Svanninge Bakker 29.12.2019
Dagens vandring, Svanninge Bakker 29.12.2019
Hvis der er stadig er vedholdende sjæle som har energi til at høre på mine vandrehistorier, så kan jeg fortælle, at det i dag gik ud over Svanninge Bakker på sydfyn.
Lad mig sige med det samme, at jeg nu forstår fuldt ud hvorfor det hedder både Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge. Jeg får helt sikkert ondt i lårene i morgen ☺
Denne tur er uden sammenligning den smukkeste vandretur jeg har været på indtil nu. Det er helt sikkert ikke den sidste gang jeg har gået her.
Turen startede på parkeringspladsen ved hovedvej 43 mellem Odense og Faaborg, lige der hvor der cafeteriet Skovtrolden ligger, ca. 3 km før Faaborg.
Herfra valgte jeg den gule rute, og startede med at gå op - altså op - i skoven. I løbet af meget kort tid var jeg meget højt oppe, og havde en fantastisk udsigt over et område der mest af alt minder om en frodig dal i Tyrol. Fantastisk scenarie. Herfra gik turen videre gennem skoven. Utroligt mange kuperinger, som virkelig får pulsen op.
Turen gik hen over et meget stort område med fritgående kødkvæg der græsser - der var et par velvoksne (6-800 kg vil jeg gætte på) tyre imellem, så jeg var ikke liiige helt tryg ved det, men omvendt så var det jo en offentlig og afmærket vandre sti, så jeg gjorde det ☺. Og det var heller ikke farligt overhovedet - kvæget var 100% ligeglade med mig, og alle andre der måtte gå igennem - de har helt sikkert set det hundredevis af gange før, og koncentrerer sig om at græsse og have et dejligt ko-liv ☺ Videre op, op, op. Da jeg troede at nu var jeg da kommet så højt op at det var slut med kvæget, kom der en gående nedad - lige imod mig ☺.
Det viste sig at de faktisk havde et shelter med foder helt oppe på toppen af bakken, og de store dyr forcerede altså disse bakker både op og ned hele tiden. Men de var helt fredelige.
Videre igennem skoven, og stadig med rigtigt mange kuperinger, og så nåede jeg enden af den Gule rute.
Jeg opdagede, at jeg nu faktisk var tilbage på parkeringspladsen, så jeg lurede lige et øjeblik. Havde jeg fået nok, eller skulle der lidt mere til i dag?
Jeg havde ikke fået nok, så jeg tog hele den samme tur tilbage igen - og denne gang var det næsten som køerne og jeg kendte hinanden ☺
Nå - dette var meget om kvæg i Svanninge Bakker, men jeg kan hilse og fortælle, at der er så mange skønne scenarier der, at det er svært at beskrive. Hvis man har bare den mindste lyst til at gå i naturen, så kan dette varmt anbefales.
Og det er jo altså vintertid nu, så skoven tager sig ikke ud fra sin allermest charmerende side. Og alligevel var det overordentligt smukt. Jeg kan næsten ikke vente til det bliver forår. Det må være noget af det smukkeste at gå i disse omgivelser på det tidspunkt.