Dagens vandring, Vissenbjerg Bakker 14.05.2020

Dagens vandring,

Godt inspireret af Helene Svejgaard Nielsen og Lars Søgaard Jensen på vandringen i Svanninge Bjerge sidste week-end, gik turen i dag til skovene ved Vissenbjerg.

Det er lidt sjovt. Jeg kan faktisk næsten se til Vissenbjerg herfra hvor jeg bor, og alligevel vidste jeg ikke, at der lå et så dramatisk og spændende landskab lige der ved siden af min baghave. Nogle gange skal man altså lukke øjnene op og kigge efter alle de dejlige gaver man har lige uden for døren.

Der er to vigtige fix-punkter på denne tur. Det ene hedder Udsigten og det andet hedder Afgrunden. De to navne indikerer meget godt hvad det er for et landskab vi bevæger os i.

Lidt fakta om Vissenbjerg Bakkerne.
Vissenbjerg har en forunderlig forhistorie. Ved slutningen af istiden for cirka 12.000 år siden efterlod gletsjerne en stor klump is, dødis, med grus og ler fra undergrunden, da de trak sig tilbage fra midten af Fyn.
Oven på dødisen opstod der søer, hvor gruset og leret blev aflejret på bunden, efterhånden som isen smeltede.
Disse aflejringer blev til toppen af de bakker, som du i dag går rundt på, når du besøger Vissenbjerg.

Vissenbjerg bakkerne er en del af De Fynske Bjerge og noget af det nærmeste man kommer bjerge i Danmark. Her har istidens gletsjere efterladt et stort område med mægtige bakker og dybe slugter.

Og som nævnt er der punkterne Udsigten og Afgrunden, som er henholdsvis det højeste punkt og det laveste punkt i området, med en højdeforskel på 70 m.

Fra Udsigten er der er virkelig imponerende udsigt over Fyn, og i Afgrunden er der de stejleste skrænter på begge sider af stien. Det giver en stemning næsten som i en floddal i Alperne, og det giver en hel masse meget spændende og dramatiske scenarier – f. eks en stejl skråning hvor træernes rødder ligger blottede hele vejen ned, og hvor man virkelig ser hvordan træerne hjælper med at holde på skråningen og skråningen hjælper med at give træet mulighed for at gro der. Det er et ret imponerende syn.

Jeg gik en rute i dag som bragte mig rundt i hele området, og jeg har tegnet den ind på et af billederne hvis nogen skulle være interesseret. Det meste af ruten gik igennem skoven med alle dens fantastiske scenarier, men en del af ruten gik over et område som hedder ”Under bankerne”. Dette område er specielt fordi man går på en grusvej hvor der er på venstre hånd er en relativt flad og ret stor eng med en sø, og på højre hånd er der meget stejle bakker og skrænter. Her går man vel 2 km, og så bliver man ledt til højre. Ind igennem sådan en kvæg-låge, og op, op, op i bakkerne. Hold da op – den opstigning tenderer bjergbestigning ☺

Jeg kan godt fortælle at den stiller krav til både fodtøj, ben, puls og lunger. Den var hård. Og så er det man også tænker – hør nu her, lige her futter 6-800 kg tungt kvæg op og ned af bakkerne hele tiden og helt ubesværet, så hvor svært kan det være … ☺ ☺

Men et skønt og meget betagende landskab det er det. Og en dejlig tur på knap 6 km, og 319 højdemeter.

En anden sjov historie er, at i middelalderen var Vissenbjerg skovene berygtede fordi her holdt der røvere til, så alle fornuftige vejfarende sørgede behændigt for at komme langt uden om Vissenbjerg.

Og her er en rigtig røverhistorie:
"I Nærheden af Røverbanden boede der en riig Mand, som havde en
eneste Datter. Hende havde en ung og fremmed Herre faaet kjær, så
han begiærede hende hos Faderen. Just som deres Bryllup var forhaanden var Jomfruen gaaet ud i Skoven og kom hen til Hulen, hvor Røverne havde Tilhold. Hun gik ind og undrede sig meget, thi hun saae der en Stue med Guld og Sølv og mange Kostbarheder. Da kiggede hun ind i det næste Kammer, men blev forfærdet over al Maade; thi rundt omkring paa Gulvet laae afhuggede Arme og Been, og mærkede hun da strax, i hvilken Fare hun geraadede. Hun ville snarligst forlade denne frygtelige Hule, men hun hørte Larm og Stemmer fra Indgangen. Da måtte hun skjule sig under en Seng. Kort Tid derefter kom en Røver derind og trak med sig ved Haande en ung Jomfru som han myrdede med en Kniv. Da blev Pigen, som laae under Sengen, vaer til største Forfærdelse, at Røveren var hendes Fæstemand. Røveren vilde nu tage en Ring af den dræbte Jomfrues Finger, man da han ikke hurtigen kunde faae den, greb han en Øxe og huggede Fingeren af med saadant Slag, at den foer in under Sengen. Da tog Pigen den til sig og forvarede den vel. Om Aftenen ginge alle Røverne ud på Rov, og det lykkedes pigen at slippe ud af Røverkulen. Nu kom Bryllupsdagen og Brudgommen indfandt sig pyntligen paaklædt, og Naboerne vare alle indbudne. Og som alle vare forsamlede fremtog Jomfruen den afhuggede Finger med Ringen paa, gav den til Brudgommen og spurgte om han kjendte den. Han blegnede og tilstod, at han var Anføreren for Røverne, hvorpaa han flux blev greben af Gjesterne og derefter tilligemed de af Banden, som man fik fat paa, henrettet. Den gamle Fader døde kort Tid derefter af Forfærdelse, men Jomfruen gik i Kloster og tilbragte der sine øvrige Dage."
(Efter Danmarks Folkesagn, 1843, 1, 365ff.)

Se det var en rigtig historie fra dette spændende område.

Jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang jeg har gået her, og jeg kan varmt anbefale det til alle som kan lide spændende og dramatisk natur.

Klik på billedet for at se flere billeder