Sydlangeland 21.06.2020
Dagens vandring, Sydlangeland 21.06.2020
Dagens vandring,
Ambitionen i dag var:
1. Dejligt sommervejr
2. Skøn natur OG vilde heste ☺
Punkt 1 kom helt af sig selv – meterologerne havde deres fineste tøj på i dag ☺
Punkt 2 dirigerede i dag turen til Sydlangeland, nærmere bestemt helt ned til spidsen af Langeland i området mellem Bagenkop og Dovns Klint.
Her lever der nemlig vilde heste, at racen exmoor-pony. De lever på et kæmpe areal på ca. 120 hektar (240 fodboldbaner), og de lever her hele året stort set uden indblanding fra menneskehånd.
Der er en flok på ca. 60 heste, og det som er særligt specielt ved disse heste er, at de der noget af det tætteste, vi i dag kommer på fortidens nu uddøde, europæiske vildhest. Racen stammer fra hedeområderne i det sydvestlige England, hvor den har levet siden oldtiden. Man mener, den nedstammer fra vildheste, som for 200.000 år siden vandrede fra det centrale Europa over den sump, der senere blev til Den Engelske Kanal.
Ud over at disse heste er et flot syn, varetager de også en anden vigtig funktion i området. Ponyerne opfylder en vigtig funktion som landskabsplejere. Hvis de ikke var her til at holde græsset nede, ville området i løbet af få år gro til med skov eller rørskov. Men når området græsses af, kan sollyset nå helt ned til jordoverfladen. Det giver mulighed for, at mange forskellige plantearter kan vokse her – og give føde til mange forskellige dyr. Mange truede arter af både planter og dyr findes derfor i denne type landskab.
Og jeg så, på min tur, mange dyr. Ikke mindst mange forskellige fugle. I området er der mange vandhuller, hvilket naturligt tiltrækker mange typer fugle. Jeg så svaner, ænder, gæs, blishøns, lappedykkere, svaler, og mange forskellige spurvefugle. Og jeg hilste på en skovsnegl (ikke en dræbersnegl ☺ ).
Derudover hørte jeg den grønne frø kvække i mange vandhuller, uden dog at kunne se den, og jeg så mange forskellige typer guldsmede.
Højt oppe på en af de mange hatbakker, Ørnehøj – som er istidsbakker der findes mere end 1.000 af på langeland – så jeg en lille flok kvæg som dels havde søgt skygge under et træ og dels kølede benene af i et vandhul lige ved siden af.
Men det allermest betagende syn på denne tur var dig da en hjortemor kom springende hen over engen med sit kid. Hun havde faktisk retning lige imod mig, og da hun så opdagede at jeg stod der med mit kamera, så satte hun i høje spring væk og hendes kid fulgte efter så godt den kunne.
Et andet betagende, og måske bekymrende, syn handler om hestene. Der var et føl – ikke meget mere end at par dage gammelt tror jeg - der lå fladt på engen. En hingst og en hoppe – jeg vælger at tro at det var forældrene – stod over den og virrede uroligt med hovederne, som om de ville have den til at rejse sig, og som om de var klar over at noget var galt her.
Hvorvidt der reelt var noget galt ved jeg ikke, men det så lidt dramatisk ud.
Men det er jo vilde dyr, der lever i naturen på naturens præmisser, så hvis føllet ikke overlever, så er det helt sikkert sådan det skal være efter naturens orden.
En tur med rigtigt mange indtryk, og en virkelig skøn natur. Og i et fantastisk inspirerende og fascinerende område som, hvis det ikke lå så langt fra alting, jeg godt kunne tænke mig at bo i.