Dagens vandring,

Jeg burde nok kalde det ”tre dages vandring”, for dette handler om den meget dejlige tur vi netop har haft til Ærø i tre dage. Jeg valgt at lave en historie for hver af de tre dage – det tror jeg giver det bedste overblik.

Tirsdag den 08.09.2020.

Dagen var afsat til vandring, primært ad Øhavsstien, fra Marstal til Ærøskøbing. Vejret fra morgenstunden så dunkelt ud og det småregnede, dog ikke mere end vi ikke tog vort regntøj i brug. Efter en kort vandring var vi nødt til at gøre et stop, og få fundet regnslagene frem. Det skulle vise sig at blive en ”på med regnslag, af med regnslag” dag. Men det endte med at blive det flotteste solskinsvejr i løbet af dagen.

Vi passerede tæt forbi Ommel, og her mødte vi en af øens mange små grønne frøer, som på et billede ses sidde i Aksels hånd og titte ud ☺ Forbi Ommel kirke og ned mod Øhavsstien gik turen. Her passerede vi dæmningen ved Gråsten Nor. Der er den interessante historie at fortælle om det, at indtil 1856 var Ærø delt i to dele, og den eneste forbindelse mellem Marstal og Ærøskøbing var et vadested ved Drejet, som ligger i den sydlige ende af Gråsten Nor ud mod Marstal Bugt. I 1856 blev dæmningen ved den nordlige ende af Gråsten Nor bygget, og først herefter fik Marstal faste vejforbindelser med resten af øen.

En anden interessant ting er, at området har en meget rig fauna af mange urter der er velegnet til bl.a. kryddersnaps, f. eks strandmalurt, som Aksel ses studere på et af billederne ☺

Vi kom forbi Kragnæs Havn, hvor vi holdt en lille kaffepause. Kragnæs Havn og Ommel Havn ligger på hver sin side af Kleven, som er en meget lavvandet bugt. I Kleven er er der etableret syv stenkar på hver sin side af en gravet sejlrende. Disse stenkar var oprindelig lavet for at bryde isen om vinteren så skibene ikke blev ødelagt når de sejlede ind til havnene. Det er interessant at se, at disse stenkar også fungerer som yngleplads for områdets mangfoldige bestand af jordynglende fugle.

Lidt længere fremme ad stien, mødte vi et lille hus som formentligt bliver benyttet af lokale fiskere. Her var der et par bænke og borde og nogle havestole. Samtidigt var det blevet frokosttid. Så vi gjorde holdt her, og lånte faciliteterne i en halv times tid. Men vi ryddede pænt op efter os – tak for lån til de lokale fiskere ☺
Igen kom Aksels spidskompetence udi spændende bjæsk til sin fulde ret. Dejligt og forfriskende.

Imens vi sad der, og solen skinnede kom der en mægtig sort bygesky ned fra nord, og vi var sikre på at det ville ramme os lige i hovedet med en kraftig regnbyge. Så regnslag på igen – men nej. Bygen valgte at dreje ud over vandet, og lige efter klarede det helt op, og resten af dagen foregik i strålende sol og dejligt vejr.
Det var et skønt sted vi sad – en pragtfuld udsigt langs kysten ind imod Ærøskøbing, og så har de lokale også lige villet kende afstanden til de mest nødvendige steder, f. eks. Marstal, Ærøskøbing, Rom og Vladivostok ☺

Videre gik det langs med kysten, og nu kunne vi jo rigtigt nyde det mangfoldige fugleliv i det lave vand. Her var svaner med store ællinger, og her var en flot fiskehejre der provianterede i søbunden.

Langs Øhavsstien er der flere steder etableret shelters hvor man kan overnatte og lave mad på bål. Hyggeligt.

Så ankom vi til Ærøskøbing, og fandt straks havnen, hvor vi skulle mødes med en guide som skulle fortælle os lidt om hvordan det er at leve på Ærø, og give os en guidet tur i byen.

Det gjorde han, og det gjorde han rigtigt godt. Han startede med at fortælle historien om Ærø flaget. Der er to af dem. Et tre-stribet og et ni-stribet. Problemet er, at det tre-stribede faktisk er Litauens nationalflag, og derfor forsøger man at gå over til det ni-stribede i stedet for. Men ting tager tid på Ærø – så det ni-stribede er ikke nået helt til Marstal endnu ☺ her bruger man fortsat primært det tre-stribede Ærø flag.

