Dagens vandring, Søby Brunkulslejer 02.08.2020

Dagens vandring,

Turen gik i dag til Brunkulslejerne i Søby der ligger 13 km sydøst for Herning.

Lidt fakta om brunkul:
Brunkul er dannet af planterester fra planter der levede for 10-13 mio år siden. Brunkul bliver dannet når døde plantedele bliver presset sammen uden ilt, også kendt som dynd. Først omdannes dyndet til tørv, og efter en proces der tager flere millioner år, omdannes det til brunkul, som ligger i forskellige dybder i jordlag med ler og sand.

Denne proces er foregået i store dele af Jylland, i særdeleshed under hedeområder. Man begyndte så småt at grave efter brunkul her under første verdenskrig 1914-1918, men det blev aldrig til det store, og i mellemkrigsårene gik det helt i stå. Men med udbruddet af 2. verdenskrig begyndte man at interessere sig for den danske energireserve, der lå 12-15 meter under jordoverfladen, mange steder under hederne.

Det hele starter i 1940 her i Søby, hvor 4 arbejdsløse mænd begynder at grave sandlaget af heden i Søby. Hurtigt udvikler det sig grundet mangel på energiforsyning under krigen, og snart opstår et helt klondyke-agtigt samfund i Søby hvor ca. 2.000 mand arbejdede i lejerne, og heraf mange med deres familier som var bosat i simple og hurtigt opførte hytter, udtjente busser, eller hvad der ellers kunne være for hånden. Der blev gravet brunkul her indtil 1970, men først i 1953 blev produktionen industrialiseret.

Som nævnt, gravede arbejderne i sand. Altså jorden her er meget sandholdig, og når man graver sandjord op, skifter den underliggende jord struktur på en sådan måde at den i større eller mindre udstrækning mister sin bæreevne. Derfor har der være mange jordskred i området, ligesom der flere steder er kviksand.

Brunkulslejerne i Søby dækker et areal på 1.000 hektar (svarende til 2.000 fodboldbaner), så det var kun en meget lille del af det samlede område vi gik i dag. Det betyder også, at der er god basis for at lave flere ture til dette spændende område ☺

Og så er Søby for resten ikke det eneste brunkulsleje på heden – men mere om det ved en anden lejlighed.
Turen i dag dækkede som nævnt kun et meget begrænset område, men alligevel blev det til en dejlig tur på 9,5 km.

Vi startede ved ”Elmers Hus”. Elmer (Nielsen) boede i dette hus fra 1955, hvor han, og hans hustru Esther, passede brovægten der er placeret foran huset. Det var altså her de store lastbiler der hentede brunkul, efter at produktionen var blevet industrialiseret, blev vejet inden de kunne køre til deres bestemmelsessted – typisk til elektricitetsværker – med deres værdifulde last. De boede faktisk i huset indtil 2001. En sjov anekdote er, at Elmer i 1970’erne ville etablere en hønsegård bag ved huset, og derfor gik han i gang med at slå pæle i jorden. Men dan han bankede pæle ned begyndte hele undergrunden at skride, og jorden forsvandt for øjnene af den chokerede Elmer. Han opgav at holde høns ☺

Stedet var i forvejen et stort trafikknudepunkt. Der lå nemlig en lille købmandsbutik lige overfor Elmers hus. Det var Laurits Jacobsen der faktisk kom fra Søby der etablerede butikken. Butikken var bare på 3 gange 4 meter med et træskur som lager, men de havde grundet den store trafik der en rigtig god omsætning. Laurits drev butikken frem til 1956. Laurits søn, Svend Erik, blev senere en af hovedkræfterne bag etableringen af Søby Brunkulsmuseum der åbnede i 1977.

Så vores startsted var altså et meget vigtigt sted i brunkulstiden ☺

Herefter gik turen ind gennem skoven, hvor der er mange søer, både af naturlig art og søer der er dannet i lejerne hvor brunkullene har været gravet. Det er nemt at kende dem fra hinanden – brunkulssøerne er brune grundet at højt indhold af svovl og okker.

Der er en virkelig smuk fauna i området. Og der er tydeligt og hyppigt skiltet på flere sprog med at det er farligt at færdes her.

En ting der gjorde det hele endnu mere smukt var, at lyngen står lige foran at skulle blomstre, så de små røde blomsterknopper kunne anes i de fleste lyngplanter i hele området.

Vi kom også off-track undervejs, fordi vi troede vi kunne skære en genvej (markeret med en rød ring på billedet).
Her kom vi igennem sumpområde som var noget usikkert at gå i, men vi oplevede også en anden side af naturen her. Vi så de smukkeste svampe i skovbunden, og vi så resterne af skelettet af hovedet af en hjort i skovbunden.

Oppe på sporet igen kom ind i et af ”ørken” områderne, som består af meget fint sand og af store bjerge af alt det sand og jord der er gravet op fra lejerne. Et meget betagende syn. Her var også en meget flot fauna, og meget smukke søer.

Herfra gik turen tilbage til Elmers Hus og vores biler, men på opfordring fra Poul, tog jeg lige turen rundt om et højtliggende udsigtspunkt. Så jeg forcerede de 106 trin op, og fik et meget flot udsyn over en af de smukke søer.

En meget spændende dag, og en tur der helt bestemt ikke kan stå alene. Her skal vi helt sikkert gå igen.

Klik på billedet for at se flere billeder