Maren Sørensdatter Ebeltoft er en af de personer, der på en eller anden måde bliver henlagt, når det…
| Delt note | Maren Sørensdatter Ebeltoft er en af de personer, der på en eller anden måde bliver henlagt, når det drejer sig om slægtsforskning. På den ene side er navnet ganske almindeligt, og på den anden side er der vedhæftet et særligt efternavn. Den gode Maren bliver viet på et eller andet tidspunkt til Anders Andersen Montoppidan (Pontoppidan). Hans efternavn er en smule usikkert, idet efterretninger alene er foregået fra diverse skifter, og begge navne har været anvendt. Fakta er imidlertid, at Maren Sørensdatter Ebeltoft er produktet mellem Sognepræsten i Bovense Aunslev, Søren Sørensen Ebeltoft og Anna Sophie Ottosdatter, som var præstens hustru nummer to. Det er også sikkert at Søren Sørensen Ebeltoft første gang var viet til Anna Poulsdatter (datter af Povl Corneliussen og Margrethe Mathiasdatter Foss.) Med Anna Poulsdatter var der et enkelt barn Margrethe Hansdatter. Søren Sørensen Ebeltoft og Anna Ottosdatter får en række børn sammen, og det er blandt andet via skifter fra nogle af disse, at forbindelsen til Maren som halvsøster dukker op. Et andet interessant skifte er efter mormoderen Margrethe Matthiasdatter Foss i 1717. I dette skifte er alene omtalt Margrethe Hansdatter, og hendes børn. Maren Sørensdatter nævnes ikke med ét ord, hvilket må betyde, at hun for det første er afdød og for det andet uden arvinger, som ellers ville være arveberettiget. Med hensyn til Marens ægteskabelige forbindelse er denne nævnt ihvertfald to gange. Nemlig ved skiftet efter halvsøsteren: Mette Marie Sørensdatter i 1710, hvor Maren arver nogle effekter uden iøvrigt at være tilstede ved sin patron, Anders Andersen Montoppidan. Vejret var dårligt, og der var langt fra Uth til Flødstrup. Dette er direkte noteret i Skiftet. Den anden skifteindførsel er langt tidligere nemlig 9. juni 1696, hvor der gives arveafkald på arveloddet fra faderens skifte. Her nævnes Anders Andersen Montoppidan ligeledes. Arveloddet efter faderen var ellers ret betragteligt i guld, sølv og diverse effekter, og beløb sig til 175 Rd. (http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=191405&side=14) Ægteskabet mellem Sørensdatter Ebeltoft og Montoppidan må således være indgået før 9. juni 1696. Spørgsmålet er hvor og hvornår? Montoppidan nævnes via Embedsudnævnelser fra ca. 1701, hvor titlen angives at være Skriver på Boller, og senere Birkeskriver i Uth Sogn. Den eneste yderligere oplysning er, at Montoppidan afgår ved døden i marts måned 1721. Det kan undre, at Maren Sørensdatter ikke kan spottes som afdød i Uth Sogn, så et endeligt bevis for dødstidspunkt forefindes ikke. |
| Sidste ændring | 19. december 2017 – 11:53:21 Sidst opdateret af: Birthe Mylius Grønvold Kroman |
| Fornavne | Efternavn | Sosa | Født | Sted | Død | Alder | Sted | Sidste ændring | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Maren Sørensdatter Ebeltoft Maren Sørensdatter Montoppidan | efter 1668 | 358 | Svendborg Amt, Vindinge Herred, Bovense Avnslev | 0 | før 1717 | 309 | 49 | 19. december 2017 - 11:53:55 | F | YES | YES | |||||