Dagens vandring,

Jeg burde nok kalde det ”tre dages vandring”, for dette handler om den meget dejlige tur vi netop har haft til Ærø i tre dage. Jeg valgt at lave en historie for hver af de tre dage – det tror jeg giver det bedste overblik.

Mandag den 07.09.2020.

Først en stor tak til selskabet. Turen var arrangeret af Aksel fra Ældre Sagens lokalafdeling i Hørning og gruppen (på i alt 35 glade vandre-sjæle) var naturligt derfra. Det er fantastisk som jeg bliver optaget i denne gruppe, selv om jeg ikke er ”født” ind i den. Derfor vil jeg meget gerne rette en kæmpe tak til alle deltagere for tre superdejlige dage, og for mange gode snakker med de fleste, både undervejs på turene, og på andre tidspunkter.

Vi mødtes på Rudkøbing færgehavn mandag kl. ca. 09.30, og havde en flot tur til Marstal i flot vejr og på en fyldt færge. Vel ankommet til Marstal satte vi kursen mod Søbygård, Vester Mølle og Vitsø. Undervejs gjorde vi et holdt på en rasteplads for at samme tropperne og for at nyde den meget imponerende udsigt langs kysten op imod Søby.

Vi startede med at bestige en lille del af Øhavsstien (som i øvrigt ender/begynder i Søby) op imod Vester Mølle som ligger højt i landskabet, og med en fantastisk udsigt over området med Vitsø og Søby Volde. Vester Mølle var oprindeligt en kornmølle som også drev handel med korn og foderstoffer. Møllen har været i brug helt frem til 1980, og den er bygget af møllerfamilien Nissen, som også byggede Søby Mølle der blev bygget for at aflaste Vester Mølle.

Herfra gik turen over voldanlægget Søby Volde som oprindeligt var et borganlæg, formentligt etableret af Kong Niels i 1100 årene. Borganlægget mistede sin betydning i 1300 årene og gik i forfald, men selve voldanlægget er stadig meget velbevaret, og voldens toppunkt er 36 meter over havets overflade. Voldanlægget er delt i tre dele, som består af en hovedbanke, af en dobbelt halsgrav, og en halvcirkelformet randvold nordligst i anlægget. I 1500 årene opførtes Søbygård som en hovedgård i området. Søbygård er løbende renoveret og vedligeholdt, og fungerer i dag som udstillingssted for varierende udstillinger.

Så var det blevet tid til frokost, som blev holdt under træerne på pladsen næsten lige overfor Søbygård. Her kom en af, tør jeg godt sige, Aksels meget populære vaner til sin ret. Aksel er en mester i at lave kryddersnaps, og han byder altid på en bjæsk i forbindelse med frokost på vores ture. Det er både hyggeligt, og dejligt med lidt ekstra brændstof – og så smager det brandgodt ☺

Efter frokost gik turen rundt om Vitsø. Her kunne vi nyde det flot sort-hvide Galloway kvæg der græsser ved søens kant. På vejen rundt om søen mødte vi Vitsø Mølle, som i øvrigt også er bygget af møllerfamilen Nissen. Vitsø Mølle var en pumpemølle som holdt Vitsø Nor tørt således at et langt større areal kunne anvendes til agerbrug. Pumpefunktionen blev drevet af en såkaldt Arkimedessnegl, som er en høj egetræssnegl der ved rotation driver vandet opad. Den oprindelige Arkimedessnegl lå faktisk uden for møllen, og det var muligt at komme ind i møllen og kigge. Møllen er delvis restaureret i 2008, og man håber at restaureringen kan genoptages da Vitsø Mølle er den sidste af sin slags i landet, og er fredet. Møllen skiller sig ud fra mange andre møller ved at være stråtækt hele vejen ned. Hvor mange andre møller står på et grundmuret fundament eller på en såkaldt stub, er denne type mølle bygget helt i træ, og stråtækt i hele sin højde.

Efter turen rundt om Vitsø fandt vi bilerne igen, og satte kursen mod Voderup Klint som er et område med en helt speciel geologi, og et helt specielt smukt udtryk. Klinten består af tre såkaldte terrasser. Terrassedannelsen skyldes udskridninger, der er forårsaget af klintens specielle opbygning af det blågrønne cryprinaler, som ses nederst i klinten ved stranden. Lerlaget er fyldt med snegle og muslingeskaller, som vidner om, at det er aflejret i et varmt hav for 115.000-130.000 år siden. Vand, der siver ned gennem jorden, bliver standset af lerlaget. Er der tilstrækkelig med vand bliver leret så fedtet, at laget virker som et glideplan for jordlagene ovenover. Et af de store skred i klinten skete i 1834. Det sidste skred skete i 1980'erne.

Klinten er 33 meter høj, og når man ankommer står man på toppen og har den smukkeste udsigt over landskabet og farvandet mellem Als og Ærø. Der er etableret trapper på terrasserne således at det er muligt at gå fra toppen og helt ned til stranden og se klinten nedefra. Det er både en imponerende tur, og et imponerende syn. Der er mange spændende ting man kan finde på stranden her, og en del af dem kommer fra klinten. Vi mødte f. eks et par drenge der samlede på forstenede blæksprutte-arme, og den ene have fundet fem. Flot ☺

Herfra i bilerne igen, efter en dejlig vandredag med i alt ca. 9 km i støvlerne, og til Hotel Ærø i Marstal og indkvartering, en dejlig middag, masser af god snak og hygge, og spil (jeg lærte at spille Rummikub – næsten ☺ ) om aftenen. En perfekt afslutning på en veltilrettelagt vandredag.

En skøn dag med masser af dejlige natur oplevelser, masser af god vandring, og i det bedst tænkelige selskab. Det er en af de dage man ikke glemmer.

Klik på billedet for at se flere billeder