My Image

Arreskov Sø 27.12.2021


Dagens vandring, Arreskov Sø 27.12.2021

Dagens vandring,

Dagens vandring,

5-9 graders frost, et smukt snedækket landskab, klart vejr, og næsten ingen vind.

Så trækker vandrestøvlerne i Peter
πŸ˜†

Det blev i dag til en tur rundt om Arreskov Sø. En frisk tur på små 15 km, men med det rigtige tøj på, og med god gang i vandrestøvlerne så fryser man overhovedet ikke.

Jeg har jo gået her mange gange tidligere, så nogle af billederne giver muligvis lidt genkendelsesglæde
πŸ˜ƒ – og så måske alligevel ikke. For landskaber ændrer i den grad ”ansigt” med årstiderne, så det er meget muligt at der slet ikke er nogen genkendelse 😳

Der er mange vandhuller og mindre søer i området, og det snedækkede landskab og de tilfrosne vandområder skaber en helt særlig stemning.

Der er dog også vandløb med så meget strøm på vandet at de ikke var frosset til. De kunne til gengæld præsentere nogle flotte spejlinger
πŸ‘

På turen rundt om søen fik jeg mange gode kig ud over den frosne sø fra mange forskellige vinkler. Det var meget smukt. Smukkere i virkeligheden end billederne lader ane (sorry
πŸ˜ƒ )

På turen var også udfordrende kuperinger, der fik pulsen op og ringe. Her er en hvor jeg talte 220 skridt inden jeg nåede toppen. Så er der altså ikke problemer med at holde varmen
πŸ˜“

Jeg passerede historikeren og bonden Niels Rasmussen Søkildes hus. Niels Rasmussen Søkilde var født på Søkilde, Fleninge, Brahetrolleborg, og han kom fra en velanset og velhavende bondeslægt. Han var en meget aktiv mand i lokalsamfundet, og skrev og deltog meget i debatter om husflid og haveanlæg og den slags. Mest kendt er han for sit historiske forfatterskab. Han skrev bl.a. bøgerne Gamle og nye Minder om Brahetrolleborg og Omegn, Kaj Lykkes Fald, Holstens-hus og Nakkebølle med tilliggende Sogne og Øer, Hillerslev og Østerhæsinge Sogne med Arreskov og Gjelskov, De Reventlowske Skoler og Landboreformerne og den danske Bondestands Frigjørelse før og efter 1788.

Efter Niels Rasmussen Søkilde fik jeg et flot kig ned i den relativt store å der afvander Arreskov Sø (som jo er Fyns største sø). På trods af at søen var næste totalt tilfrosset, var der stadig en del strøm i åen – altså i retning væk fra søen
πŸ˜„

Så nåede jeg frem til Arreskov Slot. Et imponerende syn – på afstand. Men når man kommer lidt tættere på, kan man se at hovedbygningen tilsyneladende står helt ubenyttet hen. Det virker som der ikke har været aktivitet i bygningerne siden de blev benyttet i Far til Fire filmene i 1970’erne som det slot Onkel Anders arvede
πŸ˜„. Det er synd synes jeg. Der burde skabes liv i så stolt og flot en bygning. Arreskov stammer helt tilbage fra 1210, og det nuværende slot er bygget i 1568-1580 og ombygget i 1872-1873. Slottet (og det meste af søen) har siden 1772 været i de Muckadell slægtens eje.

Men der er en fantastisk udsigt over søen fra området omkring slottet, og lige bag ved slottet er der anlagt et statsligt naturreservat. Her er masser af fugleliv – også på en frostdag i december som i dag.

Som nævnt var søen næste helt frosset til, men der var en lille våge på søen i den ende hvor slottet ligger, og her havde alle søens ænder tilsyneladende samlet sig for at få lidt glæde af den smule åbent vand der nu var tilgængelig
πŸ¦†πŸ¦†

På min vej igennem naturreservatet mødte jeg et meget spændende bindingsværkshus. Det så ud som om det oprindeligt var tænkt som en trelænget gård, men hvor kun var hovedhuset der var blevet helt færdigt, og de to længer i hver sin ende af hovedhuset var kun blevet ca. en femtedel færdige. Måske har der ikke været penge til mere da det blev bygget – hvem ved
πŸ˜†πŸ˜. Men spændende så det ud – og det var også beboet.

Iskrystaller skabt af sne der har været tæt på at tø, og som så er frosset igen var der rigtigt mange af i dag. De skaber nogle smukke figurer og virker helt skulpturelle.

Til slut på turen passerede jeg en mark hvor der gik rigtigt mange af de store tunge kødkvæg, og bonden havde åbenbart lige åbnet et led mellem to marker, for der var en brølen og en ”folkevandring” af kvæg mellem de to marker. De gik meget forsigtigt gennem leddet, fordi det var meget mudret lige der, men så snart de var kommet ud på den anden mark hoppede og sprang de omkring – næsten ligesom vi ser køer der har stået på stald i en vinter-periode gør når de bliver sat på græs om foråret. Det var skønt at se og høre
πŸ‚

En skøn tur med masser of gode oplevelser, og masser af dejlig vandring.

Naturen er skøn. Du skal bare huske at kigge efter
😁



Klik på billedet for at se flere billeder