Peter Kromans Familietræ

Arrestantinden Ane Jensen af Bukkerup

Arrestantinden Ane Jensdatter af Bukkerup, der er født d. 12 Mai 1828, og ikke tilforn er overgaaet nogen Straffedom, tiltales under ovennævnte Sag for Barnefødsel i Dølgsmaal og for at have ombragt sit Foster, og (måske står der her:) ved 1ste Insta[ns]) Merløse og Tudse Herreds Ekstrakt d. 16. August d.A. af Underdommeren med Tiltagne Meddomsmænd afsagte Dom er Arrestantinden ogsaa anseet efter L. 6-6-7 og 8 med Straf af at miste sin Hals og hendes Hoved at sættes paa en Stage. Sagens nærmere Omstændigheder ere følgende: Arrestantinden, som paastaaer Sankt Hans Aften s.A., da hun gik hjem fra ?? ved Kilden (måske: ved Titiden?), at være bleven besvangret af en hende ubekjendt Mandsperson, for hvis Overtalelser hun gav efter, og som først efter November s.A. konstaterede Spor til at være frugtsommelig, har ?? for sin Søster som for sin Huusbond og Madmoder stadigen benægtet ?? sin Tilstand, ligesom hun ei heller har beredt Börnetöi eller truffen nogen Foranstaltning til Barnets Modtagelse. Da Arrestantinden en Eftermiddag d. 18. Marts sidste Aar mærkede Fødselsveer, begav hun sig fra Huset ud i den mod hendes Huusbondes Have nærmeste Stakhave, hvor hun efter omtrent et Quarters Forløb Kl. mellem 6 og 7 födte, staaende bag ved en af Stakkene, et Barn, og hvorved Navlestrengen af sig selv gik over. Barnet bar Arrestantinden strax efter hen til den forbi Stakhaven løbende Bæk, hvori hun lagde det ned, hvor efter hun begav sig hjem og gik til Sengs. Liget af Barnet blev næste Dags Eftermiddag fundet i Bækken i nogen Afstand fra det Sted, hvor Fødselen kunde sees at være foregaaet, liggende med Ansigtet ned imod Bunden og saaledes, at det var omtrent halvt omskyllet af Vand. Under et tidligere Forhør har Arrestantinden forklaret, at hun, der under Svangerskabet havde tænkt paa at aflive Sig selv tilligemed Barnet, forlod Huset, da hun mærkede Fødselsveerne, for at udføre denne Beslutning, men at hun ikke naaede længere end ud i Stakhaven, hvor hun blev overvældet af Smerterne og födte Barnet. Men under et.... …………………………………………………………………………………………………………….. efter Overrettens Foranstaltning optaget ?tionsforhør har Arrestantinden vedgaaet, at hun begav sig ud i Stakhaven for at føde i Dølgsmaal og derefter at dræbe Barnet, hvorimod hun dengang ikke tænkte paa at aflive sig selv, idet denne Tanke alt var opgivet af hende i Slutningen af Svangerskabstiden. Ligesom Arrestantinden har forklaret, at Barnet ved Fødslen var levende, idet det navnligen skreg, saaledes har hun, - efter først at have paastaaet, at det døde, forinden hun kastedet det i Vandet, og senere, at hun hverken kunde bekræfte eller benægte, at Barnet dengang levede, - ogsaa vedgaaet, at hun havde Formodning om, at Barnet var levende, da hun lagde det i Bækken, samt at hendes hensigt hermed i alt fald var at drukne Barnet, hvis det ikke allerede da måtte være død. De obducerende Lægers Konklusion gaaer ud paa, at Barnet var fuldbaarent og levende født, samt at det var død ved Suffokation, og saavel disse som Sundhedscollegiet have erklæret, at Barnet maa antages at have været levende, da det kastedes i Vandet. Efter det saaledes anførte vil Underretsdommen, hvis Bestemmelser om octroierende Omkostninger, derunder det Sagføreren i 1ste Instans til-(eller ud-?)lagte Salarie, billiges, blive at stadfæste. I Salarium til Actor og Defensor ved Overretten vil Arrestantinden have at betale 8 Rigsdaler til hver. Sagens Behandling i 1ste Instans og den erholdte? Sagførelse for begge Retter har været lovlig. Thi kjendes for Ret: