Give Plantage 08.12.2020

Dagens vandring,

I dag gik turen, sammen med Poul, til Give Plantage.

Skoven her er måske ikke den mest spændende skov man kan gå i, men alligevel er der mange motiver at fange, og samtidigt har stedet en ikke helt uinteressant historie, som jeg lige vil fortælle lidt om først.

I løbet af 1800-tallet blev store hedearealer tilplantet for at udnytte den ufrugtbare natur til træproduktion, for at skabe beskæftigelse og for at skabe læ og bedre klima. De ældste hedeplantager blev anlagt af staten, men efter at Hedeselskabet kom til i 1866, blev der mulighed for statsstøtte til anlæg af private plantager. På Give-egnen var initiativrige folk tidligt ude og Give Plantage blev d. 28. maj 1867 den anden af de mange aktieplantager, som blev etableret ved hjælp af lokale kræfter og Hedeselskabets forstlige rådgivere.

I 1981 og de efterfølgende år blev Give Plantage flere gange ramt af stormfald. De sidste bevoksninger med rødgran fra den oprindelige tilplantning væltede i den forbindelse eller gik i opløsning efterfølgende. Arealerne blev genplantet med rødgran, i alt ca. 35 ha.

Tilplantningen på den jyske hede skete ikke for at fremme naturen, men med plantagerne er der blevet langt bedre forhold for dyre- og plantelivet – og selvom Give Plantage drives som en privat virksomhed, hvor økonomi i driften er afgørende, så fremmes naturen stadigt. Når der fx plantes løvtræsbryn og andre nåletræarter end rødgran, bl.a. for at mindske risikoen for stormfald, så øges samtidig variationen ved at tilplante i mindre bevoksninger og med forskellige træarter og større spredning i aldersfordelingen. Det gavner både skovens stabilitet og skovens dyre- og planteliv.

Naturhensynet har med tiden også fået mere plads, så i dag lægger man stor vægt på at beskytte og bevare småbiotoper som fugtige områder, vandhuller, vandløb, egekrat, lyngområder m.m.

Det var altså i denne natur dagens vandring foregik. En skøn tur på godt 6 km, og i det bedst tænkelige selskab ☺
Tro endelig ikke at Poul er vred (på det første billede). Det er han overhovedet ikke, men han ser altid bestemt ud på billeder – tror vi måske skal arbejde lidt med ham i den retning ☺

En af de aller skønneste farver i skoven er den fantastisk grønne farve som frisk mos har. Og her i skoven var der overordentlige mængder af netop frisk mos.

Og som det sikkert er de fleste læsere af disse sider bekendt, så elsker jeg efterårets farver, og de kunne stadig findes i skoven i dag. Det var smukt.

Jeg holder også meget af den vekselvirkning der ofte kan ses i skoven på denne årstid, mellem efterårets farver og helt friskt grønt løv. Det er livsbekræftende, og det bliver jeg glad i låget af at se på ☺

Og så er det jo lærerigt for sådan en foto-amatør som mig, at være på tur med en professionel fotograf, som i øvrigt altid har hele udstyret med. Stor respekt for hans evne til at slæbe på det hele ☺ ☺

Der er mange smukke motiver at finde i skoven, og også nogle som virkeligt taler til fantasien. Til min i det mindste ☺
Et af billederne kan jeg få til at ligne et træ som har taget en orange nederdel på. Stammen på træet er stort set nøgen, men nederst breder der sig et væld af orange bøgeblade – ligesom for at skjule det som fremmede helst ikke skal se …. ☺

Ældre Sagen i Give har placeret et hvilested midt i skoven. Hyggeligt, og godt fundet på ☺

Vi skal ikke glemme at vi er i hede-land her. Og lyngen dominerer også stadigt visse steder. Hvad der var helt specielt i dag var, at mange af lyngene faktisk står i knop – og det er jo ikke lige årstiden for det. De har lige blomstret her i det sene efterår, så den næste blomstring skulle først komme om et års tid. Mon vi er ved at få en klimaændring her til lands ……

En mindesten midt i skoven fortæller at mange har lagt mange kræfter og megen flid i at skabe frodig skov ud af hedelandskabet.

Skoven er også spækket med gravhøje – men der er tilsyneladende ingen tilgængelige informationer om dem. Men det vidner jo bare om, at området har været beboet af mennesker i mange, mange år.

Et sjovt billede er stien der er kantet af høje fyrretræer i snorlige rækker, og som nærmest ender i det bare ingenting.

Endnu en livgivende bekræftelse på naturens forunderlighed får man når man, i det kuperede terræn, ser helt bare og afløvede lærketræer med den karakteristiske nærmest orange farve på grene og stammer, kombineret med fine grantræer, et par bøgetræer det stadigt står med deres røde blade på, og en helt frisk grøn sti igennem det hele. Det er sådanne syn det er værd at samle på.

Til slut et billede af Jæger Hytten. Området er i privat eje, og er rigt på dyreliv, så ofte er det udlagt til private jagter, og så må man jo have en jægerhytte. Hyggeligt, og også smukt.

En dejlig tur – ikke i det bedste vejr – men i det bedste selskab, både menneskeligt og naturmæssigt.

Klik på billedet for at se flere billeder