Slåen Sø 11.06.2020
Dagens vandring, Slåen Sø 11.06.2020
Dagens vandring,
Turen gik i dag til Slåen Sø som ligger i Sønderskoven ved Silkeborg. Man kan med en vis rimelighed sige, at Slåen sø er en del at Silkeborg Søerne fordi den ligger så tæt på, men Slåen Sø er også en meget speciel sø.
På grund af at søen ikke har noget egentligt tilløb fra andre vandløb, men alene får sit vand fra naturlige kilder i Sønderskoven, er denne sø en af de reneste søer i Danmark, og det klare vand håber jeg kan fornemmes på nogle af billederne.
Slåen Sø er omgivet af bakker og flere steder i søen når dybden ned på 12 meter. Søen har, som nævnt, meget klart vand fordi den ikke har noget egentligt tilløb, men får sit vand fra kilder langs de stejle bredder. Søen har en rig flora af vandplanter, især arter af vandaks, men også bukkeblad, åkander og den kødædende blærerod.
Søen er opstemmet ved Millingbæk, der danner afløbet til Borre Sø, som ligger lige nor for Slåen Sø. Millingbæk har sit navn fra de små karpefisk, løjer, som lokalt kaldes millinger. Bækken er et vigtigt gydevandløb for ørred, milling og skalle, der i forsommeren efter tur svømmer op i vandløbet og lægger deres æg her.
Borre Sø og Slåen Sø ligger i bunden af en tunneldal. De store dalstrøg er sandsynligvis dannet før Istiderne, hvor Danmark lå som en slette gennemskåret af store floder. Floderne ledte vand fra det svenske højland ud mod Nordsøen og skar dybe dale i landskabet. Da Istiderne kom strømmede kolossale mængder smeltevand under indlandsisen og fulgte det allerede eksisterende dalsystem.
Da indlandsisen smeltede bort lå tunneldalens stejle sider tilbage uden bevoksning. Erosion fra regnvandet og udsivning af grundvand førte til, at tunneldalens sider blev furet af stejle sidedale og kløfter og på den måde er det meget kuperede terræn langs sydsiden af Slåensø og Borre Sø opstået.
Turen rundt om søen er ikke særlig lang – ca 4,5 km – men det er den mest fantastiske scenarier der udspiller sig undervejs rundt om søen. Vi så noget af det rige dyreliv – en kronhjort midt på vejen, en dompap på stien, en duehøg i flugt, 2 snoge der svømmede i søen, et par blishøns der furagerede i søen, en and i et træ (hvilket ikke er helt sædvanligt), og en markmus der pilede rundt under træstammerne i skovbunden. Og vi nød alle de mange forskellige vandplanter der findes langs søens bredder, hvilket bl.a fik os til at tænke på skønne malerier af Claude Monet.
Betagende er også de mange dramatiske og meget spændende scenarier at betragte i skoven, bl.a. et ca. 10 m højt træ, som var fuldt levende og som stort set alene hvilede på bark og ved på de nederste par meter. Det er det som en bygningskonstruktør helt sikkert ville kalde en usikker fundering, men her virker det altså bare ☺
En skøn tur i dejligt selskab med Annelise og Poul, i pragtfuldt vejr, og i en helt sublim natur.
Det kan varmt anbefales til alle som elsker natur ☺