Dagens vandring, Æbelø 27.06.2020

Dagens vandring,

I dag kan jeg, uden at overdrive, sige at dagens tur har indeholdt noget af det hele ☺

Skønt sommervejr, vandring i havet, vandring på strand, vandring i pragtfuld natur, mange skønne naturoplevelser, 30 grader ved middagstid, en regnbyge af den type er bare giver 100% garanti for at man bliver gennemblødt – også udefra, og en ”næsten katastrofe” oplevelse.

Turen gik i dag til Æbelø, som er det nordligste man kommer på Fyn.

En dejlig tur på 19 km, inklusive det hele.

Starten gik kl. 09.00 hvor jeg satte den første fod i det Fynske Vadehav. Turen starter og slutter med godt 1.5 km vandring i vadehavet, fra Lindøhoved til Æbeløholm, som er en lille ø (en holm) der skal passeres på vejen til Æbelø, og jeg kan hilse og fortælle at det er tungt at gå 1,5 km i vand til knæene. Men turen startede fint, og jeg kom godt over til Æbeløholm, og videre derfra til Æbelø, via det som kaldes Brådet, som er en meget smal strand-tange der forbinder Æbeløholm og Æbelø. Turen fra det Fynske fastland gennem vandet, og over Æbeløholm, og videre ad Brådet til Æbelø, er på i alt ca. 4 km.
Vel ankommet på Æbelø begynder de storslåede naturoplevelser straks.

Den første jeg møder er et firben, som overhovedet ikke er bange, og som jeg troede faktisk var et dødt firben, men så begyndte den at gå lige så langsomt og roligt. En skøn oplevelse ☺

På Æbelø har et havørne-par, ynglet igennem flere år, og jeg var naturligvis meget obs på om jeg kunne få havørnen i linsen. Det lykkedes desværre ikke i dag.

Videre gik det gennem den skønne natur, hvor skov, strand, vand og dramatiske skrænter hele tiden veksler mellem hinanden.

Pludselige løb et dådyr over stien, og det var lidt som den faktisk gerne ville fotograferes, for den kom over stien 4 gange fra hver sin side, så jeg nåede at få kameraet frem denne gang ☺

Næste spændende seværdighed var Æbeløgård, som er øens oprindelige hovedgård, og som stadig vedligeholdes, men som er ubeboet, hvilket øen som helhed er i dag.

Tidligere har der boet op til 50 personer på øen, som også har haft sin egen skole, sin egen havn og i det hele taget har fungeret som et lille samfund.
Helt oppe på øens nordspids står stadig det gamle fyr, som også stadigt bliver vedligeholdt, men ikke anvendt. Videre ned ad øens vest-side ser man mange dramatiske skrænter, man kommer forbi resterne af den gamle havn, og man ser fænomener som væltede træer i skoven der gror videre selv om de er væltet, og man ser træer der er skredet ned af skrænterne som også gror videre på trods. Det er et fantastisk skue.

Når man så går rundt til øens øst-side, ser man ruinen af et af de huse der tidligere boede mennesker i. Det er faktisk en helt særlig fornemmelse, for huset er simpelt hen faldet sammen præcist der hvor det har stået, og man kan i ruinen se rester af murværk, tagkonstruktion, stråtag, og mange andre ting. Det er faktisk en helt utraditionel, men dejlig, måde at bevare historie på.

Videre ned ad øst siden passerer man mange vandhuller, og i et af dem så jeg flere grønne frøer. Jeg så også flere dramatiske skrænter der skrider ud mod havet, og jeg så et af de skovæble træer som har været med til at give navn til øen.

Igen ude på Brådet, og på vej tilbage til fastlandet, kom bygen. Det var en af dem med vanddråber af en størrelse og intensitet der sikrer at man bare bliver våd, våd, våd ☺

Nå, men det gik jo også – det var jo stadig varmt så lidt vand gjorde ingen skade her.

Så nåede jeg over Æbeløholm og ud til vadehavet igen, og skulle igennem den anden vej. Vandet stod lidt højere nu – i knæhøjde, så det var endnu tungere at gå i vandet nu end det var om morgenen.

Med ca. 18 km i benene og endnu mere vand der skal flyttes for hvert skridt bliver det lidt tungt, og det går lidt langsommere end det gjorde om morgenen. Men det gik fint.
Lige indtil ca. 150 m inden jeg nåede land. Jeg fik pludselig krampe nedenunder højre fod, og inde i venstre hånd. Samtidigt. Det er altså ikke sjovt at stå i vand til knæene, med 150 m til land, uden at kunne bevæge sig.

Det har sikkert set underholdende ud.

Jeg har sådan et billede af at jeg nok har lignet en vingeskudt stork, som jeg stod der i ca. 10 minutter uden at kunne noget som helst. Der var jeg godt nok lige ved at blive bekymret ☺

Men det gik, og jeg kom fint i land, og alt er fint.

Så fik jeg den oplevelse med – og læren er nok, at man ikke skal være for overmodig når man skal retur over vand efter at have gået temmelig langt inden da.

Men Æbelø er helt bestemt noget som alle der elsker natur og naturoplevelser bør unde sig selv. Det er stærkt anbefalelsesværdigt.

Klik på billedet for at se flere billeder