Dagens vandring, Hald Sø, 02.09.2021

Dagens vandring,

De messede, og de prædikede.
Morgenværterne og radioavisoplæserne i radioen i morges.
”Det er et fantastisk vejr” messede de ”masser af solskin hele dagen og op til 25 grader”

Sandheden var en lidt anden. Hele morgenen og formiddagen var det tungt gråvejr og 15 grader, endda med en smule finregn ind imellem. Og det var det hele vejen fra Odense til Viborg – så det var altså ikke bare et lokalt fænomen 😂

Viborg – Ja, det var målet for turen i dag, eller rettere Hald Sø der ligger ved Dollerup Bakker ca. 10 km syd for Viborg.

Jeg kørte hjemmefra kl. 08.45, og jeg landede på min destination ved Niels Bugges Kro der ligger helt ud til Hald Sø kl. 10.40 (gad vidst om ham Niels med kroen er i slægt med den Ole Bugge Mikkelsen, som jeg kender 🙄 😆 – det må vi finde ud af).

Hald Sø er en af Danmarks større søer, og den er med sine 31 meter den tredie dybeste sø i landet, kun overgået af Fureø der med 38 meter er den dybeste og Ravnsø der er 34 meter dyb.

Det første der slår en når man ankommer til dette område, er det helt fantastisk smukke, og meget kuperede landskab der folder sig ud foran en. Det er virkeligt sådan at man, selv om det er gråvejr 😂, ikke kan lade være med bare at stå stille og betragte disse utroligt smukke scenarier.

Niels Bugges Kro ligger på vestsiden af søen, og jeg valgte at går rundt om søen i retning med uret, så jeg startede med at gå nordpå.

Straks man begynder turen, møder man en rislende bæk, med temmelig meget vand i, som løber i retning væk fra søen. Smukt syn, og det at vandet løber i den retning kommer vi tilbage til 😄.

De smukke områder langs søens bred bliver mange steder afgræsset af geder og får, så dem møder man mange af på vejen.

Det er tilladt at fiske i søen (hvis man altså er medlem af et af de lokale bådelaug 😄), og der var folk ude at fiske fra små både i dag også. Der kan fanges sø-ørred, gedde og ål i søen. Det giver en dejlig rolig stemning 🐟.

Det giver en helt særligt, og meget dejlig, fornemmelse når man går i et område hvor der er vand på den ene side af stien, og skov på den anden side. Den fornemmelse og stemning har jeg forsøgt at fange i nogle af billederne.

Turen rundt om søen er ikke afmærket, men mange steder er der bygget gangbroer fordi undergrunden er meget blød og våd. Det gør det unægtelig lidt mere behageligt for en vandrer som mig 👣.

Når jeg nu har både Skov og sø på mine flanker, så kan jeg ikke lade være med at fotografere det bedste fra begge sider. Søens storslåede størrelse og omfang, og skovens farver, der efterhånden begynder at tendere mod efterår. Det er smukt, og det findes bare lige der foran øjnene på mig.

En anden ting der bider sig fast ret hurtigt er, at vandet i Hald Sø er noget af det reneste sø-vand jeg nogensinde har set. Det er bare helt klart, der er ingenting der forstyrrer at jeg kan kigge ned til bunden. Det er en dejlig oplevelse.

Her er naturligt masser af dyreliv, og jeg møder også en lille spidsmus der måske havde fået nok af det hele, og bare lå og var død på stien. Det er også natur 🐀

Men her var bestemt også mange levende dyr, f. eks nogle meget skønne ponyer der gik og græssede på en mark.

Og så tror jeg at jeg fik sommerens allersidste skov-ribs i linsen i dag 😄

Så ramte jeg nordenden af søen, og fandt jeg ud af at søen regulerer sin vandstand her, på den måde at her løber vand ud af søen i en ret stor bæk (se evt. videoen der viser dette). Dette er der behov for, for søen tilføres, særligt fra den østlige side, ca. 1.000 liter vand i sekundet, fra et væld af kilder og bække som sender deres vand ud i søen.

Klokken var nu blevet et par minutter over tolv, og solen brød endeligt igennem, og gav os det vejr som de havde lovet fra morgenstunden. Til gengæld holdt det så også resten af dagen 😃

Når der nu er så mange klider, strømme og bække der tilfører vand, så betyder det også at der er utroligt mange smukke scenarier omkring dem.

Nyd f. eks naturens underfundighed og overlevelseskraft her hvor en bregne har sat rod i stubben af et tidligere væltet træ som har stået i strømmen, eller nyd de virkeligt smukke spejlinger i bækkens vand nu hvor solen var kommet frem og berigede os med sit skønne lys og en blå himmel.

At det er et storslået landskab at færdes i, er der slet ingen tvivl om. Jeg håber det fremgår af billederne.

Tiden er kommet hvor svampe i alle størrelser og modeller dukker op i skovbunden. Her er en som har været smart. Den har sørget for at få ”tag over hovedet” – ikke helt uvæsentligt for en svamp i skovbunden 😂.

Men selv om efteråret banker på, så er der stadigt smukke blomster i skoven, og der er underskønne og pitoreske scenarier ud over søen hele tiden. Og så kunne jeg ikke lade være med også at fotografere vandets klarhed og renhed her på østsiden. Det er bare imponerende.

Hvem er det der siger at vand løber nedad? Her løber det opad – igennem et rør og laver et lille springvand. Det kan det gøre fordi der er så meget kraft fra vandet i kilderne der kommer ud af skrænterne hele vejen langs med søens østside. Det er imponerende.

Nyd et kig ud over søen og over til den modsatte side, hvor lyngen er i blomst på skråningerne. Så bliver det ikke meget smukkere 🌸.

Men vi er jo i hedeområde her, så der var lyng der blomstrer mange steder – også her på østsiden 😁.

Til slut et billede og en lille video der er tænkt til at give et indtryk af søens størrelse og storslåethed. Det er bare smukt 😁

Til allersidst et billede af huset ”a Bindstouw” som ligger på vejen, og som i dag fungerer som et lille museum. Det er dette hus der har givet navn til Steen Steensen Blichers novelle af samme navn.

En pragtfuld tur på knap 18 km i meget kuperet terræn (396 højdemeter). Det er en krævende tur, og da jeg var færdig var der altså helt udsolgt af kræfter i benene, men til gengæld var der fyldt op af dejlige opleveler i sindet.

Klik på billedet for at se flere billeder