unge greves liv.

Det først planlagte ægteskab med Elisabeth Susanna comtesse Schulin blev ikke gennemført. De to var forlovede med hinanden, men den unge komtesse døde allerede inden brylluppet blev gennemført. Elisabeth Susanna var ud af en meget fornem slægt, hvor faderen var Johann Sigismund Schulin greve Schulin til Frederiksdal Virum.

Han var hovmester hos Markgreverne af Bayreuth-Kulmbach og godt inde hos Christian VI til Danmark. Han var hofråd til markgreverne, og Etatsråd, Gehejmekonferensråd og oversekretær i tyske Kancelli, statsminister, elefantridder, storkorsridder og havde lensgrevepatent fra 1750. han var født i 1694 og døde i april 1750, og ligger begravet i Skt. Petri Kirke, sammen med sin kone Cathrine Marie von Möesting, der er født i 1714 og død der i 1770. .

Moltke blev gift 23. november 1759 med Christine Cathrine de Cicignon, der var født 14. juli 1741 og som døde godt og vel en uge før greven, nemlig d. 8. april 1800.

Hun var datter af stiftamtmand Ulrich Friedrich de Cicignon, der var født i 1699 og døde i 1772 på Sønderborg Slot og dennes hustru Antoinette Nicolicen Brügmann, der var født 1712 på Ulriksholm Gods og død i 1760.

Efter informationerne fra Skeel Holbek Muckadell optegnelserne er Christine Cathrine det første barn i denne familie. Hun bliver født d. 18. juli 1739 i Oslo, og efterfølges af Juliane Ernestine de Cicignon, og som nummer 3 kommer Erica Christine de Cicignon og som nummer 4 Ulrica Helene de Cicignon. – Måske er der i alt kommet 8 børn, hvoraf kun én var en søn, Frederik Godske Cicignon, der døde ugift i 1815 som kammerherre og kaptajn, og med ham uddøde slægten Cicignon.

Både greven og grevinden dør allerede i 1800 og ganske kort efter hinanden. I kirkebogen i Rendsborg står der opført:

Den danske oversættelse lyder sådan:

Begravelse af greve og grevinde von Moltke:

Dødsregister Rendsburg Christkirche (Rendsburg Neuwerk) 1800 nr. 93, død d. 8. April og begravet d. 25. April 1800.

Fru Christina Catharina Grevinde von Moltke, født von Cicignon, 60 år og 8 måneder og 24 dage. Formælet til Hans Excellence Herr Casper Hermann Gottlob Greve von Moltke, guvernør i den lokale fæstning etc.

Dødsregister Rendsburg, Christkirche (Rendsburg Neuwerk) 1800 nr. 94, død d. 17. april og begravet d. 25. april 1800.

Hans Excellence Hr. Casper Herrmann Gottlob Greve von Moltke, Ridder af Dannebrog, General af kavaleriet, Kammerherre og Guvernør af Fæstningen Rendsburg, 61 år, 6 måneder og 11 dage.

Begge ligger begravet i kælderen under sakrestiet i Christkirche.

Der er desværre ingen tilgængelige informationer om Friederica Luisa von Oerbeck. Det er dog mest tænkeligt, at Friederica har været gift med en højtstående militær pesonlighed, der har virket i Rendsburg.

Blev født i 1732 i Rothenburg i nærheden af Bremen og døde i 1817 i Rendsburg. Han var søn af Overoppebørselsbetjent Nicolaus Peymann og Henriette Margaretha Gebhardt. Han var ugift og bror til Ernst Peymann. Løbebanen er beskrevet i Den store Danske på følgende vis:

Han blev i 1749 werkbas ved holstenske fortifikation, 1755 kar. 1757 virkelig underkonduktør og i 1759 kar. Konduktør og deltog med afbrydelser i syvårskrigen ved den franske hær indtil han ved mobiliseringen i 1762 ansattes som virkelig konduktør og kar. Ingeniørkaptajn i ingeniørstaben hjemme.

Efter en række andre ændringer og udnævnelser blev han i 1768 virkelig overkonduktør og ingeniørkaptajn og ledsagede i 1772 Carl af Hessen på dennes ophold i Norge.

Fra 1774 stilledes han til rådighed for den til ”Forening af Vest- og Østersøen” (slesvig-holstenske kanal) nedsatte kommission, blev tilsynsførende ved kanalarbejderne og var til sin død fast medlem af kommissionen. Senere blev han ingeniørmajor med rang af oberstløjtnant af infanteriet og udnævntes til kommanderende ingeniørofficer i hertugdømmerne men beholdt samtidig stillingen som tilsynsførende ved kanalen. 1794 kom også udnævnelsen til generalmajor af infanteriet og samme år medlem af en kommission i Odense til undersøgelse af muligheden for søforbindelse til denne by for skibe med syv-otte fods dybgående.

Efter indtrængende anmodning fra hertugen af mecklenburg-Schwerin, men trods kanalkommissionens modstand, fordi Peymann var den eneste der var fuldkommen bekendt med kanalarbejdet, tillod kongen ham i 1791 at føre tilsyn med et kanalanlæg, hvorved Elben fra Dömitz sattes i forbindelse med Østersøen.

Han var primus motor og leder af oprettelsen i 1798 af det Holstenske militærinstitut i Rendsborg for oplæring af unge officerer og aspiranter m.fl. i hertugdømmerne, og i 1805 blev han ligesom broderen medlem af en kommission til udarbejdelse af en plan for samtlige militære undervisningsanstalter. Som kommandant i Rendsborg var han yderst virksom for skabelsen af en flotille på Ejderen og fik 1803 kongens løfte om, når han var fuldstændig utjentsudygtig at måtte gå af, og beholde sin fulde gage som pension. 1809 afskedigedes han med generalløjtnants karakter.