Peter Kromans Familietræ

Transkription

De første to sider:

Aar 1856 den 16. August, blev i Justitssagen mod Arrestanten Ane Jensdater af Bukkerup afsagt følgende /:Justitsprotokollen Folio 100:/ Dom Ifølge Holbæk Amtmands? i ? af 23. Juni sidst? er Arrestantinden Ane Jensdatter af Bukkerup sat under justitiel tiltale for at have gjort sig skyldig i Barnefødsel i Dølgsmaal og at have ombragt sit Foster. Efter Arrestantindens Forklaring og Sagens øvrige oplyste Omstændigheder er hun ? have været til dansk St. Hans Aften forrige Aar bleven besvangret af et hende ubekjendt Mandfolk, der kom til hende idet hun gik til sit Hjem. ? hende Besvangrelse nægter hun imidlertid at have bemærket før end November Maaned f. A. på hvilken tid hun dog endnu ikke var sig sin Tilstand bevidst. - Da hun i Begyndelsen af indeværende Aar tiltog i Førlighed, fattede blandt Andre hendes Madmoder Mistanke om at hun var frugtsommelig og ligesom hun foreholdt Arrestantinden denne Mistanke, har ogsaa hendes Huusbond og hedes Fader foreholdt hende deres Formodning om hendes frugtsommelighed, men hun har uagtet alle ? foreholdt bestandig nægtet at være frugtsommelig, men foregivet at hendes Førlighed havde sin Begrundelse af at hendes Menstruation var i Uorden. Imidlertid har Arrestantinden vedgaaet, at hun kjendte sin Forfatning, men at hun holdt den skjult, da det var hendes Hensigt at tage Livet af sig selv, og har hun derfor heller ikke gjort Forberedelser til at modtage Barnet ved dets Fødsel eller sørget for Børnetøi. Da Arrestantinden ?lig den 18. Marti d. A. havde været beskjæftiget med at lægge Tøy til Kogning begyndte hun om Aftenen mellem kl. 6 og 7, da hun var færdig med dette Arbejde, at føle Fødselssmerter og hun begav sig derpaa udenfor Gaarden i en Stakhave, hvor hun bag ved en Halmstak i staaende Stilling fødte et Drengebarn, som efter Arrestantindens Vedgaaelse var levende, idet det skreg. Hun svøbte det ? ind i et Tørklæde og bar det hen til en noget henløbende lille Bæk, hvori hun efter at have aftaget Tørklædet nedkastede Fostret, og begav sig derefter ind i sit Kammer, hvor hun lagde sig tilsengs, uden at aabenbare det passerede for Nogen. Den følgende Dag noget efter Middag kom Huusmand Ole Hansen, som arbeidede i Gaarden hvor Arrestantinden tjente, tilfældigt udenfor Porten og siden han opdagede Blod, forfulgte han Sporet deraf og fandt derved bag en Halmstak en saa stor Masse Blod, at hans Mistanke om en foregaaet Fødsel på Stedet derved blev vakt, og da han aabenbarede sin Mistanke for sin Huusbond, Gaardmand Jens Nielsen, gik denne ind i Stakhaven og ved at undersøge Stedet gik han ogsaa hen til den lille Bæk eller Rende som løber der forbi, og fandt han da deri at nyfødt Barn liggende i Bunden af Renden. Han tilkaldte da ? fornævnte Ole Hansen og Arrestantindens Fader Huusmand Jens Kjeldsen, som ligeledes arbeidede i Gaarden , og tog denne sidst-

De to sidste sider nævnte Fosteret op af Vandet, hvorpaa de begav dem ind med det i Kammeret til Arrestantinden, som strax vedkjendte sig Fosteret, som Et hun havde født paa den af hende angivne Mark. Ligesom det af Arrestantinden vedgaaet at Barnet var levende født, saa er det og af den optagne Obduktions Forretning oplyst at Barnet maa antages at have været levende, da det blev kastet i Vandet, idet der i dets Mave er forefunden Straa som udelukker enhver anden Forklaring end den at Barnet har nedsunket det tilligemed Bækkens Vand, og altsaa hverken været dødt eller stendødt? idet det kastedes i Vandet. Det er ogsaa af Sundhedskollegiet, hvis Betænkning over dette Spørgsmaal er indhentet, antaget at dette har været Tilfældet. Vel har nu Arrestanten stadigen paastaaet at det var hendes Hensigt at aflive sig selv forinden hun fødte, hvorfor hun ogsaa efter hendes Forklaring der vinder Tiltroe efter de af flere Deponenter om hendes Tungsindighed og Indeslutheds ?tur afgivne Vidnesbyrd, har da hun følte Fødselssmerterne, begivet sig ud af Huset i den Hensigt at berøve sig selv Livet ved at drukne sig; men at hun ikke kunne udføre dette, da Fødselssmerterne trængte hende så stærkt, at hun ikke kunne komme videre end til det Sted hvor hun fødte, men om endog denne hendes Beslutning kan have medført at hun ikke forinden Fødselen vedgik sit Svangerskab eller gjorde Forberedelser til Barnets Modtagelse, har hun dog ved senere ikke at aabenbare, hvad der var passeret, lagt Skjul paa Fødselen og Retten maa saaledes antage at hun maa blive at anse for Barnefødsel i Dølgsmaal, og da det desuden er konstateret at Barnet var levende født og har funden sin Død ved Henlæggelse i Vandet, maa hun tillige ansees for at have ombragt Barnet, idet hun har vedgaaet, at hun var ved ved sin fulde Bevidsthed, da hun lagde det i Bækken og at hun endog nærede Tvivl om at Barnet levede ligesom hun i hvert Tilfælde ved sin Adfærd har forhindret Anvendelsen af de Midler, som kunne have reddet Barnets Liv. Arrestantinden, der er 28 Aar gl og ikke findes tidligere at have været tiltalt eller straffet, og hvis foregaaende Vandel har været upaaklagelig vil saaledes efter det foranførte blive at ansee efter Lovens 6-6-7 og 8 at miste sin Hals og hendes Hoved at sætte på en Stage. Hun vil derhos have at udredde alle af Ret? ? flydende Omkostninger, og deriblandt i Sallair til den beskikkede Actor 5 Rdl og til Defensor 4 Rdl. Thi kjendes for Ret: Arrestantinden Ane Jensdatter af Bukkerup bør miste sin Hals og hendes Hoved sættes paa en Stage. Saa bør hun og udrede alle af Octionen? flydende Omkostninger, og deriblandt i Sallair til Actor Procurator Christensen 5 Rdl og til Defensor Procurator Arboe 4 Rd. At efterkomme under Adfærd efter Loven. Det til Bekræftelse under vore Hænder og Segl. Bang Holbek den 15 August 1856 J. Hansen Jens Jespersen ? Sørensen Christian Petersen