My Image

Skrillinge Strand 13.12.2020


Skrillinge Strand 13.12.2020

Dagens vandring,

(Søn)dagens vandring,
I søndags tog jeg en lille frisk tur på 6,5 km, startende fra Skrillinge Strand der ligger i den sydlige udkant af Middelfart.

Fra Skrillinge Strand gik turen ned forbi Middelfart Marina, hvor jeg på vejen fil et kig til den nye Lillebæltsbro set fra en lidt anden vinkel end man plejer at se den.

Lige foran Marinaen er der en dejlig badestrand – dog uden badegæster i dag
😄 , og videre igennem Marinaen støder man på en række af karkteristisk små røde (dog var et enkelt af dem grønt ☺ ) fisker huse der er opført på kajen.

Herfra gik turen ned langs med Fænøsund, forbi det gamle psykiatrisk hospital som jo har Fænø lige ret overfor i Lillebælt.

Lidt fakta om Fænø.

Fænø er en ø på cirka 400 hektar, og er Danmarks største privatejede ø.
Øen er for en stor del skovbevokset, og den er hjemsted for Fænøgård, hvis hovedbygning er en af få nybyggede herregårde i Danmark. Fænøgård er opført i 2003-2004 og er herregårdshotel.

Mellem Fænø og Middelfart ligger det op til 55 m dybe Fænøsund, og mod vest ud for den nordlige del af øen ligger den lille ø Fænø Kalv på 4,3 hektar. Den del af Lillebælt, der ligger mellem Fænø og Jylland, hedder Snævringen.

Hindsgavldolken, som er en flintedolk fra 1900-1700 f.Kr., blev fundet på øen omkring 1867. Dengang hørte Fænø under Hindsgavl på Fyn.
Hindsgavldolken var det ene af to motiver på de danske 100-kronesedler, der kom i omløb i 2010. Dolken kan ses på Nationalmuseet i København.

Videre på turen passerede jeg en mindesten for Marsvin Jægerne og deres laug. Det var på dette sted det i mange år blev landet marsvin.
Marsvinene blev udnyttet flittigt – skelettet blev brugt til medicin, tran til lampebrændsel og kødet til madproduktion.

I Lillebælt blev der i flere århundreder drevet organiseret jagt på marsvinet. Det vides ikke præcist hvor lang tid, men historien spores tilbage til 1500-tallet. Sporet er en regnskabsbog hvor der er anført en levering af marsvineflæsk fra Middelfart. I 1520 vides det, at Hindsgavl Slots lensmand har leveret marsvin til kongen.

I Lillebælt jagede man i århundreder verdens mindste hval – marsvinet. Det var marsvinjægernes laug på 30 mand, der stod for den omfattende jagt. Siden 1959 har byen haft et laug, der værner om den enestående historie.

Herfra gik turen forbi Hotel Fænøsund der ligger lige ned til Sundet, og herfra op i skoven der omgiver Hindsgavl Slot. Skoven er nu i sin vinterdragt, men der er faktisk stadig spændende efterårsfarver at få øje på hvis man kigger lidt efter det
😳

Turen igennem skoven førte mig over hovedvejen og jernbanen, og videre langs med stadion og gennem skoven på den anden side til jeg nåede den side af Lillebælt på den anden side, der hvor der er frit kig til Fredericia og Lillebæltsbroen.

En dejlig tur, og selv om vejret ikke var det bedste, alligevel en tur fuld af oplevelser og dejlige stunder. Prøv det
😄😄



Klik på billedet for at se flere billeder