Dagens vandring, Gludsted Plantage 27.04.2021

Dagens vandring,

Målet i dag var at se kronhjorte. Det lykkedes ikke, men til gengæld fik jeg indfriet en anden stor ambition i dag 😁

Turen gik til Gludsted Plantage og området omkring Isen Bjerg.
Lidt fakta om Gludsted Plantage:
Gludsted Plantage er en af de største plantager i Danmark med 34 km² nåletræer, hede og moser. Her lever en af Danmarks største bestande af ca. 500 krondyr. Her findes Trotylsøen, mange andre søer, tyske kanonstillinger fra 2. verdenskrig, og ikke mindst den nøgne bakkeø Isen Bjerg, der abrupt løfter sig 25 meter over plantagen. Her får vi en skovtur, hvor chancen for at se en flok krondyr er større end chancen for at møde en flok mennesker.

Vi mødte, siger og skriver, 6 mennesker og 2 hunde på vores 13 km lange tur i dag, og heraf de 4 mennesker på parkeringspladsen. Så her er god plads.

God plads, og enorme vidder er det som både først og sidst betager os i dette område.

Stierne, som typisk er snorlige i sådan en plantage, virker som om de er totalt uden ende. Uanset om man kigger den ene eller den anden vej når man krydser en sti, er det umuligt at se til enden af stien. Det er en meget overvældende fornemmelse af egen lidenhed, og uendelighed i landskabet. Men det er også fantastisk smukt og roligt (helt uden lyde fra veje eller maskiner 😄 ) at færdes i sådan et område.

Vi startede vores tur ved Isen Bjerg, som danner en 25 meter høj mur mod hedelandskabet. Bjerget er dannet af istidens gletchere der har skubbet jordmasserne sammen og presset dem op – faktisk præcis på samme måde som alperne i Østrig og Italien er skabt 🏔.
Sagnet vil vide, at der på Isen Bjerg findes en trold der vogter over en mægtig skat som er skabt af røverne fra Gludstedgård som røvede bønderne når de, ad Hærvejen som ligger tæt på, kom retur fra nordtyskland efter de havde drevet deres kvæg derned og solgt det. Dengang var man jo nødt til at bære værdierne på sig, så bønderne kom med deres penge i lommer og sække, og var et let bytte for røverne på Gludstedgård. Sagnet vil vide, at røverne gravede deres bytte ned på Isen Bjerg. Videre siger sagnet, at hvis man bestiger bjerget, får et løsenord af trolden, og går ned igen uden at sige en eneste lyd på noget tidspunkt, så får man skatten. Det er vist ikke lykkedes for nogen endnu 😁😁

Men som nævnt, så er det de enorme vidder der betager mest ved første øjekast. Ikke mindst på en dag som i dag, hvor vejret var helt perfekt. Fuld sol, 10-11 grader og ingen vind. Så bliver det vist ikke meget bedre til vandring 🥾🥾

Men skoven er også utroligt smuk her. Skovbunden er næsten overalt dækket af et meget tykt lag frisk mos, som har den skønneste grønne farve, og som er så blødt som vat at gå i. Det er smukt.

Efter ca. 5 km vandring ad de uendelige stier, kom vi frem til Trotylsøen. Og det er ikke for sjov den hedder som den hedder 😁. I 1960’erne skabte man søen ved hjælp af sprængstof. Formålet var at skabe en branddam, så der er tilstrækkeligt med vand i tilfælde af skovbrand. I dag er det en meget smuk sø, med sheltere og bålplads ved siden af, hvor vi i dag holdt vores frokostpause.

I dagens flotte vejr kunne vi ikke modstå fristelsen for at tage et par gode billeder af diamantglintet i de små krusninger på søen, af de flotte spejlinger af blå himmel, hvide skyer, og grønne træer ved søen. Det lykkedes også at fange viben som sad og solede sig på den lille ø midt i søen.

Straks efter var vi fremme ved Stjernen, som er et højt udkigstårn midt inde i skoven. Her har man et rigtigt godt overblik over de uendelige vidder. Jeg kravlede til ops, og fik et par gode billeder deroppefra.

Videre gik turen langs ”De mystiske Bastioner”. Hvad er det? Det er det ofte storbølgende landskab i underskoven. Flere steder er der tale om halvanden meter høje volde, som træerne vokser på. De kaldes for bastioner, og her er det sandet, som er fjenden, der skal holdes ude. Da plantagen blev anlagt i 1877, var der sandflugt i området. Første skridt til at skabe en skov, var at sætte risgærder – bundter af grene – for at stoppe sandet. Det har skabt et landskab af bølgende klitter, som er mest markant i den sydvestlige del af plantagen, der har været mest udsat for kraftig vind og sandflugt.

Den videre tur først os forbi endnu en smuk sø, og mange tegn på at foråret er lige om hjørnet.

Nu var vi kommet rundt så vi igen kunne se Isen Bjerg, men fra en lidt anden vinkel end der hvor vi startede. Her holdt vi en lille pause, inden vi valgte ag gå over hede engen tilbage til parkeringspladsen ved Isen Bjerg.

Og på den tur – lige pludselig – SÅ VAR DEN DER. Hugormen, som jeg så længe har ønsket at få i linsen, lå lige der og solede sig i det visne græs. Den var ikke helt tilfreds med, at jeg gjorde den til fotomodel – den holdt i hvert fald meget skarpt øje med mig og løftede hovedet som den var klar til at hugge, og den hvæsede også et par gange ad mig. Men – JEG FIK DEN I LINSEN 👍👍

Så, på trods af at vi ikke fik set krondyrene, så var det en helt vidunderlig tur, med masser af skønne oplevelser, og med hugormen i linsen som en ekstra gevinst. En dejlig dag, i dejligt selskab, og i det skønneste vejr og de mest betagende omgivelser.

Meget bedre bliver det ikke 😀

Klik på billedet for at se flere billeder