Arthur Carl, bliver født i Hamburg 4. april 1841. Han bliver gift med Ida Wilhelmine Elisabeth Ockelmann, der er født i Hamburg 25. september 1845 og er datter af Johan Hinrich Ockelmann og hustru Maria Elisabeth Schäffler.

Efter endt skolegang, hvor der blev taget realeksamen fra Realschule des Johanneums i Hamburg gik Friedrich i købmandslære d. 1. marts 1856 ved L.F. Lorent i Hamburg. –Efter læretiden, der varede i 6 år, var han ansat i nogle forskellige virksomheder i Hamburg, og fra 1866 hos Victor Lynen og Co. I Antwerpen.

I 1867 grundlagde han med en barndomsven et agentur under navnet: Mylius und Schulz, og i 1873 trak han sig ud af dette kompagniskab, og startede for sig selv under navnet: A.C. Mylius.

Nu var han selvstændig, og oven i købet udnævnt til Borger i Hamburg. – Senere indgik han igen kompagniskab med en ungdomsven. Denne gang blev virksomheden kaldet Mylius og Hartwig, 1875. Der var tale om en eksportvirksomhed. Mylius bogen fortæller, at firmaet stadig eksisterede i 1977, og hovedformålet er afsætning af færdigvarer til Syd og Centralamerika, og omsætningen på det tidspunkt udgjorde 4-5 millioner DM, altså ca. DKK 15 mio. pr. år.

Fra 1885 levede han ved Hamm i Hamburg og senere på Bürgerweide i Hamburg. Fra 11. juli 1901 i sit nybyggede hus Abteistrasse 12. På grund af fruens svære lidelser flyttede de i 1914 til Bad Oeynhausen.

Myliusbogen beretter også om, at Arthur Carl hengav sig til slægtsforskning. Det skete efter at forretningen var blevet solgt. Han var medgrundlægger af Roland, Verein zur Förderung der Stamm- Wappen und Seigelkunde, Ortsgruppe Hamburg. Denne forening blev grundlagt i 1908, hvor han blev Schatzmeister. (Skattemester??) Han havde en del ledende poster i foreningen, og blev genvalgt til Schatzmeiser i 1912.

Han hengav sig med stor iver til forskningen om især familien Mylius gennem efterforskningen og søgningen ligesom fulstændiggørelsen af hele historien fra Schleiz og op til den tid betød meget. Han skyede ingen midler for at nå sine mål med denne opgave. Han har ydet væsentlige bidrag til Familiengeschichte af 1895. Herefter overgav han forskningen til overlærer Curt Vogel i Zwickau over den ældste del af slægten.

Det er Arthur Carl von Mylius, der kan takkes for det omfattende materiale, der nu er tilgængeligt om familien Mylius.

Efter fruens død opholdt han sig i Deutsch Evern bei Lüneburg. Her omganv han sig med Direktøren for Lüneburger Museum, Professer Reinecke, og havde et meget stærkt venskab med ham, og hjalp med at få mange kostbarheder til museet. Der blev også stiftet en fond i den forbindelse: Myliusfonds. Det betød at nyindretningen af museet i 1939 blev finansieret.

Både Arthur Carl, der kaldte sig von Mylius og Ida Ockelmann bliver begravet på Katharinen-Friedhof i Hamburg-Hamm. Han i maj 1920 efter at have være blevet ført fra Deutsch Evern bei Lüneburg, hvor han døde 3. maj 1920. Hun i 1919 efter at være afgået ved døden d. 30. januar 1919 i Bad Oeynhausen.