Dagens vandring, Hesbjerg Slot 02.06.2020

Dagens vandring,

I dag var en perfekt dag til at få vasket og ordnet de hvide tagrender, og den ditto 3 x 5 meter havemarkise.

Det gik jeg så i gang med i formiddags, og det gik rigtigt fint. Men hver gang jeg kom forbi mit bryggers, så stod vandreskoene der og jamrede: ”Hvad så med os? Kommer vi så slet ikke ud i dag? Øv, øv, øv.”

Nå ja ja da, så en lille tur, når jeg er færdig med tagrender mv., men det bliver også kun en lille tur 😀

Og det blev kun en lille tur, men alligevel en tur med mange oplevelser.
For ikke så længe siden var jeg i Hesbjerg skoven, der ligger meget tæt på hvor jeg bor, og i den forbindelse lovede jeg at tage omkring Hesbjerg slot som også ligger i skoven, næste gang jeg kom derud.

Så turen gik i dag til Hesbjerg slot i Hesbjerg skov.
Jeg tog en lille rundstrækning på bare små 3 km, som startede ganske tæt på slottet, og førte mig igennem skoven og rundt til selve slottet og det som fandtes i slottets nærhed.

Først lidt historie om Hesbjerg. Oprindeligt var det ikke et slot, men det stammer fra to hovedgårde, Lille Hesbjerg og Store Hesbjerg, som blev lagt sammen i begyndelsen af 1800 tallet, hvor Roulund slægten opkøbte de to gårde. Roulund slægten drev gården indtil 1865, hvor den blev solgt til den Odenseanske boghandler, rigmand og byrådsmedlem Hans Christian Andreas Milo og hans hustru Anna.
Familien Milo opførte avlsbygninger, på resterne af hvilke deres monogrammer stadigt kan ses, og det var også dem der forvandlede gårdens hovedbygning til en bygning bl.a. med kobbertækket tårn, som var et slot værdigt.

Turen rundt gennem skoven var som vanligt dejlig, og jeg nød naturen. Jeg så ikke andre levende dyr end en masse insekter, og så lå der lige pludselig en død rotte lige midt på stien – tror katten har været på spil her 😀

Når man nærmer sig slottet fra skovsiden, går man igennem et område som mest af alt minder om en hjemløse-by. Det er skure af blik, og hurtigt opslåede træ-huse dækket med presseninger.

Helt henne ved slottet kunne jeg konstatere, at der ikke var adgang til området omkring slottet og til selve slottet. Men det der med ingen adgang, kan man jo ikke bruge til så meget når man gerne vil opleve noget. Så jeg gik ind på området, for at tage nogle billeder af slottet som det ser ud nu. Og her bag ved slottet, var der flere telte og andre intermistiske opholdssteder.

Mens jeg gik rundt og kiggede på det, var der lige pludselig en meget bøs stemme bagved mig der sagde: ”Hvad laver du her? ” Jeg blev dybt forskrækket, og da jeg vendte mig om stod der en kæmpe af en mand med et stort skæg og så meget vred ud. Jeg sagde, at jeg bare var ude for at se hvordan slottet så ud – og han svarede bøst at der ikke var adgang, og så gik han.

Normalt er jeg ikke bange for at gå alene, men dette her var altså lidt for spooky, så jeg skyndte mig tilbage til min bil, og kom afsted igen 😀

Jeg har, sammen med alle de andre billeder fra i dag, lagt et mere historisk billede ind der viser hvordan slottet så ud i sine velmagtsdage, og når man så ser det i dag bliver man ked af det. Det er i den grad forfaldent, og hele bygningen er afspærret, og der er ingen adgang til området omkring slottet, og slet ikke til selve slottet, der tilsyneladende er ved at falde helt sammen. Det er sørgeligt at se. Man må håbe at nogen som har midlerne til det vil gøre noget ved det.

Klik på billedet for at se flere billeder