Lillebæltstien rekognoc. 23.11.2020
MIddelfart LIllebæltstien 23.11.2020
Dagens vandring,
Temaet i dag, 23.11.2020, var Lillebælt fra Middelfartsiden i efterårsklædning.
Turen startede i dag i Middelfart ved Cafe Razz som ligger på kajen helt ned til Lillebælt. Herfra er der et fantastisk flot kig til begge Lillebæltsbroer. Den gamle til venstre og den nye til højre.
Det er et imponerende syn.
Ikke mindst den gamle bro, som der blev taget første spadestik til i 1925 (tænk på det er meget tæt på 100 år siden) og som blev indviet i 1935, og som har fungeret som både vej- og jernbanebro lige siden, og som, stadig gør det.
På østsiden af den nye Lillebæltsbro ligger der huse og bebyggelser helt ned til strandkanten, det er et meget smukt område – og dem er der mange flere af i dette område, hvilket jeg tænker at fortælle meget mere om i en kommende historie ☺
Herfra gik turen ad Lillebæltstien som er fantastisk ved at den går hele vejen rundt om Hindsgavl, og hele vejen helt tæt på vandet til den ene side, og med den tætte og rolige skov på den anden side. Det er meget smukt at gå her, og der er så mange fantastiske scenarier at det næsten ikke kan beskrives.
Eksempler er selvfølgelig broerne, det er stejle stier og skrænter, det er udsigter over Lillebælt over mod Fredericia siden, og så kan man være heldig at fange en flot fyr på engen ved Hindsgavl med et stort om imponerende gevir 🦌
Og så er der det utroligt smukke farvespil der er i skovbunden lige præcis på denne her årstid midt i november måned – det kan man næsten ikke blive træt af at se på ☺
Et sidste specielt scenarie fra dagens tur er, at på et tidspunkt har man på stien næsten frit udsyn til begge broer på én gang. Dem gamle bro forrest og den nye bro i baggrunden. Det er et meget smukt scenarie.
En dejlig frisk og oplevelsesrig tur på ca 6,6 km, i det skønneste vejr. Det kan varmt anbefales ☺