Dagens vandring, Den gamle grænse 5 13.09.2020

Dagens vandring,

Så kom vi i mål ☺

I dag var sidste etape på vores ”besejring” af den gamle 1864 grænse.

Vi har gået fra Vadehavet ved Vester Vedsted, til Lillebælt og Kongeåens udløb ved Noret i Hejlsminde. En strækning på i alt 115,2 km. Svarende til næste 3 marathon’er ☺ .
Det er da meget pænt ☺

Et kort resume er:
1. etape fra Vester Vedsted til Gels Bro: 28,2 km
2. etape fra Gels Bro til Tobøl: 20,5 km
3. etape fra Tobøl til Skodborg (Konge Å ruten): 21,5 km
4. etape fra Skodborg (Kragsmølle) til Stepping: 22 km
5. etape fra Stepping til Hejlsminde 23 km.

Vi startede den 26. maj og vi sluttede den 13. september, så vi har gennemført vores oprindelige plan som gik ud på at vi ville gå den gamle 1864 grænse hen over sommeren 2020.

Dagens tur startede, som nævnt, i Stepping, og her var noget af det første vi mødte var en lille mindelund som Kong Christian X har besøgt i 1934.

Videre gik turen gennem det smukke landskab med nedlagte grusgrave som er blevet til søer med masser af liv, og åer og bække som gennemskærer landskabet. Det er smukt.
Vi mødte også en gammel Scania Vabis bus, som sikkert var en legeplads for både børn og voksne ☺

Og så fik vi et vores varmeste ønsker opfyldt undervejs. Vi mødte en bænk ☺ Dem har der ikke været for mange af, og det var skønt at møde sådan en netop som vi havde gået godt 6 km – det passede lige med den første pause.

Jeg har jo noget med hjorte ☺ Vil gerne se hjorte der springer ud af hegnene, men dem var der ingen af i dag, men til gengæld kom vi forbi en hjortefarm, og så må man jo tage det næstbedste ☺

Nu var vi fremme ved det gamle toldsted på den daværende (og nuværende) nord/syd gående hovedvej. Det var lige her det hele skete i 1920.

Lidt længere fremme ad hovedvejen finder vi Kongestenen, som er det præcise sted for Kong Christian X red over på den hvide hest den 10. juli 1920. Her står en række ( 5 stk) af de gamle grænsesten. Det var stort.

Få meter længere fremme er selve grænsen hvor den lå i 1920, og her har vi foreviget Peter med grænsesten på blusen, stående lige ovenpå den oprindelige 1864 grænse. Det er også stort ☺

Lidt længere fremme ligger Den gamle Grænsekro, og lige overfor ligger genforeningsmuseet.
Efter et kort besøg på museet, hvor Peter købte fine stickers med Chr. X til hest, til os begge, fortsatte vi ad Grænsestien. Men først skulle den sidste nivelleringssten lige fotograferes (de to andre findes i de andre ture).

Vi kom op til Høkelbjerg, hvor Den gamle Grænsekro oprindeligt har ligget på Kongevejen – og det skal tages helt bogstaveligt. Det var KUN Kongen der måtte færdes på denne vej. Da den gamle kro brændte ned besluttede man at flytte den til dens nuværende beliggenhed, hvilket nok var meget fornuftigt, fordi mange flere kunne besøge kroen.

På vejen op imod Hejlsminde mødte vi et spændende hus. Det er dateret 1909, og det er malet i rød-hvide farver. Det er er tydeligt at vi her er i Danmark, men meget tæt på den gamle grænse, og at huset sender kraftige signaler om hvor man hører til her ☺

Kort tid efter kunne vi skimte Noret i det fjerne. Vi nærmede og Hejls, og passerede kort efter Hejls Kirke. Kirken er hovedsagelig bygget i romansk stil. Kor og kirkeskib stod færdigt i 1100-tallet medens tårnet er fra 1300-tallet og den øvrige del af kirkebygningen blev færdiggjort fra ca. 1780 til 1950´erne.

Kort tid derefter blev Peter mystisk. Han ville lige pludselig gå en anden vej, end den vi egentligt skulle gå. Men det skulle vi sagde han – og jeg er jo en artig dreng, så jeg fulgte bare med ☺

Det viste sig, at Peter havde en overraskelse i ærmet ☺ Han har faktisk en tidligere gymnasie kammerat, Marianne, der bor I Hejls med sin mand og deres Border Collie. Og Peter havde lavet en aftale med Marianne, om at vi kom forbi og fik en kop kaffe. Det anede jeg intet om, så det var en super dejlig overraskelse han kom med der. Efter ca. 20 km trænger man til en kop kaffe.

Og det skal jeg da lige love for at vi fik. Med hjemmebagte boller og masser af tilbehør til, samt rigtigt godt selskab af Marianne og hendes mand. Som i øvrigt kunne fortælle en spændende historie om deres hus i Hejlsminde, som hedder ”Minde Bo” – hvilket skulle vise sig at give rigtig god mening.

En familie der boede på egnen havde en søn der kom i amerikansk militærtjeneste i WW2, og blev dræbt. Familien fil en erstatning fra den amerikanske regering, og for den erstatning byggede de huset, som altså Marianne og hendes mand bor i i dag.

Et rigtigt hyggeligt besøg med en rigtig god snak. Der er jo det gode ved lokale mennesker, at de ofte kan fortælle gode lokale historier, og det kunne Marianne og hendes mand også. De fortalte at Hejlsminde (som er den by der ligger ved vandet, hvor Hejls ligger et stykke oppe ad Noret) tidligere havde været en driftig handels og industriby. Så meget at der var anlagt en jernbane fra Hejls til Hejlsminde. Den findes ikke længere, men stien langs sporet findes, og det spor ledte de os ned til så vi kunne få de sidste godbidder med på vores tur.

Og det fik vi. Her så vi Ålestangerhytterne, og vi så den gamle remise (som i dag er et luksus beboelseshus). Og så fik vi et godt indtryk af den humor der findes på netop denne egn ☺

Så var vi fremme ved Lillebælt ☺ Og vores projekt er fuldført. Næsten… Vi havde lovet hinanden, at vi ville slutte turen af med en hot-dog. Og det lykkedes også i dag. Så bliver det ikke meget bedre ☺

Fantastisk tur i dag på 23 km, i det bedst tænkelige selskab, og fantastisk tur i det hele taget på 115 km i samme selskab.

Vi har allerede planlagt næste sommers grænsetur. Det kommer det der meget mere om til den tid.

Klik på billedet for at se flere billeder