Vores guide fortalte mange gode historier. F. eks at det med afstande på Ærø, måske nok var lidt anderledes end mange andre steder. Skal man fra Ærøskøbing til Marstal – en tur på 15 km ad vejene – så rejser man til Marstal ☺

Han fortalte også at alle gader i Ærøskøbing – der er 18 af dem – har et sving i enden. Årsag: Så kunne man ikke skyde hele vejen igennem gaden. Han fortalte om byens mange museer, og om højskolen som nu er lukket, og om byens mange steder hvor man kan overnatte. Han fortalte også om de udfordringer Ærøskøbing har med at fastholde et forretningsliv i byen – det er ikke anderledes her end i de fleste provinsbyer, men det er måske lidt mere alvorligt her, fordi der jo på Ærø ikke er helt det samme udvalg af alternative muligheder som der er andre steder.

Han tog os på en smuk tur rundt i byen, og jeg kan fortælle at betegnelsen ”Eventyrby” er helt og aldeles på sin plads. Det er en meget smuk by, med mange huse fra 1600 og 1700 årene som er utroligt flotte, originale og velholdte. Han fortalte, at hvis man f. eks. vil have skiftet et vindue i sit gamle hus så SKAL det være originalt efter udskiftningen. Eksempelvis hvis noget af materialet fra det gamle vindue kan bruges igen, så er man forpligtet til at gøre det.

Vi kom rundt omkring Store Torv hvor både det gamle rådhus og den gamle retsbygning stadig står. Guiden fortalte, at de kommunale opgaver tidligere kunne håndteres af 5 medarbejdere – nu er der 45 ☺ Det med kriminalitet på Ærø havde man aldrig været plaget meget af – der var typisk ikke mere end det kunne klares på en tirsdag formiddag, fortalte han ☺

Videre igennem gaderne gik turen, og vi fik bl.a. at vide at grunden til at der er gade der hedder ”Sluttergyden” er, at her boede bøddelen. Det giver jo mening ☺ Rigtigt mange smukke huse som nærmest ligner dukkehuse.

VI sluttede af ved Ærøskøbing kirke, som er den tredje kirke på dette sted. Den er bygget 1756-1758, men en del af inventaret er fra tidligere kirker. Man mener at granitdøbefonten er fra ca 1250 og prædikestolen er fra 1634 skænket af hertug Phillip af Lykkesborg der arvede Ærøskøbing i 1633.

Herefter kaffe og kage i Købmandsgården på Store Torv, og efterfølgende lidt vandring i Ærøskøbings gader på egen hånd.

Her blev jeg opmærksom på at der på Store Torv faktisk er opstillet 4 sten der repræsenterer genforeningen i 1920. Man glemmer ofte at Ærø faktisk var en del af Schleswig før 1864, og at øen efter krigen blev Ærø indlemmet i det danske Kongerige.

Ærø var derfor de første til at rejse et genforeningsminde i forbindelse med genforeningen i 1920. Mindet kan ses på Store Torv i Ærøskøbing, og består at et lindetræ kranset af 4 sten, hvoraf de to indeholder årstallene hhv. 1864 og 1919. De to andre sten indeholder udhuggede inskriptioner der lyder således på den nordre sten:
I AARET 1919
I FREDENS ÅR
VED INDGANGEN TIL EN NY TID
PLANTEDE BYENS BORGERE DETTE TRÆ

Og således på stenen der vender mod syd:
TIL MINDE OM
AT VORE BRØDRE
SØNDEN AA EFTER
55 AARS ADSKILLEL-
SE ATTER GENFORENE-
DES MED DANMARK

Mindesmærket blev dog først afsløret den 14 marts 1920, dagen for afstemningen i zone II, hvor man var sikker på hvad vej det ville gå med genforeningen.

En pragtfuld tur på i alt præcis 14 km.

Herefter tilbage til Marstal, de fleste med bussen, som jo er gratis på Ærø. Jeg var så heldig at et par venlige sjæle tilbød mig at tage mig med i bilen tilbage. Tak til Connie og Jørgen ☺

Igen en god middag med masser af god snak og godt samvær. Efterfølgende aftenhygge omkring spil, snak og reflekteren over dagen.

Endnu en perfekt dag, i et perfekt selskab. Det kan varmt anbefales ☺

Klik på billedet for at se flere billeder