Birthe Mylius Grønvold Kromans familietræ

En lille pige, der bliver både fader- og moderløs i en meget tidlig alder. Faderen dør, da Kirstine Marie er 2 år gammel, og moderen følger efter 4 år senere.

Den samlede søskendeflok androg 7 styk, og heraf var to udstationeret udenfor hjemmet, nemlig broderen og navnesøsteren Kirstine Marie Rasmusdatter Skiøt, der senere blev viet til sognepræsten Christian Henrik Kjærulf.

Af en eller anden grund havde præcis de to børn ophold hos deres farbroder, Peder Christensen, der residerede på godset Nørre Elkær i det nordjyske. Årsagen kan have været, at Peder Christensen og dennes hustru var uden egne børn, og derfor har udvalgt i den voksende børneflok i Hastrup i Spentrup sogn, hvem de ønskede at få i huset til opdragelse.

Kirstine Marie, som er født i 1736 var den sidste og mindste af alle børnene, og er derfor i første omgang passet af forældrene selv.

Efter faderens død vælger moderen Margrethe Jensdatter at gifte sig igen. Det bliver til Søren Nielsen Bonde, som så indtager den brøstfældige gård i Hastrup. Brøstfældigheden er allerede udpenslet i skiftet efter faderen, så der har formentlig været både anstrengt økonomi samt også et væld af krævende opgaver i det daglige.

Søren lover, da Margrethe afgår, at han vil sørge for at opdrage og optugte de tre mindste børn, som endnu er hjemmeboende med kærlighed, og retmæssig skolegang, så de vil kunne arte sig bedst muligt efterfølgende.

Alene er han, og skal klare den almindelige drift af gården, håndtere udfordringerne med standen af gården, og samtidig holde sit løfte til de fine mænd fra skifteforvaltningen. Det har været vanskelige opgaver at klare på én gang, så snart hentes en ny madmoder til huse.

Maren Sørensen bliver hentet i sognet Borup, og der kommer blæk på papiret i februar måned 1743.

Som det er naturligt kommer der herefter en ny stor børneflok til den gamle gård. Maren og Søren sætter selv 10 børn i verden over de næste 20 år.

På et eller andet tidspunkt bliver så også Kirstine Marie Rasmusdatter importeret fra det midtjyske op til familien i Nordjylland.

I hvert fald i 1757 er der bevis for, at opholdsstedet er Sindal Præstegård. Det vides med bestemthed, fordi onklens Peder Christensens hustru Margrethe Jacobsdatter dør, og der gøres mandtal over arvinger. Her fortælles det, at Kirstine Marie har ophold hos søsteren: Madame Kjærulf.

Der er ret mange dåbshandlinger i familien Kjærulf og hver eneste gang deltager en hob af højtrangerende personager. Der er tale om godsejere, præster, forvaltere, embedsmænd m.v. og deres lykkelige hustruer. Det har haft sin betydning både at skaffe fine folk og også at være deltagere.

Tomas Bæhr Thomsen Todberg, den unge og endnu ikke udnævnte præst til Elling, er således også repræsenteret ved en dåbshandling, inden, der foregår trolovelse og copulering til Kirstine Marie Rasmusdatter. Det er nemlig hende, der bliver udvalgt til at skulle drive Elling præstegård med kald, jorde, hushold, børn o.s.v.

Om det nu har været parrets helt eget valg, eller nogen har maget forbindelsen mellem dem, hvad der var almindeligt i alle kredse, så bliver det en kendsgerning. Giftes godt skulle man og helst ikke under egen stand.

Vielsen mellem Todberg og Kirstine foregår derfor også helt naturligt i Præstegården i Sindal, og det er ganske givet Christian Henrik Kjæruld, der er forretteren. – Den ene forlover er interessant nok fætteren til Tomas, nemlig Peder Todberg.

Hvordan festlighederne har artet sig, kan der gisnes om. I mange hjem foregik det over mange dage, hvor både maden og de våde varer flød i stride strømme, mens musikken sørgede for, at der kunne danses hele natten med brudehuen på. – Måske det har været en mere moderat udgave, der er taget i anvendelse her i Sindal præstegård.

Dagligdagen viser hurtigt sit ansigt igen i de fromme hjem. Elling præstegård lægger rammerne til sikkert mange begivenheder. Både af rent arbejdsmæssig og krævende karakter, hvorunder hører udover husholdning og hvervet som præstens hustru, at føde efterkommere.

Der kommer 6 børn relativt hurtigt efter hinanden fra 1761 til 1767. Indskrifterne i kirkebogen tyder på, at præsten enten har haft en skidt klo til den opgave, eller måske kigget lidt dybt i beholderen til altervinen.

Den førstfødte Kirstine Lovise fra 1761 bliver samtidig bindeleddet i starten på familiesammenføringen mellem Mylius og Grønvold, som er en helt anden sag.

Sognepræsten Tomas Bæhr Todberg afgår ved døden i 1770, og fætteren Peder Todbergs hustru dør året efter. Derfor har det formentlig været ganske praktisk, at de to efterladte enkefolk har fundet sammen. De indgår i nyt ægteskab i 1773. Sammen får de to 4 børn.

Peder Todberg havde med sin første hustru fået 5 børn. Så tælles der sammen har familien huset 15 børn fra to ægteskaber, hvoraf de 4 børn er deres fælles.

Kirstine Marie Rasmusdatter Skiøtt, Todberg opnår at blive godsejerfrue, da Peder Todberg erhverver godset Lengsholm i Lendum sogn. Der er parret en del år, inden der fortrækkes til Fladstrand. Mens Todbergparret nød ophold på Lengsholm blev der skænket en fin lysekrone med initialer PTB til våbenhuset i Lendum Kirke.

Peder Todberg afgår ved døden i 1802, hvor Kirstine Rasmusdatter bliver enke for anden gang.

Familierelationerne er i nogen grad spegede at følge, og der skal et par interessante informationer med.

Sognepræsten i Sindal er søn af Niels Poulsen Kjærulf og Hipolita Jacobsdatter Holm. – Hipolita er samtidig søster til Maren Jacobsdatter Holm, der er i ægteskab med Peder Christensen. Peder Christensen er bror til Rasmus Christensen, der var far til både præstens (Kjærulf) hustru Kirstine Marie Rasmusdatter Skiøtte, samt også til søsteren, der er hovedperson her: Kirstine Marie Rasmusdatter Skiøtt. – Sidstnævnte giftes ind i Todbergfamilien og ad to omgange. Første gang med præsten Tomas Bæhr Todberg og anden gang med Peder Todberg.