My Image

Gyldensten Strand 18.09.2020


Dagens vandring, Gyldensten Strand 18.09.2020

Dagens vandring,

I dag var det et strålende, og meget klart, vejr. Det indbød til en god tur hvor man kan se langt og få meget med.

Turen gik derfor i dag til Gyldensten Stand på Nordfyn.

Det er et pragfuldt – tidligere - fjordområde, som igennem tiden har været forsøgt tørlagt og udlagt til dyrkning, men som nu er gendannet i sin naturlige form som lavvandet fjordområde med vandflader omgivet af smalle strandenge og rørskove.

Og en dag som i dag, er det bare smukt. Det første man ser når man går op på diget, er en pragtfuld strandeng. I det smukke klare vejr og høje solskin i dag, var det et meget smukt syn.

Jeg tog i dag turen ud til pumpehuset først, og på vejen herud lettede en stor flok strandskader fra engen ud mod Lillebælt og fløj over mod de lavvandende områder. Det var meget flot.

På hele vejen derud var der fri udsigt til de lavvandende områder, og det meget rige fugleliv der er her. Fantastisk skue i det solglitrende vand.

Pumpehuset er den station der tidligere har pumpet vandet ud af området og ud i Lillebælt. I dag er Pumpehuset et udsigtstårn, og her er en pragtfuld udsigt. Her kan man for alvor se det meget rige fugleliv der er her.

Herfra er der også, på en dag som i dag, et kig helt til Juelsminde.

Videre gik turen mod Langø Mølle, og forbi det meget flotte informationscenter er er etableret i forbindelse med området.

Så fulgte en smuk tur gennem skoven ud mod møllen, og hvor der hele tiden var udsigt til strandengene på den anden side.

På vejen krydses Kragelund Møllebæk tæt på udløbet i Lillebælt.

Og lige her er der et helt frit kig til Æbelø med både Dræet og Brådet. Fantastisk flot en dag som i dag. Der er også frit kig til Lindø, som er en halvø der ligger nord for området.

Langø Mølle er en gammel pumpemølle fra 1871, der i dag er renoveret og bliver anvendt som udsigtstårn. Der anvendtes i denne mølle også en archimedes snegl, som jeg tidligere har skrevet om i forbindelse med Vitsø Mølle på Ærø.

Herfra gik turen tilbage igennem den smukke natur og den smukke dag.

En tur som denne kan næsten kun afsluttes med et stop ved Gyldensten Gods.

En meget smuk tur på knap 7 km, på en meget smuk dag i et meget smukt vejr.

Det er ikke sidste gang jeg kommer her ☺



Klik på billedet for at se flere billeder