Dagens vandring, Den gamle grænse 1, 21.05.2020

Dagens vandring,

I dag gik turen til den gamle dansk-tyske grænse. Altså grænsen fra 1864 og frem til 1920.

Jeg kørte hjemme fra Odense kl. 08.00 og jeg var hjemme i Odense kl. 20.00, så det var, inkl. transport, en fuld 12 timers vandring vi var ude på i dag.

Turen gik fra Vester Vedsted helt ude ved diget til Vadehavet, og til Gram, og den var beregnet til at være ca. 18,5 km lang.

Sådan gik det ikke ☺

For vi, Peter Tagesen og jeg, troede at ruten var så færdiglavet at man kunne navigere på turen. Men sandheden er, at denne gamle grænserute slet ikke er færdiglavet, og at man som vandrer på ruten, rigtigt mange steder skal vurdere selv hvilken vej der er den rigtige.
Det var vi så ca. 10 km for dårlige til ☺
For vores tur endte med at blive på 28,2 km i alt.

Men, når man der bort fra de ømme tæer og ben, så var det en pragtfuld tur, med masser af dejlige oplevelser. Her er er nogle af dem ☺

For det første, så var vejret absolut udsædvanligt for det vestlige Jylland. Der var ingen vind, altså som i så lidt vind at alle vindmøller på vores vej stod bomstille. Derudover var det fuld sol og 20 graders varme, så vi var i sandhed ude på en sommertur i Sydvestjylland – og helt uden blæst fra vest, som eller er normalen her ☺ Det gav i sig selv en fantastisk oplevelse.

Med det sagt, så startede vi vores tur det rigtige sted. Helt ude ved diget i Vester Vedsted, og det allerførste vi så, efter vi havde været en tur oppe på diget og set bl.a. Mandø-bussen køre gennem vadehavet til Mandø, var den første af tre skulpturer på vejen som indikerer lidt om gendarmernes liv her på den tid. Disse skulpturer, som også kan ses på nogle billederne, er et symbol på at det var forbudt for gendarmerne som skulle bevogte grænsen at have læskure – så kunne de jo ikke de hvad er foregik på grænsen … Derfor var de nødt til, sammen med den lokale befolkning, at lave noget som i det mindste kunne give en smule læ for det barske vejr, og det blev så lavet af nogle brædder der lod til at være tilfældigt stillet op på højkant – måske som til et bål – men som så kunne en smule ly til gendarmerne. Der er lavet nogle ganske få af disse symboler langs ruten, og vi så to af dem. Som sagt et på startren af ruten, og derudover et på ca. halvvejen af ruten.

Mens vi stod og betragtede startpunktet, kom er den ung pige forbi ridende på en hest. Vi spurgte hende om hun var lokalkendt, og om hun vidste noget om stien langs den gamle grænse. Det gjorde hun – hun fortalte at hendes bedstefar faktisk havde været med til at anlægge den, og hun guidede os på den rigtige vej til en start.

Så gik turen ellers gennem et meget varieret landskab. Vi var igennem en del markvandring på meget sandede jorder, vi var igennem frodige lunde og skove, og vi var igennem store hedeområder.

Overalt på vores tur, bemærkede vi de nye ”gamle” grænsepæle, som er 2,5 meter høje hvide betonpæle som er sat der hvor de oprindelige grænsesten stod. Problemet med disse pæle er, lige nu, at de bare er der. De fortæller ingenting, og de indikerer ikke hvilken grænsesten de repræsenterer, eller hvilken vej man skal gå til den næste pæl – dette er selvfølgelig også en konsekvens af, at denne rute slet ikke er færdigudviklet endnu. Jeg er sikker på, at når denne grænserute en gang er færdig, så vil det være en utroligt spændende og lærerig vandringsrute at gå på.

Men på trods af en ikke færdigudviklet rute, og på trods af at vi gik ca. 10 km end nødvendigt i dag, så var det en utroligt dejlig tur, og i dejligt selskab.

Jeg glæder mig allerede til næste etape ☺

Klik på billedet for at se flere billeder